Songs of the moment Nordic

    7 sangere fra Danmark, Sverige og Finland, mødes for at udfordre den rytmiske a capella musik.

    I januar 2013 startede vi arbejdet med den nordiske udgave, af mine gode ven Kristian Skårhøjs improvisationsprojekt Songs of the Moment. Kristian samlede talentfulde sangere fra de daværende udgaver af danske Voxnorth, finske Rajaton og svenske The Real Group, med fokus på at mødes i en åben ramme og sammen udforske hvad fri improvisation kunne være i en rytmisk a capella-form.

    Siden har vi af flere omgange mødtes i hvad man bedst kan beskrive som et arbejdsfællesskab, hvor vi har udvekslet erfaringer, udfordret hinanden, diskuteret og meget mere. Alle møder afsluttes med en koncert, som senere gøres tilgængelig på nettet.

    Du kan se alle koncerterne på www.songsofthemomentnordic.com

    …eller se koncerten fra Hofteatret i København lige her