Først i september blev jeg ringet op af min gamle musikskoleleder og trofaste ven Simon Lindegaard. De manglede en “ice breaker” til at åbne et arrangement for frivillige tilknyttet Ikast Musikliv – det skulle være noget med kroppen og nogle rytmer med udfordring nok til alle. Arrangementet var to dage efter samtalen, og jeg gik i tænkeboks.
Da jeg kørte til Ikast havde jeg fundet min rytme, lettere svær for den almene dansker og havde ikke den fjerneste idé om hvilken flok jeg kom til at stå overfor. Det er svært at forudse hvordan stemningen og niveauet vil være for en flok frivillige medhjælpere i Ikast en lørdag aften. På den anden side er det også en af de virkeligt fede ting ved at undervise alle typer mennesker, man bliver nødt til at tilpasse sig situationen!
Jeg kørte en Ole Henriksen start med masser af latter og glæde, og så gik det ellers derudaf over stok og steen med tramp, klap og danse-moves af bedste skuffe.
Musik kan bruges de sjoveste steder, men det kræver at man er på mærkerne for at læse situationen (det lærer man hurtigt når man underviser børnehold).
