RSS Feed

Posts Tagged ‘årsopgørelse’

  1. Iværksætteri, skat og kunst

    marts 1, 2009 by Morten Mosgaard

    Når man skal leve af at spille musik, undervise og generelt prøve at skabe sig en tilværelse med musik som arbejdsredskab, kan skattereglerne være noget af det der afholder en fra virkeligt at tage springet. Det har jeg valgt at prøve ikke at blive hindret af. Der er mange personer der kan hjælpe når man gerne vil finde ud af hvordan man skal forholde sig til sin økonomi. Personligt har jeg talt meget med de venner og bekendte jeg har, samt brugt den vejledning der er ved Dansk Musiker Forbund.

    For et stykke tid siden ringede jeg så til skat for at melde jeg nu var klar til at blive selvstændig, og hvordan jeg skulle forholde mig til moms. Det er nemlig sådan at når man bestemmer sig for at undersøge netop dette område, får man mange forskellige ting at vide. Det kan godt være man kender en der gør det på en måde, men så kender man to der gør noget andet og en rådgiver der siger noget helt tredje.

    Det er vigtigt at påpege at økonomien når man bliver betragtet som selvstændig, ser en del anderledes ud end når man er lønmodtager. Her gør det sig specielt gældende at man for at kunne modtage understøttelse i a-kassen skal være lønmodtager, da der er helt andre regler for selvstændige. Dette har jeg endnu ikke sat mig ind i, og kan ikke forklare så meget om f.eks. bi-erhverv, arbejdstider og hvad man ellers skal forholde sig til.

    Som prikken over i’et på mine undersøgelser, fik jeg arrangeret et møde ved skat med en rådgiver hvor jeg skulle sende alle de spørgsmål jeg kunne komme i tanke om, og så ville vi gennemgå dem i fællesskab. Det var en vanvittig god løsning, for det første var det en ret så fleksibel og venlig rådgiver – og for det andet var det tilrettelagt lige efter hvordan tingene kommer til at køre for mig. De tvivlsspørgsmål der opstod vil jeg modtage svar på pr. mail senere, og når jeg har fået det hele op og kører kan jeg bestille et service eftersyn hvor jeg kan blive rådgivet i hvordan det går, og hvad jeg fremover kan gøre. Det må da siges at være stærkt anbefalelsesværdigt.

    Jeg har udvalgt nogle links man kan vælge at bruge hvis man har brug for lidt inspiration, eller spørgsmål man gerne vil have svaret. Jeg svarer gerne på spørgsmål i kommentarerne, men det ville nok være smartest at finde dig en professionel rådgiver. Det skal dog tilføjes at regner man med at udøve kunstnerisk virksomhed er der tusinde modeller og muligheder. Lige præcis derfor er det vigtigt at man erkender hvordan ens muligheder ikke ser ud, og er realistisk. En ting er hvad man gerne vil opnå, noget andet er hvad man rent faktisk kan opnå. Kunstnerisk virksomhed er ikke altid det professionelle rådgivere ved aller mest om – med mindre det selvfølgelig er deres område.

    Iværksætter sider:

    http://www.100svar.dk/ – En nem og overskuelig oversigt over 100 svar angående iværksætteri

    http://www.nin.dk/ – Nordjysk iværksætter Netværk, gratis rådgivning eller billig køb af ekstern rådgivning

    Kunstnere og skat:

    http://www.skat.dk/…- En folder udgivet af SKAT der belyser kunstnere og skat

    http://www.dmf.dk/…- Dansk Musiker Forbunds vejledning til Årsopgørelsen 2008

    Iværksætter venner og samtidigt spændene folk:

    http://www.changemusic.dk/ – Anders Søndergaard, Desktop Orchestra, Musikkens Dag, Spot Festival etc…

    http://autofunk.dk/ – Christian Villum, Urlud, Platform 4 etc…

    http://www.christinadahl.net/ – Christina Dahl, Art on Stage, Art of Orfeus etc…

    http://www.mynster.dk/ – Tine Mynster, Mynster Musik etc…