Gruppen i Boksen blev dannet som et projekt orkester. Vi var et smut i det midtjyske, og et smut i Sverige for at spille med budskabet om at være musiker igennem DMF og konservatoriet.
Nu sker det igen – i uge 16 – smutter vi en lille tur rundt i det nordjyske, med en enkelt afstikker til Grenaa. Turen er arrangeret i samarbeje med DMF, målet er unge mennesker som går og overvejer hvad det vil sige at spille musik. Der er mange ting man aldrig vil kunne vide før man står helt og holdet på egne ben og prøver på egen krop hvad det vil sige. Den dag er jeg ikke kommet til endnu, men igennem DMF og projekter finder man så småt ud af hvad fremtiden bringer.
Det handler for mig om at se realistisk på hvad der kan lade sig gøre, og ved siden af det satse på den kunst man selv brænder for. Det er hårdt arbejde hvis man selv vil bestemme hvad man skal spille for folk, for der er mest at lave hvis man vil spille det folk vil have. Dertil kommer undervisning, støttemidler, legater, projekter, workshops etc… som alt sammen kan få tingene til at hænge sammen.
Fuldtidsstillinger er ikke dem der er flest af, og jeg kender ikke mange musiklærere der kan klare en fuldtidsundervisnings stilling med solo elever.
Jeg har valgt i en tidlig alder at sætte meget af min fritid af til den musik jeg brænder for – derudover har jeg valgt at involvere mig rent kulturpolitisk for at give mig selv et større indblik i hvad jeg er en del af som kunstner. Det er hårdt arbejde, og timelønnen er ussel – men man sover ikke til en stilling som kunstner hvis man vil gøre det uden at gå på kompromis. På den anden side er det ens egen kunst som i første omgang, for mit vedkommende, fik mig til at spille musik – og har været det der fik ilden til at brænde. Det er forskelligt hvorfor man gør det, og der er mange typer musikere. Der er dem der bare vil optræde, dem der vil skrive, dem der vil underholde folk, dem der vil gøre en forskel osv.
Leif Falk delte musik op i to grupper: håndværkere og kunstnere, dette tror jeg ikke er helt dårlig tænkt!
