RSS Feed

Posts Tagged ‘Mossø Skjødt’

  1. Koncert for køer

    april 22, 2010 by Morten Mosgaard

    Her er lidt om vores Musikkens Dag 2010 koncept koncert, nemlig improvisationstrio-koncert for køer med vores nye trio Mossø Skjødt. Det må siges at have været noget af en dag. Tak til @henriklemvig for henvisningen, og Merethe og Jørgen for lån af gård og køer. Det var det perfekte sted at lave denne koncert på sådan en solskindsdag.

    Om musik for køer:

    I vores research forud for koncerten for køerne, fandt vi et par virkeligt interessante artikler. Flere landmænd er overbevist om at musik får køerne til at slappe af, nogle mener det lige meget hvilket musik det er – men forskning har vist at køernes favorit er afslappende musik. Deres teori er at musik kan afstresse køer som det kan afstresse mennesker, når køerne slapper mere af på grund af musikken – stiger mælkeproduktionen. Du kan læse mere i denne artikel: Sweet music for milking. Vi fandt også denne artikel hvor rumænske landmænd fandt ud af at musik kunne være med til at holde køerne i ro under meget varme forhold.

    Omtale:

    TV2 Nord var forbi med deres kamera, hvilket resulterede i indslag på både TV2 Nyhederne og TV2 Nord

    Der er siden kommet en artikel om vores koncert i bladet FoodCulture læs den her: Kostalden rockede

    Musikkens Dag:

    Musikkens Dag er et velgørende arrangement hvor studerende fra alle landets musikkonservatorier spiller musik på gader, streder, spillesteder og nu også bondegårde. Alle penge samlet ind ved Musikkens Dag går ubeskåret til Dansk Røde Kors. Læs mere om Musikkens Dag og hvordan du kan støtte på vores hjemmeside www.musikkensdag.dk, du kan også undgå klikket og sende teksten “MUSIKKEN” til nummeret 1231 og støtte det gode formål med 100 kr. Og så er det ellers bare at læne sig tilbage og nyde at kunne lytte til musikken, hjemme hvor der hverken er vind, kulde eller ko-lugt (selvom vi er helt sikkert på de faktorer bare gjorde musikken endnu mere spændende).

    Musik

    For at huske denne helt specielle koncert, valgt vi at lave en live optagelse – du kan høre første nummer her:

    Der er en mikrofon på køerne, så man kan høre dem synge med og fornemme genklangen i stalden.

    Video

    Vi streamede live video derude, den kan være lidt svært at kigge på men her er et uddrag derfra og giver et indtryk af vores projekt:

    Billeder


  2. Improvisationstrioen Mossø Skjødt

    april 21, 2010 by Morten Mosgaard

    I morgen på Musikkens Dag har vores helt nye improvisationstrio Mossø Skjødt vores debutkoncert, koncerten bliver optaget live og spillet på en bondegård i nærheden af Visse lidt uden for Aalborg. Uddrag fra presse:

    Musikkens Dag for dyr!

    22. April er det Musikkens Dag i Danmark, og konservatoriestuderende fra hele landet pryder gader og stræder med deres musik imens de til samler ind til Dansk Røde Kors. I år bliver udvidet til nu også at dække dyr, i en kø stal ikke langt fra Aalborg nær den lille by Visse, vil der nemlig blive afholdt Musikkens Dag for køer. Improvisationstrioen Mossø Skjødt vil sørge for at køerne i anledningen af Musikkens Dag vil blive underholdt efter alle kunstens regler og skaber musik der både inddrager køer, stald, sang, guitar, trommer og landbrug.

    Kontakt Morten Mosgaard på 28 40 66 95 for mere information om koncerten.

    OBS! Kun for dyr

    Mossø Skjødt er:

    Søren Raaschou – Guitar

    Christian Skjødt – Trommer

    Morten Mosgaard – Vokal

    Referencer:

    Tonometer Music, You Had Me At Hello, Trio Trio Trio, It’s A Boring Century med flere…