Jeg er stor Motown fan, musikken går lige ind hver gang den sættes på. Energien, glæden og musikaliteten i musikken er ikke til at stå for. Motown fylder i denne uge 50, og i den anledning er der udgivet en 3 dobbelt jubilæums album med 50 Motown hits, du kan læse mere i politiken eller på Classic Motown siden (som også tilbyder gratis podcasts).
En årgang gik mine tanker meget på den måde man producerede musik, hvorfor man gør det og hvem det er tiltænkt. Da jeg så havde konkluderede at jeg mest var til kærligheden til musikken, ubetinget af økonomien, gik det dårligt i spænd med Motown. Der blev lagt en hård linie på Motown, hvor der skulle produceres hits på en samlebåndslignende facon. Var nummeret ikke godt nok, og ikke havde det hit potentiale et nummer fra Motown krævede, var det om igen. På trods af det, er der stadig kommet utroligt mange store hits ud af Motown, og trods de stramme regler fra Berry Gordons side til sangskrivere, musikere og kunstnere, er der utrolig meget kvalitet og talent i musikken. Alt i alt var min opdagelse af historien bag Motown, en af de opdagelser der gjorde at jeg måtte ændre på mine principper. Jeg er stadig ikke vild med modellen, selvom den forretningsmæssigt selvfølgelig er meget logisk.
Siden er det gået op for mig, at man ikke kommer langt med den musik man brænder for, hvis man ikke lærer at omsætte det til cool cash. Det er hårdt arbejde, men en nødvendighed hvis man selv vil bestemme. Man må kæmpe for at få lov! Så er der jo selvfølgelig alle dem der ikke bestemmer selv, og er genstand for andres markedsføringsstrategier i musikbranchen, man kan vel kun have ondt af dem.
