I dag i Teoretisk Pædagogik, fik vi på konservatoriet besøg af P4 Nord. De ville gerne have vores vinkel på X–factor, hvilket jo er godt tænkt – ikke mindst fordi Thomas Blachmann jo har kommet med nogle kommentarer angående talent og kons.
Efter debatten spillede min ven Lucas Illianes og jeg et nummer af Maibritt Ulrikkeholm live i radioen. Nummeret hedder Nøglen om din hals – og er på albummet Sange til Elisabeth, hvis jeg husker rigtigt.
Debatten som åbner sig igennem et projekt som dette, har en tydelig manglende nuancering af hvad musik er. Det medierne fremsætter som musik, må siges at være underholdning – og fokuset rettes på underholdene performance. Den manglende nuancering af hvad musik er, gør at denne debat hurtigt kan blive et mudderkast fra folk som har denne verden kær, og som bevæger sig i den hver eneste dag. Der er meget andet til musik end underholdning, meget andet end folkekære solister.
Martin og Laura gør det da godt, de optræder og underholder store dele af hele Danmark, som resten af X–factor deltagerne har gjort. Men den del af musikken som de står for, er ikke en del der rigtigt siger mig noget. Det er kulturens onde cirkel, den almene dansker bliver glad for det der ligger lige foran næsen på dem, og det der er let tilgængelig. Kunst og kultur er desværre ikke rigtig noget man selv gør en indsats for at opsøge og forholde sig til. Man bliver smittet af sine omgivelser, og det kommercielle marked er kæmpe stort. Jeg hørte på et foredrag med Christian Have at 80% af markedet er kommercielt, det giver ikke meget plads tilbage til den substantielle del af kulturen.
At mene at konservatorie–studerende vil være misundelige på deltagerne fra X–factor, der får en (ikke særlig god) pladekontrakt foræret. Er jeg helt sikker på man tager ganske fejl. Selvfølgelig er der folk der går på konservatoriet og håber på at blive stjerner, der håber på at tjene kassen på at optræde i tide og utide. Flere gange har jeg set dette bunde i balle jobs 3–4 gange om ugen, imens man skriver og håber på at pladekontrakten kommer dumpene. Men det er en lille del af konservatoriets studerende der vælger den vej. Der er mange andre ting at give sig til med musik, og jeg får personligt 100 gange mere ud af at undervise 8 børn i 45 min. om mandagen – end at blive rost for at underholde til et bryllup med 150 mennesker.
Nogle gange kan jeg godt blive lidt skuffet over hvordan Danmark vælger at bruge kulturen. Skuffet over hvor svært det er at have noget på hjertet i dette fag, og blive afslået gang på gang fordi man ikke har et kommercielt appeal. Martin og Laura ville kunne optræde og glæde masser af danskere, men når jeg kommer og fortæller danskerne at de skal tage sig ordentligt af deres børn, kræve kvalitet i musikken og ikke mindst ærlighed – så rammer min idealisme muren og jeg bliver sendt tilbage i køen, det kræver at man tænke – og det bliver ikke lige nu for det har de allerede gjort i dag.. Kultur i Danmark, er den kultur mangfoldigheden vil have, og mangfoldigheden er styret af kulturen. Det er en ond cirkel, og spillestederne rundt om i landet tør ikke tage kampen op med at sætte flere eksperimenterende koncerter op, i stedet for dem hvor de ved der kommer 400.
Jeg kunne snakke om kultur i flere år, det står mit hjerte nært, og jeg ville ønske at Danmark snart var moden til at blive opmærksom på den manglende nuancering af musik som medierne giver. Jeg kan igen nævne den voksenstyring som gør at næsten alle børnehavebørn tror at det handler om at komme i MGP med sang og dans – hvor er glæden ved fællesskabet, glæden ved at skabe, glæden ved at mærke musik på sin egen krop – uden at forældrene skal smile og klappe af de søde pus der har lært en lille dans.
Nu vil jeg synge VoxNorth koncert i Kolding – ha’ en god torsdag!
.Mosgaard
