RSS Feed

Posts Tagged ‘Spil Dansk Dag’

  1. Guitar der kom frem… og MGK træf

    oktober 3, 2008 by Morten Mosgaard

    Jeg har i samarbejde med Vibeke Falden været ved at arrangere en singer–songwriter workshop og koncert sidst i oktober – op til og på Spil Dansk Dagen. Jeg er selv aktivt med i projektet, som der vil komme mere om når de sidste aftaler er på plads.

    Jeg har længe været mig selv med en guitar og min stemme til børnekoncerter og højskole–sangbog underholdning, og den tiltagende mængde solo–koncerter har fået noget frem i mig jeg ikke har dyrket længe. Derfor har det været en helt naturlig udvikling at jeg tog min singer–songwriter virksomhed op igen. Der er indtil videre kommet en enkelt ‘voksensang’ mere på repertoiret, med alle de børnesange der bliver skrevet i tide og utide er det en sjældenhed på skrivebordet – men der vil komme mere af den slags, specielt op til Spil Dansk Projektet.

    MGK–Træf:
    Jeg kan nu løfte sløret for at jeg skal til MGK–træf, som underviser. Nu nåede jeg aldrig at være med selv som MGK elev – så nu får jeg oplevet det. Anledningen er VoxNorth, hvor vi skal synge koncert til træffet, og derudover skal undertegnede og Jesper Daus have to hold hvor der skal arbejdes med cirkelsongs. Det bliver en stor oplevelse, og jeg glæder mig rigtig meget til at give nogle MGK sangere noget af det jeg ikke fik.


  2. Spil Dansk Dagen og Børnekoncert

    oktober 1, 2007 by Morten Mosgaard

    Så er det blevet første oktober. Jeg har meget børnemusik i hovedet for tiden. I morgen åbner vi ballet med mit nye børnemusik orkester som jeg har skrevet om tidligere. Du kan læse mere om mine koncerter under menupunktet børnemusik. Her kan du se mere om hvilke musikere jeg bruger.

    På spil dansk dagen skal vi spille børnekoncert i Ikast for 10–11 børnehaver. Det bliver en kæmpe koncert med masser af godt musik. Jeg har valgt at lave koncerten ud fra at børnene skal møde professionelle musikere, så må jeg jo tilpasse koncerten så børnene vil kunne forstå musikken uden at skulle forholde sig til niveauet. Det bliver rigtig fedt at spille med et så professionelt hold overfor børnene – det er jeg meget stolt af.

    Spil Dansk Dagen er 25. oktober.

    Der har været en komponist konkurrence, og i forhold til sidste års indspilning af børnesangen – er det så meget bedre i år. Mest fordi jeg ikke holder så meget af skønsang med klaverakkompagnement for børn.

    Når koncerten er ovre vil jeg skrive en artikel om mine oplevelser med børnekoncerter ud fra min vinkel. 

    I går var jeg i studiet i Odense med nogle rigtigt fede mennesker, når der kommer mere materiale vil jeg fortælle mere om det.