HEJ JAZZ er et dansk jazzorkester, der spiller sange, historier og instrumentalnumre skrevet ud fra møder med børn. Musikkens fantasifulde væsen inspirerer børnene til improvisation og leg med både krop og stemme, og inddrager børn og forældre i koncerten. I koncerten varierer orkestret mellem sange der lægger op til at lytte, lege eller danse. Det handler om at mærke jazzen, komme tæt på jazzen, høre jazzen og få lyst til selv at skabe jazzen. Derfor sluttes koncerter altid af med et frirum, jazzens frikvarter, hvor børnene kan lege med hinanden, med musikerne, røre ved guitaren, slå på trommerne eller gå på opdagelse i den mystiske saxofon.

HEJ JAZZ blev til som en del af det kunstpædagogiske udviklingsprojekt Jazzen på Genvisit, skabt af Swinging Europe og musiker Morten Mosgaard. I projektet besøgte de 6 jazzmusikere et væld af daginstitutioner, hvor de legede med, spillede for og lod sig inspirere af børnene. Ud fra besøgende i daginstitutionerne skrev bandet en række numre, som blev fundamentet for en efterfølgende turné. Erfaringerne fra turnéen og institutionsbesøgende er nu blevet samlet på udgivelsen “HEJ JAZZ – Jazzen på Genvisit”, hvor et udvalg af projektets numre er blevet indspillet i Finland Studio i Århus.

Lyt

En dag i børnehaven

Fela

Afslutningssangen

John the kid

HEJ JAZZ består af

Nikolaj Bugge (guitar)
Maria Dybbroe (Altsax)
Jonathan Schou (Tenorsax)
Frederik Sakham Lomborg (Kontrabas)
Frej Lesner (Trommer)
Morten Mosgaard (Vokal)

Kontakt

Nikolaj Bugge // + 45 40 55 61 23
Morten Mosgaard // + 45 28 40 66 95
Mail: hejjazz (a) jaevn (punktum) dk

Livefotos

Promovideo

Baggrunden for projektet

Jazz er en gammel musikstilart og noget de færreste børn i dag stifter bekendtskab med, desværre. Én ting er at børnene ikke så tit møder jazz, noget andet er, at jazzen derfor heller ikke så tit møder børnene. Jazzen på genvisit tager udgangspunkt i denne problematik og genskaber det møde mellem jazz og børn, og børn og jazz, som er inspirerende for alle parter, og som har været kendetegnet før i tiden, hvor det var de bedste danske jazzmusikere, der spillede med, når der skulle udgives musik til børn.

Hvorfor jazz og børn?

Jazz og børn har meget tilfældes. De trives begge i tydelige rammer, men har brug for masser af plads til at kunne finde på, at improvisere, at skabe. Jazzen er den af de store musikstilarter, hvor improvisationen har spillet den største rolle. Den traditionelle jazzstandard varen populærmelodi, som musikerne frit kunne improvisere over. Børn gør det samme, de hører de voksne synge en sang, og for at udvikle deres egen musikalitet i en tidlig alder, er de nødt til at genskabe sangen på deres egen måde. Nogen vil mene børnene synger “forkert”, andre vil mene at børnene lærer at musicere ved selv at være fortolkende og skabende. Jazzen rummer derfor en frihed som er genkendelig for børnene. I jazzen er det lovligt at fortolke, at digte, at gøre tingene på en anden måde, på samme måde som børnene skaber deres egne sange, remser, lege, rim osv. Denne umiddelbarhed hos børn finder man mest hos børnene når de er helt små og frem til og med børnehavealderen.

På skulderende af musikpædagogiske jazzgiganter

Da jazzmusikken spredte sig i Danmark i 1920’erne, blev den straks en del af det kulturradikale miljø. Det gjorde også at de musikpædagoger som begik sig i kulturradikale kredse, dyrkede og benyttede jazzmusikken i deres musikpædagogiske arbejde. Musikpædagogiske giganter som Astrid Gøssel, Jytte Rahbek Schmidt og Bernhard Christinsen var derfor ikke uvante i datidens jazzmiljø. At lade børn møde jazzen, eller i detmindste jazzens virkemåde, er derfor ikke nyt, men et genbesøg til de tanker som opstod i kulturradikale kredse og på de danske småbørnsseminarier for snart 100 år siden.

Minidoku om Jazzen på Genvisit