RSS Feed

Posts Tagged ‘Støtte’

  1. Støtte til børnemusikken

    september 17, 2007 by Morten Mosgaard

    Jeg har modtaget støtte til at få lavet en promotion cd med mit børnemusik, og håber på mere i den kommende tid. Dette betyder at jeg i løbet af efteråret vil indspille forskellige numre med min trio og kvintet, dette skulle gerne ende ud i en promotion cd engang først i det nye år.

    Jeg vil løbende offentliggøre materiale online, så klik forbi engang imellem og hør mere af mit musik.

    Jeg håber stadig at kunne komme rundt og sprede kendskabet til min musik sidst på vinteren, hvis dette bliver aktuelt vil der blive udgivet et hæfte i den forbindelse, så der er mere hvor det kommer fra.

    Derudover udvikler jeg stadig mine ramme–idéer på Skipper Clement Skolen, hvor jeg i år er så heldig at have hele 5 meget forskellige hold.


  2. Steder der er værd at kigge

    august 13, 2007 by Morten Mosgaard

    Jeg vil lige bruge en nyhed på at runde lidt op, nogle af de steder hvor man kan finde penge til de spændene projekter man kan have i planerne.

    Et af de steder der er værd at kigge for tiden, er Regionerne. Regionerne har sat nogle midler af til kulturudvikling. I Region Nordjylland har man bl.a. gjort det igennem: http://www.kulturaftale–nordjylland.dk/ – hvor man kan læse meget mere om aftalen.

    Ved Dansk Musiker Forbund (www.dmf.dk) – kan man som medlem kan søge støtte til forskellige projekter. Det var bl.a. her vi fik pengene til Sverige’s turen med Gruppen i Boksen. Hvis man er musiker både semi og prof, er DMF et kig værd.

    Aalborg Kommune sætter hvert år nogle midler til side til rytmisk musik. Disse midler bliver bestyret af et udvalg kaldet MUSAM –http://musam.nordjyskeklubber.dk/default.asp?sideid 16093&klubid 1089 – på hjemmesiden kan man læse meget mere om hvad man kan søge til, og hvordan. Det gælder bl.a. PR–materiale, promo–cd og tarifstøtte.

    …når jeg ved mere om projekter, er det sådan noget som dette her jeg vil vende tilbage med.