Det er typisk, ligesom jeg beslutter mig for at nu skal den skrives – “artiklen” hvor jeg konkluderer hvad der skal konkluderes inden jeg er helt ude af DKL og konservatoriet. Ja så kommer en eller noget i vejen, og sørger for at jeg skifter syn på det hele. Det hele er nok så meget sagt, men jeg har i hvert fald fået en ny vinkel der gjorde så stort et indtryk, at jeg måtte revurdere mit næste træk.
Artiklen er næsten i hus, den mangler lige en kommentar fra en studerende – og øvelsen består så i at holde fast i den holdning jeg havde for bare 2 måneder siden, og stå ved at det var sådan jeg tænkte på lige præcist det tidspunkt. Ellers bliver jeg aldrig færdig med den artikel. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Astrid Gøssel, damen der aldrig selv fik formuleret hvad det var hun stod for, af den grund at hun jo hele tiden udviklede sig – det var umuligt at fortælle hvad hun mente når hele tiden fik nye input. Det kan jeg i høj grad relatere til.
Hvis jeg skal prøve at komme med et bud på hvad der sker vil det være noget i den her stil:
Når man er en sådan person, der hele tiden relaterer det man ved og kan til den verden man begår sig i. Vil der hele tiden opstå nye perspektiver og ny viden vil finde frem. Det er kreativiteten der spiller ind i vores gøren og laden, og aldrig lader os holde fri. Vi er åbne, hele tiden nysgerrige efter ny viden – vi vil udvikle os, ikke stå stille, men blive klogere. Resultatet er at man hele tiden ændrer sine holdninger.
Jeg tror på mennesketyper, og jeg tror på at nogle få vil kunne relatere ovenstående direkte til deres eget liv – hvor mange andre, langt størstedelen, vil syntes at det slet ikke passer eller at der er mange mangler i forhold til hvordan de er som mennesker.
Det kunne da være rart at bytte ens kreative hjerne ud med en der kunne stå stille, bare lige om søndagen og i udvalgte ferier – men på den anden side, så tror jeg ikke vi kreative mennesker skal klage. Vi skal i stedet nyde godt af vores store iver for indlæring og udvikling der i den grad gør at vi kan se nye perspektiver der kan gavne os alle. Nogen skal så bare sørge for det bliver til noget.
