Jeg sidder i suiten i Præstegården på Toneheim Folkehøjskole, og har fået en rar modtagelse må man sige. Det er et dejligt sted, og sikken udsigt at vågne op til:
Som tidligere nævnt er der udsigt overalt i Norge, bare tog-turen til Hamar fra Oslo var virkelig en smuk tur – og det blev bestemt ikke grimmere af at det var ved solnedgang. Nok om udsigt og solnedgang, som jeg også skrev i sidste blog – skulle jeg jo være i Oslo i nogle dage, hvor jeg skulle opleve arbejdet i en norsk kirke og fredag stod den på jazz med nogle flinke drenge fra Musik Högskolen. Kirken i Norge, fylder mere i samfundet så vidt jeg kan fornemme – og det jeg sådan lige umiddelbart kan sammenligne det arbejde jeg oplevede med, ville i Danmark være Kfum og Kfuk. Den sidste dag i Bryn Kirke var jeg et smut med ude i en anden kirke, hvor de havde første gang af en lederuddannelse de er 4 kirker der samarbejder om. De nyeligt konfirmerede unge får muligheden for at få en slags leder uddannelse, hvor de så skal være med til at arrangere næste års konfirmantlejr. At der ville være ca. 70-80 deltagere fra 4 kirker havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig. Det er mange unge mennesker der på en god måder oplever at være rollemodeller og få ansvar. Jeg oplevede MAXIgospel og Ten Sing koret imens jeg var der, som også fik lov til at opleve lidt af mine lege, og så fik jeg set en meget kendt video om hvordan vi danskere ikke kan finde ud af at snakke med hinanden – inspirationen til Kamelåså Blues. Tak til Bryn Menighet og Elisabeth for at lukke mig indenfor.
Fredag skulle jeg være gæstevært til et jam med en bassist, Christian Meaas Svendsen, og et par af hans medstuderende fra Musikhøgskolen. Vi havde en lidt træt øver om dagen, og ellers drog vi bare ud til Copa Con Oro hvor jammen skulle være. Hvis du bor i nærheden af Lilleborg i Oslo, kan det godt anbefales at tage der forbi. Fremragende jam med masser af dejlige mennesker, så det kan også anbefales hvis man ikke ved man skal lave næste fredag aften i Oslo. Nummeret Frit Fald fik nyt liv med mine norske kompisser. Jeg vender forhåbenligt tilbage. En af de store forskelle jeg oplever på Danmark og Norge, det er jo svært at generalisere – men jeg prøver alligevel. Det var min oplevelse at fortolkningen af numre ikke var så reference bundet som jeg ofte oplever den til danske jams. Her var mulighed for at tage nummeret i en HELT anden retning end jeg lige kunne forestille mig ville ske – og det var en fornøjelse at opleve. Det var klart med til at gøre det en mere interessant musikalsk oplevelse end jam ellers plejer at være for mit vedkommende. Tak for det gutter og gutinder, specielt tak til Christian, Tore Flatfjord og David Sjølie for at lade den lille jyde være medvært.
Nu er jeg så i Hamar, og check lige det her sted: Hamardomen (billede 1 – billede 2) - der vil jeg gerne spille! Om ikke så længe står den på workshop for 16 sangere her på Toneheim Folkehøjskole, og i morgen + tirsdag har jeg fået mulighed for at opleve noget af undervisningen her på skolen. Så er der ligesom lagt i ovnen til en 3. del i denne saga om min Norges tur.
Jeg har lagt lidt billeder ud på Facebook, ellers er her lige et lille billede fra soveværelset mit:
