I dag faldt jeg over en artikel om Twitter i Berlingske’s kulturnyt. Jeg startede selv med at benytte Twitter da jeg indførte denne blog, og jeg vil lige forklare kort hvad jeg tror Twitter er:
Twitter er en online gratis “micro-blogging” service, hvor man har mulighed for at oprette en bruger, for derefter at skrive om hvad man laver lige nu ved hjælp af maksimalt 140 tegn. I modsætning til tjenester som Facebook og Myspace, er Twitter udelukkende målrettet at lave disse “status-updates”, og udgører derved en form for blog i micro format.
Jeg oprettede Twitter da jeg havde fået det anbefalet af en ven, og det er mit indtryk det ikke helt er blevet så udbredt i Danmark som det er i USA, hvor mange allerede benytter Twitter som en fast del af deres hverdag. For den almene Facebook dansker vil det svarer til at man laver offentlige status updates i løbet af dagen, med mindre man vælger kun at gøre det for en lukket skare. Jeg har egentlig aldrig fået sat mig videre ind i hvorfor det lige er jeg skal bruge Twitter, der er så mange tilbud på nettet nu om dage, men ofte viser det sig at være gode tilbud – min opgave er at finde frem til hvorfor jeg skal bruge Twitter og hvad andre kan få ud af det. Det er i hvert fald min tilgang til tingene, jeg har en stor trang til at fortælle hvad jeg observerer, men det skyldes i høj grad at jeg har et håb om at min naturlige interesse i andre mennesker – også er gældene hos disse andre mennesker, og derved resulterer i en interesse for hvad jeg går og laver.
Det er spændene at følge udviklingen på nettet, ikke mindst den udvikling nettet er i for tiden hvor de store “brugestyrede” sites virkeligt har fundet deres indpas. Jeg er helt sikker på at om et år, er jeg helt fuldstændig nede med hvordan min Twitter hænger sammen med min wordpress blog, som hænger sammen med min mobil, og bl.a. viser billeder taget på mobil som bliver sendt til min Flickr konto som så opdatere min blog, som sender besked videre til min Twitter-konto, som måske opdatere min facebook status så mine “venner” kan følge med i hvad der sker i mit liv og tilmed kommentere på det, eller udtrykke deres glæde ved “syntes godt om”-funktionen. Samtidig kan personer der er interesseret i det jeg netop vælger at skrive om, finde mig ved hjælp af Twitters søgefunktion, da jeg vil kommentere på det der er aktuelt for en person som mig.
Det var lige mit bud på en blog-post om Twitter, læs artiklen der inspirerede ved at klikke på følgene link: