Det er skønt bare at optage og lade sig følge med strømmen. Indspilning af musik kan blive så bundet og fast en aktivitet at det bliver helt uudholdeligt at være i som kreativ, denne nye måde at indspille på passer mig rigtig godt. Jeg forventer ikke noget af hverken sangene, mig selv eller dem jeg spiller med – men kommer der et flot resultat ud af det, er jeg overbevist om at jeg syntes verden skal høre resultatet.

Her er et hurtigt rå-mix af en af sangene, og efterfølgene nogle billeder fra indspilningen. Klik på linket for at læse mere om projektet Sange fra Langeland, eller følg min sangskriverkarriere på facebook.

Til opgaverne holdt jeg et lille foredrag hvor jeg fortalte om vigtigheden af at tale om disse ting i bands, hvordan man kunne bruge det i resten af ens verden og hvordan de alle skulle gribes an. Er du interesseret i en sådan størrelse på din skole, så hold dig ikke tilbage men kontakt mig gerne.

Hvordan man slår igennem som band er umuligt at svare på helt præcist, men jo mere og jo hårdere man arbejder for det – jo større chance er der for at det sker. Disse fire opgaver kan få bands i den rigtige retning ved nemt og simpelt at forholde sig til teksten på opgaverne.

God fornøjelse

Download

Bandskolen – Opgave 1

Bandskolen – Opgave 2

Bandskolen – Opgave 3

Bandskolen – Opgave 4

Inspiration

Billeder / Storytelling

Phil Borges on endangered cultures

Rick Smolan tells the story of a girl

Carmen Agra Deedy spins stories

Shekhar Kapur: We are the stories we tell ourselves

David Holt plays mountain music

Social Media

Derek Sivers: How to start a movement

Johanna Blakley: Social media and the end of gender

Evan Williams on listening to Twitter users

Alexis Ohanian: How to make a splash in social media

Links

Maiken Ingvordsen – Har nogle gode guides til sociale medier for musikere, så kan findes i musikeren

Michael Højris – Har skrevet en god bog om Musikbranchen hvor man kan lære meget mere a la bandskolen

Se diskografien

Her er kort info om Søren Raaschou pladen, hvor jeg medvirker på to improvisationer sammen med Søren. Jeg har spillet med Søren hovedsageligt i Trio Trio Trio, hvor han kort efter orkestrets start tiltrådte som guitarist. Jeg besøgte Søren i studiet i August 2010, og ikke længe efter havnede 2 af vores improvisation på hans debutalbum, der er fart på den knægt – så hold hellere godt øje med ham.

Søren Raaschou – The Way Forward

Genre: Jazz

Medvirker som vokalist på nummer 5 (Party next door) og 8 (Fokustone)

Selskab: Audioscapers (DKAUD1002)

Udgivet i 2010

Links: Søren Raaschou / iTunes

Kære Blog-læsere

Det er igen blevet tid til en lille update fra mit musiske univers. Jeg har i denne uge trukket sangskrivertøjet på og bosat mig midlertidigt på Thurø i et lille dejligt sommerhus ved vandet. Det er skønt, både med en pause fra den lidt travle hverdag jeg har haft mig i opstarten af efterskolen, men også at kunne fokusere på at være lidt alene og skrive musik.

Udsigten jeg vågnede op til den første morgen

Smag for leg

Jeg kom med i projektet Smag for leg tilbage i foråret, da min efterskoleveninde Stine var ved at forberede projektet i en praktik ved DGI Østjylland. Stine og Ditte som står for projektet studerer Sundhed og ernæring (mener jeg) på Århus Universitet, og projektet Smag for leg er en kombination af deres erfaringer med gymnastiken og deres viden om sundhed og ernæring fra uddannelsen. Projektet går ud på at skabe 5 kasser til børnehaver, i hver kasse skal der være forskellige værktøjer så børnehaven kan komme til at tale, lege og synge om henholdsvis fibre, sukker, grøntsager, fisk og frugt. Mit job er at skrive nye sange og sanglege som kan komme med i værktøjskasserne til inspiration og brug i børnehaverne.

Oversigt over opgaven

Jeg er i fuld gang med at skrive remser, sange og lave lege til de forskellige kasser og det er et spændende arbejde. Jeg bruger meget tid på at sikre mig materialet bliver så enkelt at det let kan bruges i børnehaverne, samtidig med at der skal indspilles musik der skal være lytte/danse/legebar i sig selv. Det er noget af opgave, som dog ikke er umulig at løse.

Jeg tweeter fra Thurø på @mosgaard hvis man vil lidt tættere på

Som selvstændig iværksættermusikant glemmer man nemt at der er noget der hedder skole, og var det ikke fordi jeg studerede på deltid havde dette da heller ikke været en mulighed. Men et tidspunkt man ikke kan holde skolen på deltid er eksamensperioden, der er det all-in. Derfor har de sidste måneder for mig stået på opgaveskrivning og eksamensforberedelse og hvad der ellers hører sig til på konservatoriet. Det er ikke fordi der f.eks. er mange sider der skal læses til klavereksamen, men der er 25 numre der skal kunne spilles.

Undervisning med fokus på musikopfattelse:

Et af de projekter jeg har brugt meget tid og energi på i skoleregi dette år, har været mit kombineret praktikhold i Sang, spil og bevægelsesledelse og bachelor projekt. Praktikholdet har i alt sin “enkelthed” gået ud på at undervise pædagoger i musik med udgangspunkt i min opfattelse af musik fremfor mine praktiske færdigheder. Derfor har mit mål være at ændre deres opfattelse af musik, fremfor at give dem masser af rytmer og materiale. Jeg er af den opfattelse at det er mere konstruktivt at vende strukturen om på undervisningen, springer over alle de håndværksmæssige øvelser og går lige til musikken. Altså er jeg overbevist om at man først skal give folk opfattelsen af og troen på de kan spille musik (hvilket alle kan) for derigennem at motivere dem til at udvikle sig musikalsk med glæden ved at skabe musik som en fast motivation.

Det har været et super spændende projekt. Jeg har undervist 9 top motiverede og modige pædagoger fra 5 forskellige børnehaver. De har alle været med til at gøre dette projekt til noget helt specielt for mig – tusind tak for det. Mit fokus er kommet som en naturlig videre udvikling af mit arbejde med at lære og forstå hvad jeg selv står for, med udgangspunkt i min store fascination for de gamle kulturradikale musikpædagogiske dyder. Det kan godt være at tanker startede tilbage i 20′erne, men de er top aktuelle den dag idag – og det føler jeg mig overbevist om at jeg har været med til at bevise med mit bachelor projekt, som jeg senere vil fortælle meget mere om her på blokken.

Jeg har undervejs nydt utrolig godt at de gode snakke jeg har haft med min vejleder Torben Jensen, en person jeg altid har og stadig yder en stor respekt for – tak for det Torben. Derudover har jeg været en tur ude ved en af mine musikpædagogiske helte, nemlig Leif Falk til en snak om hele undervisningsforløbet, indholdet og så videre. Leif har som den eneste jeg kender haft fornøjelse af både at blive undervist af Bernhard Christensen og Jytte Rahbæk Schmidt, og har med udgangspunkt i denne undervisning udviklet hans egen måde at tilgå undervisning af børn og voksne, som han blandt andet udviklede på Århus Friskole og Rytmisk Center i Silkeborg.

Det glade hold:

Eksamen med praktikholdet gik bedre end jeg turde håbe, og det var da også en glad flok der bagefter fik taget gruppefoto inden vi fejrede afslutningen af forløbet med en velfortjent middag på Den Fede Ælling:

Hvorfor kulturradikal?

Det kan måske virke mærkeligt at jeg har kastet min kærlighed på denne gamle musikpædagogiske retning, men jeg bliver gang på gang chokeret over hvor enig jeg er med mine forgængere, og hvor meget min egen udvikling og egne oplevelser passer overens med det de dengang oplevede. Dette er jeg endnu engang blevet bekræftet i. Jeg har igennem mine studier blevet konfronteret med “hvad var modstandernes holdning” og “hvad siger andre retninger” – jeg har undersøgt dette meget lidt og har igennem dette fundet ud af at jeg lige nu, i den udvikling jeg er i, er så rigeligt tilfreds med den inspiration jeg finder i de gamle kulturradikale musikpædagogiske idéer. Men jeg hører da gerne om andre hvis der er nogle der melder sig i kampen, men opsøge det selv har ingen interesse for mig.

Hvad gør de på seminariet?

Ja, her må jeg være et halvt svar skyldig, for jeg ved det faktisk ikke helt endnu. Det jeg har hørt tidligere, har ikke umiddelbart mindet om de tanker jeg har om undervisning af pædagoger. Da jeg så mægtigt gerne vil vide det, satte jeg mig for at studere UCNs hjemmeside, for at se hvad de studerende skulle igennem i deres musikundervisning. Det førte mig til bekendtgørelse nummer 220 fra 2007 ved navn “Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog“, her er det meget udførlig forklaret hvad det er de studerende skal lære, eller udførligt er måske så meget sagt for jeg tror man skal være uddannet inden for området for at forstå den overvældende brug af “æstetik” og “æstetiske processer”. Jeg har ladet mig forklare at disse æstetiske processer godt kunne minde lidt om min tilgang, men jeg har stadig ikke rigtig forstået udtrykket – og må derfor melde at jeg endnu ikke ved hvad det er de laver på det seminarium. Dog står der i studieordningen for pædagoguddannelsen på UCN følgende under beskrivelse af liniefaget “Udtryk, musik og drama” (s. 26):

På Professionshøjskolen University College Nordjylland udmøntes disse bestemmelser således, at der inden for disse rammer og i forlængelse af de prioriteringer, der er beskrevet i denne studieordnings indledning, lægges særlig vægt på følgende aspekter af faget:

• Udvikling af den studerendes håndværksmæssige færdigheder og personlige udtryk.

• Udvikling af den studerendes evne til at omsætte faglig viden og færdigheder til en pædagogisk praksis.

Med “bestemmelser” henvises der til de bestemmelser som fremgår af Bilag 5 i førnævnte bekendtgørelse, altså den meget fagterms-befængte beskrivelse af uddannelsens indhold – det indhold jeg ikke kan afvise måske ligger i tråd med min tilgang til at undervise pædagoger. Når jeg så læser at UCN vil lægge særlig vægt på udviklingen af de studerendes “håndværksmæssige færdigheder”, ja så mister jeg lidt troen på at vi skulle være på samme side – for det kunne jeg aldrig finde på at lægge særlig vægt på hvis jeg underviste pædagoger. Grund: der er simpelthen for langt hen til musikken ad den rute.

Afslutningsvis vil jeg sige, jeg har hørt fra min gode kollega Maiken Ingvordsen (der lige er kommet med en ny cd for hendes samarbejde med Johannes Møllehave!), at alle ens projekter skal være et eventyr – det kan jeg i den grad tilslutte, specielt dette projekt, og sikken et eventyr!

Tak til alle jer der har støttet mig på vejen (i ved hvem i er), i gør en verden til forskel!

Baggrund:

Jeg mødte Andrew D’Angelo i sommeren 2009, hvor jeg som Summersession deltager var havnet på Andrew D’Angelos hold takket være Kresten Osgood (jeg skylder en bajer). Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg gik ind til for at være helt ærlig, men der gik ikke længe før jeg var helt sikker på jeg var havnet det helt rigtige sted. Specielt da jeg kom rundt og oplevede hvad de lavede på de andre hold, kunne jeg mærke at hos Andrew følte jeg mig helt hjemme af en eller anden uforklarlig grund.

Efter Vallekilde-stævnet, som JazzDanmark havde arrangeret (og som jeg før har omtalt på bloggen), holdt jeg kontakten ved lige med Andrew. Der gik ikke længe før jeg fik mig selv til at spørge om han ikke kunne komme til Aalborg – så ville jeg arrangere hans besøg heroppe. Til mit held var Kaja fra JazzDanmark allerede igang med søge Kunstrådet om støtte til et besøg igennem DIVA ordningen, støtten gik igennem og Andrews besøg i Danmark var en realitet.

Planlægning:

Da det gik op for mig at Andrew D’Angelo virkeligt kom til Aalborg, lavede jeg en hurtig brainstorm over hvad jeg ville ønske han og byen fik ud af hinanden. Mit udkast tog udgangspunkt i undervisning på konservatoriet, I håb om at hans besøg på konservatoriet – efterfølgende kunne trække nogle af alle de studerende ud i byen til arrangementer jeg ønskede de ville opleve nogle flere af. Det skal jeg selvfølgelig ikke bestemme, men ikke desto mindre var det en motivation jeg i høj grad lagde vægt på.

Undervisningen faldt på plads, og derefter gik det slag i slag med at få ting i hus, Musikarkæologerne (DRA, Kons, Huset og DMF – Se side 4), Studenterhuset, Banddoctor (MUSAM) og vores nye koncertforening It’s A Boring Century var efterhånden en realitet. Jeg var meget overrasket over hvor godt folk tog imod projektet med Andrews besøg, og da det hele var på plads – var jeg en meget stolt arrangør.

Presse:

For mig var Andrew D’Angelos besøg i Aalborg, uden tvivl det største, mest spændende og mest prestigefyldte projekt jeg nogensinde havde kastet mig ud i. Derfor var jeg på intet tidspunkt i tvivl om at denne historie var som født til at blive trykt i Nordjyske: Aalborg musikeren der tog til kursus for jazzmusikere og vendte hjem med en ny ven der i den grad er en unik international musiker. Selvom det hang mig langt ud af halsen (igen) at skulle skrive pressemeddelelsen var jeg for en gangs skyld stolt over resultatet (Det kan Anders Hornshøj bevidne som befandt sig i køkkenet da meddelelsen var færdig). Det betød utrolig meget for mig at denne historie skulle fortælles til det Nordjyske folk. Jeg er meget stolt over de ting der sker i mit liv for tiden – og nu havde jeg endelig chancen for at fortælle om det.

Jeg sendte det til de kontakter jeg nu havde informationer på i den nordjyske medieverden, og ikke længe efter efterspurgte Nordjyske (avisen) et større pressebillede – spørg om jeg blev vanvittigt stolt af at det nu endelig var lykkedes at komme igennem: “Gjorde du det?” – “Ja!”. Vi havde nemlig også haft en del problemer med at komme igennem til lokalpressen med vores nye koncertforening It’s A Boring Century (hvilket heldigvis lykkedes samme uge for Christian Skjødt, men kun i Nordjyske).

Da jeg den efterfølgende lørdag skulle til København for at mødes med Andrew, så jeg en lille notits som kun handlede om koncerten på Kunsthal Nord. Jeg skrev en mail til Nordjyske for at checke hvornår det kom i (jeg troede nemlig stadig der kom den historie jeg i mit ansigts sved havde prøvet at formidle), og den ville komme i kort tid efter. Deres omtale blev til endnu en lille notits meget lig den anden, og det pressebillede jeg havde fremsendt – var blevet byttet ud med et andet de havde fundet på nettet. Kort sagt, der var ingen historie at komme efter – der var blot få ord om at Andrew D’Angelo var i byen, ikke noget om mit møde med Andrew eller hvorfor Andrew var i byen.

Det vigtigste var at Andrew fik noget omtale, så personer der kender til ham kunne nå at opleve ham mens har var i byen – og det gjorde han. Jeg lægger dog ikke skjul på at jeg var skuffet over ingen af medierne havde interesse i at dække den historie der inde i mit hoved var som skrevet til lokalpressen. Så blev jeg det klogere.

Det havde fra starten af projektet været planen at JazzDanmark ville give lidt markedsføringsassistance i forhold til Andrew-besøget, og jeg havde i den forbindelse håbet på lidt hjælp til pressedelen – men af flere forskellige årsager blev det ikke rigtigt til noget før det var for sent. Det er svært at sige om det havde gjort nogen forskel, og til deres forsvar er de kommet efter det siden, men det hjalp ligesom ikke særlig meget i februar da projektet kørte.

Afviklingen:

Det er jo altid interessant hvordan andre mennesker vil reagere på det man selv har haft store oplevelser ud af. Det var i den grad også tilfældet ved dette projekt. Andrew skulle undervise på konservatoriet, og jeg ville lyve hvis jeg ikke indrømmer at jeg var en smule nervøs for udfaldet – men allerede fra første dag var det som om det hele bare gik op i en højere enhed. Jeg blev hurtigt klar over at der i den grad var en grund til at det var lykkedes at få Andrew til Aalborg. Dette blev temaet for resten af ugen, alle arrangementer faldt i den grad på et tørt sted for de som oplevede dem – set i mine øjne selvfølgelig. Responsen jeg har fået fra de forskellige arrangementer har været overvældende.

Det praktiske omkring afviklingen kørte næsten gnidningsfrit. Den eneste lille ting var at jeg havde skaffet hotel igennem konservatoriet – hvilket viste sig at være en bestilling der ikke var helt som jeg havde troet. Det burde jeg havde checket op på, men det var heldigvis ikke noget problem at få det tilpasset – takket være Park Hotel og den søde dame bag skranken.

Efter projektet:

Det er nu noget tid siden projektet. Hverdagen vendte hurtigt tilbage, og jeg er i dag i større grad bevidst om hvor stor en oplevelse og erfaring projektet har været for mig. En af den slags oplevelser der får en til at ændre syn på den hverdag man har udlevet ind til videre.

Der var meget arbejde forbundet med arrangementet, men et sådan projektet er en helt unik oplevelse. Jeg har efterhånden kastet mig ud i en del projekter, men at få muligheden for at trække en af mine store inspirationer til min egen by, har forhåbentligt været med til at styrke det miljø jeg håber at styrke igennem mine projekter. Dertil kommer alle de timer jeg brugte med Andrew, man kan lære meget til en workshop – men man kan lære endnu mere ved siden af. Sidst men ikke mindst har jeg fået en rigtig god ven som jeg i den grad kommer til at savne.

Tusind tak til alle jer der støttede op om projektet, dette var aldrig lykkedes uden jer: JazzDanmark, Trio Trio Trio,  Det Jyske Musikkonservatorium – Aalborg, Den Rytmisk Dag og Aftenskole, Dansk Musiker Forbund Aalborg, Huset, It’s A Boring Century, Musam, Kresten Osgood, Studenterhuset / Jazzklub Limbo, studerende på konservatoriet og besøgende til alle arrangementerne. Mange tusind tak!

Til sidst en særlig tak til manden der kom, så og sejrede - Andrew D’Angelo

Nok om Bjerge

Grunden til at jeg sidder her i Bergen skal findes tilbage i efteråret hvor jeg var på endnu en norges rejse, for at lære dette dejlige land bedre at kende. På rejsen besøgte jeg for første gang Bodil Lunde Rørtveit, som jeg kender igennem min gang i kor miljøet. Bodil synger i den norske vokalgruppe Apes&Babes, og vi stødte på hinanden da vi begge optrådte til Århus Vocal Festival i 2009.

Efter vores møde spurgte Bodil mig om jeg kunne tænke mig at medvirke til at udvikle en danseforestilling. Hun har allerede et samarbejde med den norske danser Henriette Slorer, og da jeg jo som nogen ved er kæmpe fan af at blande kunstarter sagde jeg straks ja.

I et dansestudio i Bergen

Den seneste uge har vi så været i et dansestudio her i Bergen hvor vi har gjort hvad vi kunne for at skabe en fælles forståelse for hvad det er for et projekt vi har gang i. Det har været en uhyre spændende uge, der blandt andet bød på teatersport øvelser, banan rytmer, impro sang til dansere, danse dirigent øvelse, tandbørste musik og meget meget mere.

Vi har alle tre utroligt forskellige baggrunde, og når man på den måde som vi gør – bevæger sig ind på et nyt territorie med en fod stadig plantet på hver vores lille ø, er det utrolig vigtigt at få snakket om hvad det egentlig er der foregår og har foregået. Det har været en stor udfordring at skulle arbejde på denne måde med et projekt, en arbejdsmåde hvor man lærer utrolig meget om sig selv, sine kompetencer og hvordan man virker på andre mennesker.

Det har været en uundværlig uge for et projekt som dette, og jeg ser allerede frem til at kunne arbejde videre med projektet næste gang vi ses.

Lidt om dans i Bergen

Det er ikke fordi jeg skjuler at jeg holder meget af Bergen, det er meget svært, for byen er helt sin egen. Dens omgivelser er utroligt smukke med fjorden, den lille halvø i midten og de 7 bjerge der omgiver byen. Udover de smukke omgivelser, kommer så at der virker til at ske utroligt meget kulturelt i Norges anden største by. Denne gang stiftede jeg igennem Bodil og Henriette bekendtskab med Norges Nationale Kompani for Samtidsdans – Carte Blanche, som i denne uge afviklede projektet Try In House II hvor danserne har fået frie tøjler til at gøre lige hvad de vil. Bodil og Henriette deltog i et nummer med danseren Nuria Guiu Sagarra.

Jeg var utrolig glad for at opleve dette arrangement, møde flere af de talentfulde dansere Carte Blanche huser, og jeg kan ikke lade være med at være overrasket over at Norges Nationale samtidsdans-kompani ligger i den næst største by. En kæmpe stor fordel for Bergen. Jeg havde desuden æren af at møde Bruno Heynderickx, lederen af Carte Blanche, og fik en lille snak om dans, Bergen og folk der flytter verden rundt. Jeg ønsker Carte Blanche alt held og lykke med deres fremtidige produktioner, og glæder mig til at vende tilbage en anden gang jeg er i byen.

Mødet med de voksne

Sidst jeg var i Bergen, sørgede Bodil for at jeg kunne komme ned og spille en lille mini-koncert med det lokale orkester “Voksne Herres Orkester”. Det er fire garvede Bergenmusikere som hver mandag mødes og spiller 4 korte sæt på Logen Teater i Bergen. Jeg havde sat forventninger højt, og det kunne jeg sagtens gøre – for det var igen en sand fornøjelse at spille med disse fire garvede herre. Og selvom det tog lidt hårdt på mig at skulle introduceres for Steiner Krokstads (trommer) yndlingssnaps, var det en aften jeg sent vil glemme.

Tak til orkestret, Bodil og alle jer der tog så pænt imod mig på Logen.

Workshop for de unge

Igennem min Bergen veninde Ann-Camilla, kender jeg Ruth som har et ungdomskor på Bergens Kulturskole. Hun havde i anledningen af mit besøg sat en workshop op for hendes ungdomskor på deres øve-aften. Det blev en turbo udgave af Rytmik, leg og bevægelses workshoppen jeg arbejder på, og jeg ser frem til at kunne vende tilbage til Bergen og arbejde videre med Ruths fremragende ungdomskor.

Det er virkeligt spændende at arbejde med nordmænd, man kan når man underviser virkeligt mærke den mentalitets forskel der er imellem danskere og nordmænd – på trods af at vi på så mange måder minder om hinanden. Det var samme oplevelse jeg havde da jeg besøgte Norge tilbage i efteråret, og for første gang prøvede at undervise heroppe.

Bergen i billeder

Her er et udvalg af de bedste billeder fra turen, hele billedserien kan ses i dette galleri: Bergen April 2010

Til slut vil jeg sige tusind tak til alle jer jeg mødte på min vej på denne Bergens tur, og specielt tak til Bodil og Henriette for at tage initiativ til dette spændende projekt, og til Ruth for at invitere mig til at undervise hendes ungdomskor. Vi ses i Bergen.

Om musik for køer:

I vores research forud for koncerten for køerne, fandt vi et par virkeligt interessante artikler. Flere landmænd er overbevist om at musik får køerne til at slappe af, nogle mener det lige meget hvilket musik det er – men forskning har vist at køernes favorit er afslappende musik. Deres teori er at musik kan afstresse køer som det kan afstresse mennesker, når køerne slapper mere af på grund af musikken – stiger mælkeproduktionen. Du kan læse mere i denne artikel: Sweet music for milking. Vi fandt også denne artikel hvor rumænske landmænd fandt ud af at musik kunne være med til at holde køerne i ro under meget varme forhold.

Omtale:

TV2 Nord var forbi med deres kamera, hvilket resulterede i indslag på både TV2 Nyhederne og TV2 Nord

Der er siden kommet en artikel om vores koncert i bladet FoodCulture læs den her: Kostalden rockede

Musikkens Dag:

Musikkens Dag er et velgørende arrangement hvor studerende fra alle landets musikkonservatorier spiller musik på gader, streder, spillesteder og nu også bondegårde. Alle penge samlet ind ved Musikkens Dag går ubeskåret til Dansk Røde Kors. Læs mere om Musikkens Dag og hvordan du kan støtte på vores hjemmeside www.musikkensdag.dk, du kan også undgå klikket og sende teksten “MUSIKKEN” til nummeret 1231 og støtte det gode formål med 100 kr. Og så er det ellers bare at læne sig tilbage og nyde at kunne lytte til musikken, hjemme hvor der hverken er vind, kulde eller ko-lugt (selvom vi er helt sikkert på de faktorer bare gjorde musikken endnu mere spændende).

Musik

For at huske denne helt specielle koncert, valgt vi at lave en live optagelse – du kan høre første nummer her:

Der er en mikrofon på køerne, så man kan høre dem synge med og fornemme genklangen i stalden.

Video

Vi streamede live video derude, den kan være lidt svært at kigge på men her er et uddrag derfra og giver et indtryk af vores projekt:

Billeder

Musikkens Dag for dyr!

22. April er det Musikkens Dag i Danmark, og konservatoriestuderende fra hele landet pryder gader og stræder med deres musik imens de til samler ind til Dansk Røde Kors. I år bliver udvidet til nu også at dække dyr, i en kø stal ikke langt fra Aalborg nær den lille by Visse, vil der nemlig blive afholdt Musikkens Dag for køer. Improvisationstrioen Mossø Skjødt vil sørge for at køerne i anledningen af Musikkens Dag vil blive underholdt efter alle kunstens regler og skaber musik der både inddrager køer, stald, sang, guitar, trommer og landbrug.

Kontakt Morten Mosgaard på 28 40 66 95 for mere information om koncerten.

OBS! Kun for dyr

Mossø Skjødt er:

Søren Raaschou – Guitar

Christian Skjødt – Trommer

Morten Mosgaard – Vokal

Referencer:

Tonometer Music, You Had Me At Hello, Trio Trio Trio, It’s A Boring Century med flere…

Med Groovin’ Transformator er jeg for det første virkeligt kommet på arbejde, men på den anden side har jeg virkeligt også fået musikken på arbejde. Og til det vil jeg skynde mig at påpege hvor professionelle og overskudsagtige mine elskede nordmænd har været – det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med dem. I kan finde dem her: Harald Lassen, David Aleksander Sjølie, Christian Meaas Svendsen og Tore Flatjord.

Jeg har i løbet af projektet skrevet “dagbog” eller “logbog” om man vil, for at kunne holde styr på hele projektet. Det har krævet alle mine kræfter at skulle samle musik, digter, rapper, skuespillere og en tryllekunstner og her har det dokument du kan downloade her virkelig været en stor hjælp til at finde hoved og hale i det hele – samtidig kan det også give jer læsere et indblik i hvad der sker inde i mit lille kreative hoved under forberedelserne til morgendagens optagelse.

Download Groovin’ Transformator logbogen

Sikken’ et projekt. Hvordan det kommer til at lyde på en cd – er fuldstændig umuligt at forholde sig til på nuværende tidspunkt, og på sin vis heller ikke synderligt konstruktivt at forholde sig til midt i processen. Nu skal vi bare sørge for at indholdet bliver så godt som overhovedet muligt – og så må optagelsen komme i anden række.