Jeg elsker at lytte til folk der har tænkt over livet fortælle om deres oplevelser og opdagelser. En oplevelse man har haft kan lige pludselig få sat ord på sig – og ting begynder lige pludselig at falde på plads. Den slags oplevelser har jeg ret ofte, ved ikke om det skyldes at jeg ynder at opsøge ny viden – og tilmed elsker at relatere det til mit eget liv, eller sagt på en anden måde – jeg kan ikke lade være med at relatere til det. Jeg lærte forleden at en kreativ process (kan ikke lige huske formuleringen) var at blande noget nyt med noget man vidste i forvejen, derved opstod der en ny viden eller nye idéer på tværs af nyt og gammelt. Det giver meget godt mening i mit hoved: Det sker af og til at bøger tager alt for lang tid for mig at læse, fordi jeg hele tiden får nye idéer, tanker og relationer når jeg læser bogen – det kan også ske med foredrag, og sådan et har jeg lige set.
Jeg er stor fan af Ted.com selvom jeg endnu ikke har fået set så mange film som man ville ønske, så hvad var mere oplagt end at sidde på sit hotel værelse i Bergen, drikke en kop kaffe med udsigt ud til fjeldet og se et klip fra Ted.com. Taleren var Stefan Sagmeister, designer, som hvert syvende år holder et års pause. Hvis jeg relaterer videoen til min sidste blog post, kunne det godt tænke sig at jeg er ved at trænge til et års pause.
God fornøjelse:
[...] jeg så foredraget med Stefan Sagmeister på Ted, har den lange pause og dens frihed fyldt meget i mine tanker. Den eneste måde jeg kunne [...]