Når man deltager i alverdens workshops i musikverdenen, møder man alle mulige forskellige instruktører. En række instruktører, coaches og konsulenter starter ofte et oplæg med at forklare hvorfor de den dag i dag står hvor det står. Det er min opfattelse at en række af disse situationer giver indtrykket at det lige præcis var den ene oplevelse der gjorde at man er hvor man er i dag.
Jeg er så småt ved at være et lidt træt af denne metode, men desværre er det en svaghed jeg til tider selv lider af. Man kan have en tendens til at tildele en oplevelse eller erfaring større betydning end den reelt har. Grunden til at man laver hvad man laver og at man er god til det man laver, kan ligge utrolig mange steder. Selvom den ene oplevelse man vælger at fokusere på er det mest logiske udgangspunkt – tror jeg ofte man glemmer utroligt mange andre faktorer som til sammen har en større betydning for den man er og det man laver.
Når man underviser, er der utrolig mange forskellige typer i lokalet der skal undervises – og man kan side i lang tid og fundere over hvorfor det enten går godt med undervisningen eller hvorfor det går dårligt. Et punkt her er at man tit glemmer ens egen personlighed som et vigtigt element i en god eller dårlig oplevelse. Man kan lave verdens længste forklaring på hvorfor det lige præcis lykkedes at få børnene til at gøre hvad de gør, denne forklaring er det meget sandsynligt nogle vil være i stand til at bruge og overføre til deres eget liv – men ofte vil man opleve at det ikke virker som man er blevet fortalt. Det er her personligheden kommer ind i billedet, for det der ligger bag den undervisning man laver er alle de andre elementer. Det kan være den måde man taler på, det udtryk man bruger, opbygningen, håndteringen af lytteren, den troværdighed og respekt man opbygger og så videre. Mange af disse faktorer kan være svært at give en forklaring på, hvordan opbygger man en troværdighed overfor dem man underviser – det er naturligt for nogle og utrolig svært for andre – men forklaringen / løsning på dette problem bliver hurtig utrolig individuel og derfor vil det være utroligt svært at komme med en forklaring på hvordan man som enkeltperson skal gribe det an. Det kan godt være der er en der har løsningen på lige netop dette problem, men kun formår at servere det til den audiovisuelle type.
Bottom-line er, man skal altid være opmærksom på det der ligger omkring det umiddelbart synlige. Det kan meget vel være den forkert forklaring for utroligt mange mennesker, men for mig giver det fint mening.
Tak til Anders S, vores nye Landskoordinator for Musikkens Dag – for nogle lange og grundige snakke i bilen rundt til landets konservatorie-rektorer.
