I dagens politiken kan man læse om en ny bog ved navn: Historien om Vor Tids Musik. Forfatter Mogens Andersen, som var radio-vært på udsendelserne “Vor tids musik” i 60′erne, nåede ikke selv at færdiggøre arbejdet med bogen – hvilket Agneta Mei Hytten og Finn Gravesen nu har gjort. Du kan læse mere om Mogens Andersen og projektet her. Bogen handler om avangarde tiden i 60′erne og 70′erne, hvor den statsstøttede avangarde fik plads på landets eneste tv-kanal. Artiklens forfatter Thomas Michelsen skriver:
“Læsere, der er ældre end denne godt 40-årige anmelder, vil kunne huske de glade provodage i 1960’erne og 1970’erne, hvor kunsten følte et ansvar for at ruske op i normaliteten – og hvor Danmarks Radio følte et ansvar for at bringe seerne og lytterne i kontakt med selv den vanskeligst tilgængelige kunst.
Ofte med voldsomme protester til følge.”
Det lyder som paradis, hvor kanten fik plads, og hvor kunsten dyrkede at udnytte pladsen. I min opvækst har oplevelserne af provo-kunst været noget nær minimal, og det der har været har man ikke haft mulighed for at forholde sig til. Mine oplevelser med denne slags kunst har ikke været synderligt stor endnu, og da de begyndte at komme i mit liv var det i form af meget små doser. Når jeg sidder bag trommesættet i Trio Trio Trio og spiller impro, bryder jeg utrolig mange grænser både for mig selv og ikke mindst for så mange andre. Men det at bryde disse grænser er nærmest blevet et mål i sig selv.
Når jeg så finder disse historier fra dengang man virkeligt gik til den, og DR følte det som en pligt at formidle det til den danske befolkning, begynder jeg at føle mig bare en anelse mere mainstream – end hvis det havde gået min næse forbi. Men jeg er glad for at opdage det, og jeg skal helt sikkert have læst denne bog, for når man selv er typen der ynder at bryde folks grænser – ja så ynder man også at få brudt sine egne grænser.
Politiken: Historien om dengang man savede flygler over
Berlingske: Jo færre ørehængere, desto flere øretæver
Jeg vil lige tilføje at DR har lavet en radioudsendelse kaldet Musikkens Danmark. Udsendelsen er tilgængelig som podcast (længe leve!) og indeholder 10 afsnit om Musikkens historie i Danmark – et for hvert årti i det 20 århundrede. I afsnit 5 omhandlende efterkrigstiden, er der et interview (27:11 min. inde) med Vagn Holmboe (går jeg ud fra) hvor der bliver spurgt om “Hvorfor skal der være så mange disonanser” og “Hvorfor skal denne musik være så grim”.
Når man sidder og læser disse tider, kan man ikke undgå at være en anelse skuffet over at man idag ikke tager kampen op. Hvorfor er der ikke større fokus på den moderne kunst, hvorfor bliver den ikke forklaret og formidlet så den bedre befolkning får et forhold til alt det kunst der bliver skabt rundt omkring. Hvis det bliver gemt væk, eller holdt for de få – vil det fulde potentielle publikum jo aldrig finde frem til den sprudlende verden.
