RSS Feed

Posts Tagged ‘DKL’

  1. Musikkens Dag og medier

    april 22, 2009 by Morten Mosgaard

    Det er ikke så tit jeg bruger denne blog til at gøre reklame for egne projekter – men idag er der virkeligt en god grund. I morgen torsdag den 23. april, er det Musikkens Dag. Musikkens Dag er arrangeret af De Konservatoriestuderendes Landsråd som jeg er formand for:

    “På Musikkens Dag torsdag den 23. april giver flere hundrede af landets konservatoriestuderende koncerter i hele Danmark, mens de samler ind til musikalsk humanitær hjælp i samarbejde med Dansk Røde Kors.

    De indsamlede midler går ubeskåret til projekter, der giver musik og livsglæde for børn og unge i tredjeverdenslande. Her bruges musik som en vigtig brik i arbejdet med at få børn på fode efter forfølgelse, katastrofer, sygdom og hungersnød”

    Du kan høre et interview med undertegnede i radioprogrammet P1 Vita her, og læse mere om Musikkens Dag på www.musikkensdag.dk, hvor du også kan se det officielle Musikkens Dag program og se en liste over de steder du kan støde på Musikkens Dag i medierne.

    Er du tidligt oppe, spiller jeg kl. 7.00 ved Post Danmarks postbokse i Aalborg, der er kaffe. Vil du se mere om Musikkens Dag i Aalborg, kan du besøge Aalborg gruppen her: Musikkens Dag i Aalborg – 2009


  2. Klassisk musik til folket

    april 18, 2009 by Morten Mosgaard

    Man ser flere og flere tiltag, hvor man forsøger at sprede den klassiske musik til folket. Jeg har selv løbet på SNYK et par gange igennem min egenskab som formand for DKL, og har spændt fuldt deres arbejde. Jeg må dog sige at én ting står i mine øjne ualmindeligt meget ud fra mængden netop: YouTube Symphony Orchestra

    Der findes ikke mange mennesker i min omgangskreds der ikke kender YouTube, og hvis der er nogen der kan nå et bredt publikum med et simpelt koncept, har det da været YouTube. Derfor var jeg også helt oppe og ringe da jeg fandt ud af at man nu på YouTube søgte musikere til YouTube Symphony Orchestra. Jeg ansøgte ikke om at komme med, men var da lige et smut igennem instruktionsvideoerne for at se hvordan de havde kringlet sagen.

    Nu er koncerten så spillet, og du kan læse nyheden her: YouTube-orkester indtog gigantsal

    Koncerten: Se første aktSe anden akt


  3. Efter DKL Turnéen

    januar 24, 2009 by Morten Mosgaard

    Det er nu et par dage siden jeg vendte hjem fra den føromtalte DKL Turné, og jeg er så småt ved at være ovenpå igen – klar til at indtage bloggen endnu engang. Der ligger jeg ved ikke hvor mange nyheder og venter på at blive læst, og jeg gør det glædeligt.

    Da idéen til DKL Turnéen opstod, var det umuligt at forestille sig hvad der helt præcist skulle komme ud af det. Det eneste man kunne være sikker på var at det ville blive et helt unique projekt, og det var det! DKL Turnéen endte ud med at være en workshop med efterfølgende koncert turné. Workshoppen var indstudering af koncertprogrammet, som løbende tog form i løbet af weekenden – og ved generalprøven søndag faldt det hele ligesom på plads. Jeg havde på intet tidspunkt været i tvivl om det skulle være Kresten Osgood som den rytmiske instruktør, men til den klassiske instruktør havde jeg ikke den fjerneste idé. Derfor valgte jeg at søge hjælp hos SNYK, som foreslog mig Karsten Fundal – hvilket var et fremragende forslag!

    Turnéen bar lidt præg af at være en anelse kamikaze agtig, pauserne imellem koncerterne var ikke helt så store så dagene mandag og tirsdag fløj afsted, altid på vej til den næste koncert. Om det er godt eller skidt har jeg svært ved at gennemskue, men overordnet set fik vi spillet nogle rigtigt fede koncerter, og havde en rigtig hyggelig tid på “vejen”.

    Når jeg nu kigger tilbage på projektet, kan jeg ikke være andet end stolt over at det lykkedes. Vi fik virkelig lavet en grænseløs koncert, og vi fik skabt et helt unique fællesskab på turnéen. At møde andre musikstuderende fra andre konservatorier er noget helt specielt, og fornemmelsen af at man er medstuderende er ikke til at tage fejl af. Dertil kommer den lyd der opstod i orkestret, det var en meget original sound med 3 trommeslagere, 2 bassister, 2 guitarister (klassisk/rytmisk), 2 saxofoner, 1 trombone, 1 fagot, 1 blokfløjte, 3 sangere (klassisk/rytmisk) og 1 pianist. Oplevelsen har uden tvivl været stor for os der deltog, og jeg håber at vores lyttere fik bare en smule af denne oplevelse gennem musikken.

     

    DKL Turné orkestret live på Det Fynske Musikkonservatorium

    DKL Turné orkestret live på Det Fynske Musikkonservatorium


  4. Musikkens Dag taskforce kursus

    januar 18, 2009 by Morten Mosgaard

    Det var en glad DKL formand der i fredags var med til taskforce kursus for Musikkens Dag. Landskoordinator Anders Søndergaard havde i samarbejde med Artlab, fået arrangeret et rigtig fedt kursus for forskellige taskforce deltagere rundt fra alle konservatorier i landet. Kurset fandt sted ved Kaospiloterne i Århus, en på ingen måde uinteressant uddannelse – check her.

    Kurset var et meget komprimeret kursus, hvor vi skulle nå en stor del af Artlabs katalog i løbet meget kort tid. Vi havde i alt 5 oplægsholdere, hvor de to var fællesoplæg for alle deltagere, og 3 hvor vi var delt op i små grupper for at komme rundt og have en mere intim undervisningsform. Der var meget fokus på motivation og kontakten til virksomheder, meget givtig på alle måder. Selvom jeg kunne frygte Otikon ikke ville være helt så meget med på idéen om en Trio Trio Trio impro-koncert for deres ansatte, var det fedt at prøve sine overtalelsesevner.

    Det er en fornøjelse at møde andre ligesindede, entreprenør delen af musikbranchen er ikke synderlig stor for at sige stort set fraværende i konservatorie-undervisningen – derfor er der desværre også langt imellem dem der virkelig brænder for at booke koncerter og events. Jeg er helt sikker på at de taskforce deltagere der var med på kurset, er meget motiveret til at gå hjem og banke en super fed Musikkens Dag op for deres konservatorier, nu ved vi i hvert fald hvad der ligger til grund for at kunne motivere sig selv.

    Lige nu befinder jeg mig på Egå Ungdoms Højskole, vi øver op til den kommende DKL Turné (facebook event) – imorgen drager vi afsted. Det bliver en vild koncert et klassisk rytmisk mash-up uden lige. Læs mere på www.dklnet.dk

    Turné plan:

    // Mandag d. 19. januar
    11.00 – Det Jyske Musikkonservatorium, Århus
    15.00 – Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg

    // Tirsdag d. 20. januar
    12.00 – Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg
    16.30 – Det Fynste Musikkonservatorium, Odense
    20.00 – Grundtvigs Højskole, København*

    // Onsdag d. 21. januar
    16.00 – Club Concious – Rymisk Musikkonservatorium

    *Koncerten er offentlig, der tages entré


  5. Status sidst i November 2008

    november 22, 2008 by Morten Mosgaard

    Den sidste uge er gået med at samle op på hvad jeg skal have nået inden det bliver jul. Så starter det nye år, og det er en god mulighed for at sætte punktum på mange projekter og starte på en frisk. Noget andet er, at hvis man er væk i ca. 14 dage og ikke svarer på mails, snakker i telefon eller på anden vis holder kontakten ved lige, kommer man bare håbløst bagud. Sådan må det jo være når man har valgt at engagere sig.

    I Onsdags havde vi et møde i DKL med DMF omkring den tid vi går i møde, siden formandsskiftet i maj har det taget noget tid at finde ud af hvordan det hele skulle drives videre, om der var nogle sager, om der var nogle til at tage kampen op etc… Det har været en periode præget af meget snak med mange mennesker om hvordan det står til, og hvor det ville være godt at gå hen. Den tid er nu ved at være ovre og vi er klar til at tage fat i det mere synlige og håndgribelige. Set i bakspejlet har det været et utroligt spændene halvår, med ansættelse af landskoordinator og kommunikationsmedarbejder, og mødet med en stor del af det miljø der er i og omkring konservatorieverdenen.

    Gruppen i Boksen spøger stadig, og grundstenene for indspilningen i Januar er på plads. Vi er ved at booke endnu en lille mini turné, som skal gøre os helt klar til indspilningen. Lille Morten er blevet kontaktet af et booking-bureau som ønsker at bruge de tilbud den lille knægt har, det bliver spændene at se hvad der kan komme ud det samarbejde.

    Til sidst har undertegnede og min gode ven Morten Vinther besluttet at prøve indspilningsmulighederne af i vores begges mini studier slået sammen med mit lille side hobby singer-songwriter projekt.

    Der er bestemt nok at rive i for tiden, heldigvis er det snart Jul, hvilket jo gør det hele ualmindelig meget hyggeligere at tænke på.

    God lørdag!