Navnet er Morten Nyholm Mosgaard. Jeg er født i året 1984 og er opvokset i den midtjyske tekstilby Ikast.

Efter gymnasiet flyttede jeg til Herning og senere Holstebro, for at arbejde, lave musik og gå på MGK, inden jeg rejste videre til Aalborg, hvor jeg brugte 4 år på en Bachelor i rytmisk sang og børnemusik på Det Jyske Musikkonservatorium. Efter konservatoriet skiftede jeg studie- og iværksætterlivet i Aalborg, ud med en stilling som lederstuderende efterskolelærer på Langeland i den lille by landsby Humble. Har var jeg i 3 et halvt år, inden jeg i julen 2013 flyttede hjem til jylland, nærmere betegnet Ryde ved Vinderup, for at starte på mit nye arbejde som friskoleleder på Margrethe Reedtz Skolen.

Ved siden af min uddannelse har jeg arbejdet med mange forskellige projekter og medvirket på op til flere musikudgivelser, se mere om det i mit portfolio.

En aktiv opvækst

Ungdomsårene i Ikast var præget af en aktiv fritid som bandmedlem, koncertarrangør, gymnastikinstruktør, festudvalgsformand og foreningsmedlem. Det er alle poster der uden tvivl har været med til, at give mig mange forskellige kompetencer og kontakter, som skaber grobunden for det mangfoldige arbejdsliv jeg har i dag. Jeg er derfor i lige så høj grad taknemmelig for alle de foreninger, festudvalg, koncerter, orkestre og andre projekter, jeg har engageret mig i på vejen til mit voksne liv, som jeg er for den uddannelse, jeg har fået hele vejen gennem folkeskolen, efterskolen, gymnasiet, MGK, konservatoriet og ledelses-diplomen.

Den flagrende dreng

Min gamle gymnasielærer Aage Christiansen kaldte mig engang til side for at sige: “Morten, du er simpelthen for flagrende”, og det havde han for sin vis fuldstændig ret i. På alle de markedsførings- og iværksætterkurser jeg har deltaget i, har de alle lært mig, at man skal skære ind til benet og gøre ens budskab helt klart. Efter mange års refleksion over emnet ved jeg nu: At jeg ikke er klar til at skære helt ind til benet og gøre mit budskab helt klart. I mit arbejdsliv har jeg utroligt mange inspirationer og interesser. Det gør for det første at jeg ved, at jeg ikke altid selv kan have svaret på alt. Samtidig giver det mig også en bred palette af idéer og værktøjer jeg kan trække på, når nye tiltag skal sættes i værk. Hvert område jeg har beskæftiget mig med, har smittet af på de andre, og selvom det kan være svært at forklare hvad jeg arbejder med, ser jeg de fordele der er ved at arbejde med mange forskellige mennesker, fagligheder og interesser, som helt uvurderlige i dagens Danmark.

Ydmyghed

Det er sket at jeg er blevet kaldt “en ung Kim Larsen, der ikke har haft sin gang på Christianshavn eller en mindre fjollet Rasmus Nøhr” af bloggen JazzNyt. JazzNyt havde tilmed min debutplade ‘Morten Mosgaards Orkester’ på listen over årets jazzudgivelser i 2010 og omtalte senere udgivelsen som “årets oversete jazzgenialitet”. Det er kommentarer som dem, der nemt kan føles som et alt for stort skulderklap. Får man nok af den slags, kan man nemt kommer til at sidde hjemme på matriklen og tænke store tanker om hvor fantastisk talentfuld man må være. Heldigvis har mine forældre lært mig at holde igen. Jeg tillader mig at tro, at jeg trods successer og fejltagelser stadig blot er et middelmådigt menneske, dog med et usædvanligt højt aktivitetsniveau.

Min far har lært mig at Janteloven ikke kun er en dårlig ting, og jeg tror han har ret, hvilket Ikaros myten også kan være et minde om. Så selvom mine nærmeste venner, næppe ville bruge ordet ydmyg til at beskrive mig, holder jeg på at ydmyghed er en værdifuld og nødvendig dyd.

Det centrale paradoks

Jeg synes at befinde mig lige der hvor jeg ER NOGET, og samtidig IKKE MÅ VÆRE FOR MEGET. Lige der hvor alt kan være sandt, men samtidig også forkert. Det er ikke altid det mest hensigtsmæssige sted at befinde sig, da det kan medfølge en form usikkerhed. Men samtidig er det også et spændende paradoks at være i midten af, for det er først når vi bliver beriget med nye forståelser, at vi udvikler os. Det er i midten af det paradoks vi finder “the tension”, som Etienne Wenger henviser til når han snakker om dualiteter i hans teori om praksisfællesskaber. Jeg tror, at hvis man vil skabe nyt, udvikle sig selv og forbedre organisationer/kulturer, må man gøre det ved at stille spørgsmål, være i dialog med andre og sætte ens egen forståelse af verden i spil.

Vil du vide mere om mit arbejde, så download mit Curriculum vitae, tag et smut forbi mit portfolio eller send mig en besked og se relevante links på kontaktsiden.