…fik jeg udtalt i aften på msn, jeg har siddet og skrevet med fætter Lars som altid har et godt tip i ærmet til hvad musik jeg lige skal checke ud. Det startede egentligt med at jeg havde set en udsendelse hvor jeg havde opdaget “Fleet Foxes” (hvorfor er der ingen der har fortalt mig om dem?), og så skulle jeg lige have en masse navne i samme stil. Jeg vidste slet ikke at der fandtes så meget så fedt musik der kunne være gået forbi min næse i den grad?
Nå, det endte så med at fætter Lars blev ved med at sende links til klips jeg skulle se på Youtube, længe leve gratis! Men det her var ikke hvilke som helst klip. Det var allesammen klip fra et Fransk blog projekt der hedder La Blogotheque. Konceptet går, hvis jeg har forstået det rigtigt, ud på at når orkestre der falder inden for rammen kommer til byen – optager man et Take Away Show, hvor orkestret / kunstneren går ud et eller andet sted i Paris og spiller. Og hold kæft hvor er det fedt.
Her kan du se en film med førnævnte Fleet Foxes: Fleet Foxes – Take Away Show
Her er La Blogotheque’s Website
Her er La Blogotheque’s Youtube
Her kan du se noget om det på Wikipedia
Nu er det så på tide jeg knytter nogle kloge ord til dette fænomen. Da jeg så udsendelsen om Seattle og Fleet Foxes, udtalte forsangeren derfra at man i Nirvana tiden gjorde oprør mod forældrene, og den nye generation gjorde oprør med det at gøre oprør mod forældrene. Man gik tilbage til egne rødder og fandt inspirationen. Jeg kan genkende det i mig selv, og det er blevet mere og mere karakteristisk de sidste par. Nu har jeg så hørt en masse orkestrer som spiller denne neo musik, som nok mest bare kan betegnes som godt musik der er en smule “folk-ish” – i mine ører. Der er en ærlighed over den lyd de spiller med, som man desværre ikke så ofte hører i musik længere. I hvert fald ikke i den verden jeg er en del af. Det er her de føromtalte Take Away Shows bliver helt unikke. Der er ingen monitor, det er rå, on the spot – one mic (formentlig) recording. Det er orkestrene der spiller med deres åbne ærlige lyd, og det lyder (for det meste) rigtig fedt – nu skal jeg jo ikke generalisere, men det har været min oplevelse hid til. Hvis man ser ovenstående klip med Fleet Foxes, kan man ikke andet end at trippe over den lyd de får skabt hen mod slutningen af videoen. Jeg har lyst til at skrive, spille og rejse rundt af den simple grund at jeg elsker musik.
Jeg er ved at bestille en masse plader i skrivende stund som ligger inden for den omtalte lyd, jeg køber: Band of Horses, Fleet Foxes, Animal Collective, Yeasayer og Bon Iver ind til videre. Lige nu sidder jeg og lytter til Grizzly Bear - de skal nok også med i kurven (og så gemmer der sig en enkelt Nick Drake klassiker).
God fornøjelse!
PS. Lige en liste over genre betegnelser der kan bruges på nogle af disse orkestre (kilde: Wikipedia.org)
Indie folk, Baroque pop (min personlige favorit), Acid folk, Neo-psychedelia, Experimental rock, Indie rock, Lo-fi, Alt-country, Psychedelic pop, Experimental, Noise pop, Freak folk,
