Jeg støder tit på ordet motivation, så tit at jeg begynder at tro der må ligge en eller anden form for motivation i alt. Når man arbejder med frivillige er motivationen af disse, i mine øjne, et kærne udtryk. Hvordan kan vi motivere de deltagende så de får en god oplevelse og stadig ønsker at være en del af arrangementet.
Jeg har meget svært ved arrangementer og situationer hvor man fra ledelsens sider ser de frivillige som en nødvendighed, men ikke gør en indsats for at den enkelte skal føle man er med til at gøre en forskel. Det mindste man som arrangør / leder kan gøre, er at vise sine frivillige hvor stor pris man sætter på deres arbejde. Dette bør være en økonomisk og energimæssig prioritering. Det er jo et faktum at laver du noget der bygger på hjælp fra frivillige, står man i det lange løb bedst stillet hvis man har formået at motivere disse til et kontinuerligt engagement.
Der er mange af de situationer jeg havner i, hvor jeg føler jeg med fordel kan tænke i hvordan mit engagement overfor motivation skal være. Dette kræver selvfølgelig jeg selv har noget med sagen at gøre. Har jeg ikke det kan man jo bare kigge på, og se tingene skride lidt i svingene.
Jeg er meget opmærksom på kommunikation og specielt motivationen af frivillige når jeg oplever og læser om arrangementer og events. For nyligt var jeg inde og se Barack Obamas hjemmeside og myspace-profil, det er simpelthen fascinerende. Man kan sidde i Danmark og føle man faktisk kan være med til at gøre en forskel i USA. Den kampagne der har været med til at skaffe frivillige der kan hjælpe, formår – ser det ud til – at få de involverede til at føle at deres deltagelse i det her virkeligt gør en forskel! I det store gør hver enkelt frivillig også en forskel, det kan godt være den forskel kan være meget lille, men lidt er altid en start.
I disse tider hvor det virker ualmindelig svært at slå igennem med skriftlige informationer og budskaber over nettet, vil hver enkelt frivillig gøre en kæmpe forskel da man automatisk bliver en form for ambassadør. Når man vælger at blive frivillig tager man et stort skridt i forhold til den stilling man vil tage, dette føre til at den frivillige nu har taget beslutning, har valgt at hjælpe og faktisk har lyst til at gøre en indsats for at snakke med andre om valget. Bare det at en person tager stilling, og vil snakke med de personer i omgangskredsen der går og tvivler – kan meget vel være den bedste reklame man kunne ønske sig.
I en blog som denne her, kan man godt nogle gange tænke at man måske ikke tilbyder verden noget nyt – noget som kan være en motivation for at skrive om sine oplevelser og tanker. Men har man taget beslutningen om at skrive bloggen, kan det have været resultatet af en mangel man har født, noget man ikke mener folk er nok opmærksomme på – det var netop min motivation for at skrive denne blog.
God weekend!
