Er dette sandheden

Jeg er typen der altid søger efter “sandheden”, og fra hvor jeg står nu, ser jeg arrangementet på Ørstedspavillonen som min nuværende sandhed. Efter jeg flyttede til Langeland, er jeg for alvor begyndt at fokusere på hvordan kultur kan være med til at udvikle det yderområde jeg selv er en del af. At det blev muligt at kunne prøve mine idéer af på et arrangement på efterskolen har været et sandt privilegium, da det giver en historie og en maskine bag projektet som kan gøre mulighederne nogle helt andre end hvis jeg stod alene med det. Det er lige præcist dette jeg har opdaget med dette arrangement; som ene mand er det svært at skabe kultur der kan ændre yderområder hvis man kun har sig selv at komme med, men har man til gengæld en hel efterskole fyldt med musikglade elever, ja så har man en helt anden slagkraft. Det bliver derfor mere og mere tydeligt for mig hvor stort et potentiale enhver skole må have for at kunne være en konstruktiv medspiller i udviklingen af udkantsdanmark. Hvilket jo må siges at være et potentiale der er truet på grund af de mange skolelukninger, besparelser og jeg skal komme efter dig.

Strukturen

Arrangementet i ØP var på alle måder et godt eksempel på hvordan en efterskole på forholdsvis enkel facon kan hjælpe lokalområdet og derved sig selv. Der er ikke nogen hemmelighed gemt bag at lave sådan et arrangement, jeg tror på at alle skoler der har en eller anden form for optræden at komme med, har mange potentielle samarbejdspartnere i deres nærområde hvis de kigger sig omkring. For vores vedkommende var denne samarbejdspartneren den nye forening Ørstedspavillonen, og grunde er der rigeligt af, men de to første som jeg ser det er A) Foreningen søger at løse det problem at Langeland mangler et kulturelt samlingspunkt og B) Efterskolen mangler et hus på Langeland hvor vi kan lave arrangementer ude af huset, med andre ord, vores interesse er den samme.

Hvad der er vores begges fordel er at Rudkøbing besidder en bygning som Ørstedspavillonen, en smuk og solid bygning der rummer en lang historie, og som samtidig rummer minder for langt de fleste Langelændere på den ene eller anden måde. Det er i mine øjne utroligt spændende som samtidig er med til at give projektet ØP endnu et perspektiv.

Efter arrangementet

Arrangementet er nu vel overstået, og der har været stor ros til alle involverede i projektet. Det har været en stor oplevelse at være en del af, og det har endnu engang vist sig at det er umuligt at forudsige alt. Jeg håber bestemt vi kan finde endnu en måde at samarbejde med bestyrelsen i ØP foreningen, de gør en beundringsværdig indsats og jeg vil opfordre jer alle til at melde jer ind i foreningen og vise jeres støtte til deres projekt. Læs mere på www.oerstedspavillonen.dk.

Vi har taget nogle billeder ved arrangementet af de seje elever som jeg lige vil dele med jer

Bloggen blev aldrig færdig, men her kommer der lige et et link til et debat-indlæg skrevet af min store helt Niels Hausgaard:

Anbefalet læsning:

Hausgaard: Hvilke værdier kæmper vi for?

Jeg syntes det lyder som en rigtig god idé, det kræver ikke altid særlig meget at motivere en ildsjæl. Der findes kreative og yderst entussiastiske mennesker som vil bruge al deres energi på deres små projekter hvis bare de får en lille håndrækning og et klap på skulderen, modsat så mange andre!

Læs nyheden her: Kunstnere skal forhindre spøgelsesbyer

Carina kom heldigvis ikke til at stå alene, for venstres kulturordfører Troels Christensen har også valgt at ytrer sig i sagen. Han mener spillestedernes problemer skyldes dårlig ledelse. Troels udtaler:

- Jeg tror ikke, det kun er støtte, det her handler om. Det handler om, hvordan spillestederne bliver drevet. Det handler om, hvorvidt der er kundegrundlag til det. Det handler om, hvor mange spillesteder, der skal være. Er der noget i omverdenen, der ændrer vilkårene for spillestederne? Det er jo alle de ting, der er afgørende for, om noget lykkes.

Det er dejligt med sådan et på regeringens kulturpolitik. Alt er en forretning, og kan den ikke kører rundt, skal den lukke – kultur eller ej.

Selvfølgelig handler det om hvordan spillestederne bliver drevet, og det handler også om hvorvidt der er kundegrundlag til det- men det handler på alle måder også om man har økonomi og mulighed for at udvikle det kundegrundlag det kræver at drive et spillested. Hvis man ikke har penge nok til at gøre andet end lige det man skal for at overholde aftalerne, ja så kan det være svært at finde penge til at få folk til at komme, for de kommer ikke af sig selv! Skal jeg lægge to og to sammen i den her sag, mener Troels at enten skal de lukke, spille musik mængden gider høre og betale for (i krise tider) eller spare og så investere for at udvide deres kundegrundlag. Jeg vil umiddelbart betragte dette som opskriften på hvordan man driver et spillested i krisetider.

Nu nævner Troels (læg mærke til jeg er på fornavn med alle) jo at “Han tror ikke kun det er støtte”, på den måde kan man jo godt tolke hans udmelding som at det også spiller ind – og det er da dejligt. Jeg læste en artikel om krise kommunikation, om hvordan man ville kommunikere i krise tider at folk skulle løbe hurtigere for de samme penge – det er jo egentligt den form for kommunikation Carina og Troels har kastet sig ud i. Det kan godt lade sig gøre, hvis man kan se det over en overskuelig periode – men det kan være umuligt at finde motivationen hvis man ikke kan se enden på det – og da man ikke kan sige nogle spillesteder kommer ud af decideret “gode tider” vil jeg som autodidakt kommunikations-fyr betragte denne situation, eller mulighed, om man vil, som løsning for stort set umulig!

Læs artiklerne her:

Kulturministeren afviser spillestedernes appel

V-ordfører: Spillesteders problemer skyldes dårlig ledelse

Jeg læste idag en artikel hvor en talsmand fra spillesteder.dk udtaler sig om krisen der er ved at lukke spillesteder rundt omkring i landet. Lige meget om spillestederne bliver drevet optimalt eller ej, er det en skam hvis de spillesteder der repræsentere en del af den danske kultur må gå hen og lukke, bestemt spillesteder med en klar genremæssig profil. Desværre er der nogle der vil holde på at hvis tilbudende ikke selv kan løbe rundt, skal de ikke være der. Jeg er uenig, vi må gå ind og hjælpe med at køre kulturen videre selvom det er krise tider. Det kan godt være spillestederne ikke er godt nok besøgt, eller at dem der besøger dem ikke bruger nok penge – men der findes en kæmpe skare af danskere som er potentielle kunder, de ved det bare ikke. Skulle det ske at de opdager det, ville det være en katastrofe hvis de ikke kunne opsøge den kultur de havde fået trang til. Måske skulle krisenpakken indeholde midler til en spillestedskampagne der kunne få flere publikummer ud på spillestederne. I så fald skal der ligges vægt på alle de ukendte orkestre med høj kvalitet. De er billigere end de store navne, og der er i mine øjne ofte meget mere at komme efter. Hvis man skal kæmpe for at få jobs, har man meget mere at bevise når man endeligt spiller.

Du kan læse artiklen her: Spillesteder ramt af finanskrise

Jeg har endnu ikke lagt mærke til hende Carina, og hun syntes eftersigende ikke at kulturen har brug for hjælp.

Når lille Morten i Aalborg kan mærke at skoen trykker, så må der være noget om snakken.

Læs artiklen her

Jeg har allerede oplevet tendenserne, og hørt om dem fra mange. Endnu et godt eksempel er Gladsaxe Ny Teaters nedtur, min inspiration lå i denne artikel, god fornøjelse: http://www.berlingske.dk/article/20090111/kultur/701110095/

Strandbaren er placeret på Østre havn i Aalborg, og ligger gemt imellem en flok gamle fabriksbygninger, nogle i bedre stand end andre.

En af disse bygninger skal bliver til Platform 4 (www.platform4.dk – kommer snart). Fra flyeren: ‘Platform4 er et nystartet kulturelt eksperiment som… vil huse forskellige events der bevæger sig mellem kunst og teknologi.’

Det er helt klart værd at holde øje med Projektet, og vil man se det lidt nærmere kan man jo altid tage et smut i Strandbaren.

Efter debatten spillede min ven Lucas Illianes og jeg et nummer af Maibritt Ulrikkeholm live i radioen. Nummeret hedder Nøglen om din hals – og er på albummet Sange til Elisabeth, hvis jeg husker rigtigt.

Debatten som åbner sig igennem et projekt som dette, har en tydelig manglende nuancering af hvad musik er. Det medierne fremsætter som musik, må siges at være underholdning – og fokuset rettes på underholdene performance. Den manglende nuancering af hvad musik er, gør at denne debat hurtigt kan blive et mudderkast fra folk som har denne verden kær, og som bevæger sig i den hver eneste dag. Der er meget andet til musik end underholdning, meget andet end folkekære solister.

Martin og Laura gør det da godt, de optræder og underholder store dele af hele Danmark, som resten af X–factor deltagerne har gjort. Men den del af musikken som de står for, er ikke en del der rigtigt siger mig noget. Det er kulturens onde cirkel, den almene dansker bliver glad for det der ligger lige foran næsen på dem, og det der er let tilgængelig. Kunst og kultur er desværre ikke rigtig noget man selv gør en indsats for at opsøge og forholde sig til. Man bliver smittet af sine omgivelser, og det kommercielle marked er kæmpe stort. Jeg hørte på et foredrag med Christian Have at 80% af markedet er kommercielt, det giver ikke meget plads tilbage til den substantielle del af kulturen.

At mene at konservatorie–studerende vil være misundelige på deltagerne fra X–factor, der får en (ikke særlig god) pladekontrakt foræret. Er jeg helt sikker på man tager ganske fejl. Selvfølgelig er der folk der går på konservatoriet og håber på at blive stjerner, der håber på at tjene kassen på at optræde i tide og utide. Flere gange har jeg set dette bunde i balle jobs 3–4 gange om ugen, imens man skriver og håber på at pladekontrakten kommer dumpene. Men det er en lille del af konservatoriets studerende der vælger den vej. Der er mange andre ting at give sig til med musik, og jeg får personligt 100 gange mere ud af at undervise 8 børn i 45 min. om mandagen – end at blive rost for at underholde til et bryllup med 150 mennesker.

Nogle gange kan jeg godt blive lidt skuffet over hvordan Danmark vælger at bruge kulturen. Skuffet over hvor svært det er at have noget på hjertet i dette fag, og blive afslået gang på gang fordi man ikke har et kommercielt appeal. Martin og Laura ville kunne optræde og glæde masser af danskere, men når jeg kommer og fortæller danskerne at de skal tage sig ordentligt af deres børn, kræve kvalitet i musikken og ikke mindst ærlighed – så rammer min idealisme muren og jeg bliver sendt tilbage i køen, det kræver at man tænke – og det bliver ikke lige nu for det har de allerede gjort i dag.. Kultur i Danmark, er den kultur mangfoldigheden vil have, og mangfoldigheden er styret af kulturen. Det er en ond cirkel, og spillestederne rundt om i landet tør ikke tage kampen op med at sætte flere eksperimenterende koncerter op, i stedet for dem hvor de ved der kommer 400.

Jeg kunne snakke om kultur i flere år, det står mit hjerte nært, og jeg ville ønske at Danmark snart var moden til at blive opmærksom på den manglende nuancering af musik som medierne giver. Jeg kan igen nævne den voksenstyring som gør at næsten alle børnehavebørn tror at det handler om at komme i MGP med sang og dans – hvor er glæden ved fællesskabet, glæden ved at skabe, glæden ved at mærke musik på sin egen krop – uden at forældrene skal smile og klappe af de søde pus der har lært en lille dans.

Nu vil jeg synge VoxNorth koncert i Kolding – ha’ en god torsdag!

.Mosgaard