Forud for gårsdagens jazz–jam havde Mads fra Huset og jeg mødtes for at snakke om hvordan vi kunne gøre lidt mere ved Jazz–jam. Som tilflytter til Aalborg, har det været lidt svært at få et indblik i jazzmiljøet og om der var et jazzmiljø. Og en person som mig kan nogle gange syntes al ting går lidt for langsomt, og så bliver man måske en smule utålmodig. Men igennem jazz–jam og som jam vært får man mødt og snakket med nogle personer, som kan give et større indblik i det jazz–liv der måtte være i Aalborg, eller Nordjylland.
Jazz–jam igår var meget velbesøgt og mange tak til alle de mennesker der valgte at møde op og støtte arrangementet. Der var masser der ville spille, og det var måske ikke alle der fik spillet så meget som man kunne tænke sig – men fedt var det. Og aftenen sluttede perfekt af med Pandekager i lange baner sponsoreret af Huset.
Der var vidst en artikel i avisen, men siden jeg ikke holder avis har jeg ikke fået den set. Så kender du til det, ville jeg gerne se det.
Jeg tror ikke før jeg har set så mange deltagere/publikumer til jazz–jam, så vi følte os som stolte værter i Gruppen i Boksen og håber på at kunne gentage successen i fremtiden.
Held og lykke til dem der nu overtager vært rollen.