Det var en glad DKL formand der i fredags var med til taskforce kursus for Musikkens Dag. Landskoordinator Anders Søndergaard havde i samarbejde med Artlab, fået arrangeret et rigtig fedt kursus for forskellige taskforce deltagere rundt fra alle konservatorier i landet. Kurset fandt sted ved Kaospiloterne i Århus, en på ingen måde uinteressant uddannelse – check her.
Kurset var et meget komprimeret kursus, hvor vi skulle nå en stor del af Artlabs katalog i løbet meget kort tid. Vi havde i alt 5 oplægsholdere, hvor de to var fællesoplæg for alle deltagere, og 3 hvor vi var delt op i små grupper for at komme rundt og have en mere intim undervisningsform. Der var meget fokus på motivation og kontakten til virksomheder, meget givtig på alle måder. Selvom jeg kunne frygte Otikon ikke ville være helt så meget med på idéen om en Trio Trio Trio impro-koncert for deres ansatte, var det fedt at prøve sine overtalelsesevner.
Det er en fornøjelse at møde andre ligesindede, entreprenør delen af musikbranchen er ikke synderlig stor for at sige stort set fraværende i konservatorie-undervisningen – derfor er der desværre også langt imellem dem der virkelig brænder for at booke koncerter og events. Jeg er helt sikker på at de taskforce deltagere der var med på kurset, er meget motiveret til at gå hjem og banke en super fed Musikkens Dag op for deres konservatorier, nu ved vi i hvert fald hvad der ligger til grund for at kunne motivere sig selv.
Lige nu befinder jeg mig på Egå Ungdoms Højskole, vi øver op til den kommende DKL Turné (facebook event) – imorgen drager vi afsted. Det bliver en vild koncert et klassisk rytmisk mash-up uden lige. Læs mere på www.dklnet.dk
Turné plan:
// Mandag d. 19. januar
11.00 – Det Jyske Musikkonservatorium, Århus
15.00 – Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg
// Tirsdag d. 20. januar
12.00 – Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg
16.30 – Det Fynste Musikkonservatorium, Odense
20.00 – Grundtvigs Højskole, København*
// Onsdag d. 21. januar
16.00 – Club Concious – Rymisk Musikkonservatorium
*Koncerten er offentlig, der tages entré