Så er ferien og alle dens aktiviteter så småt ovre, denne uge står på en forfærdelig masse musik hvilket jeg på ingen måde kan klage over. Jeg samler lige op, og ser en lille uge frem – inden jeg i næste uge vender tilbage til at blogge. Det er ellers ikke fordi der ikke er sket noget der er værd at kommentere på inden for kultur og formidling – for det er der bestemt.:
Summersession
I sidste uge havde jeg den kæmpe store fornøjelse at være kursist på Jazz Danmarks “Summersession” – og havde muligheden for at spille med en masse rigtigt dygtige musikere, og ikke mindst møde nogle utroligt inspirerende instruktører. Jeg nød især mit møde med Andrew D’Angelo (Myspace), som var instruktør på den combo jeg var på og så mødet med den legendariske Dr. Lonnie Smith. De mennesker har virkeligt noget at byde på, ikke mindst deres beundringsværdige autentisitet! Amazing…
Trio Trio Trio
Mandag og tirsdag i denne uge gik med at optage en masse fri improvisationsmusik med Trio Trio Trio, vi afsluttede forløbet med en live koncert på Café Nordkraft tirsdag aften – vores debut endda – og det var virkeligt en stor oplevelse at komme ud med den musik vi nu har spillet på i et stykke tid efterhånden. Når denne uges koncert travlhed er ovre, står den på mix af optagelserne – vi har over 3 en halv times fri musik der skal mixes og sortes – for at finde ud af hvilke numre der skal være på vores første udgivet plade.
Man kan se billeder fra studiet her og billeder fra koncerten her.
Har man lyst, kan man besøge os på Jaevn, Myspace eller Facebook.
Gruppen i Boksen
På fredag har vi igen koncert med Gruppen i Boksen, det er efterhånden ved at være et år siden vi sidst spillede – så det er ved at være på tide. Gruppen i Boksen har altid være et projektorkester som spillede når vi lavede et projekt. Denne gang samles vi i anledningen af Den Blå Festival i Aalborg hvor vi får besøg af Anders Persson på klaver. Jens Ulrich Madsen tager et år til Kristianssand for at studere på konservatoriet deroppe, derfor har vi valgt at have Anders Persson med som pianist her i efteråret 2009. Vi spiller følgene koncerter til den blå festival:
Fredag den 14. August kl. 16.00 - Koncert ved Klaverstemmeren, Vesterbro, Aalborg (Facebook event)
Lørdag den 15. August kl. 20.00 – Koncert ved Studenterhuset, Aalborg (Facebook event)
Har man lyst kan man besøge Gruppen i Boksen på Jaevn, Myspace eller Facebook.
Morten Mosgaard som sig selv?
Det er lykkedes mig at lave en koncert lørdag den 15. August kl. 16.00 – hvor jeg får besøg af Morten Ramsbøl, Anders Persson og Christian Skjødt. Til koncerten spiller vi mit sangskriver musik, hvilket er mit dansksproget musik man har kunnet høre rundt omkring i alle mulige afskygninger. Koncert har jeg lavet igennem mit lille vækstbeds-projekt Jaevn.dk – hvor man også kan læse meget mere om koncerten, og høre et af de numre som skal udsættes for jazz orkestret.
Lørdag den 15. August kl. 16.00 – Sangskriver koncert ved Klaverstemmeren, Vesterbro, Aalborg (Facebook event)
Koncerten er støttet af Klaverstemmeren, Den Blå Festival og Dansk Musiker Forbund Aalborg, og det har for en gangs skyld været en fornøjelse at lave et sådant projekt. Mange tak for støtten og hjælpen. Koncerten er også at finde på Den Blå Festivals hjemmeside.
Sidste koncert jeg lige vil nævne i denne sammenhæng spiller jeg på Torsdag hvor jeg spiller med Jens Nørholms Key To The Jam på Huset i Aalborg, det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg havde fornøjelsen af at spille med Jens og drengene til Nibe Festival sidste år – og det er virkelig festligt! Se mere på Husets hjemmeside.
Torsdag den 14. August kl. 18.00 – Key To The Jam feat. Morten Mosgaard ved Huset i Hasserisgade.
Det bliver en yderst musikalsk og festlig uge kan jeg mærke…