Vokalgruppen PUST

    I foråret 2015 fik jeg for første gang muligheden for, at synge som afløser med den dygtige norske vokalgruppe PUST. I min tid som sanger i Voxnorth, havde jeg af flere omgang mødt PUST til forskellige koncerter og festivaler, og jeg faldt hurtigt for deres særegne arbejde med den nordiske tone.

    At synge med PUST er en særlig oplevelse. Musikken indeholder så mange forskellige lag, at man hele tiden opdager nye elementer. Jeg har aldrig før sunget så tålmodig musik, en tålmodighed der kræver en sikkerhed i hvad musikken kan og skal kunne, samtidig med at tålmodigheden også giver tid til, at os der synger sangene løbende opdager nye muligheder i melodierne og arrangementernes rammer. Det gør musikken utrolig levende for det opmærksomme publikum.

    Læs mere om PUST på pust.org

    I februar 2016 havde jeg fornøjelsen at synge med PUST i domkirken i Trondheim. Se en video med én af sangene fra koncerten herunder.