november 16, 2009 0

Endnu et syn Twitter

By Morten Mosgaard in Kommentar

Jeg har efterhånden været på Twitter i et stykke tid, og jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt har forholdt mig særlig meget til hvordan jeg kan bruge det konstruktivt i forhold til mit arbejde. Kort efter jeg var begyndt at bruge Twitter, skrev jeg en blog kaldet “Hvad er nu Twitter?” hvor jeg forklarede hvordan jeg forstod Twitter. Nu har jeg fundet en video, der skærer det ud i pap :) Videoen er fra Commoncraft som har specialiseret sig i at lave korte simple videoer der kan forklare alt fra præsidentvalg til social media.

Her er videoen om Twitter:

httpv://www.youtube.com/watch?v=ddO9idmax0o

Videoen er meget god til at forklare hvad Twitter er og hvordan det kan bruges, men det er ikke sådan mine 70 venner bruger Twitter. Stort set alle jeg følger eller der følger mig på Twitter bruger det i “forretningsøjmed”, det har et fagligt eller professionelt indhold af en eller anden slags. Det kan være bands der fortæller om hvad de har gang i, personer der twitter om spændende artikler de har fundet, nye videoer, spændende blogs man skal læse, hvad de har opnået og så videre.

Det har fået mig til at overveje en ekstra gang hvad Twitter er for mig og hvordan bruger jeg det. Jeg er ret smittet af lang tid med facebook statusupdates hvor man nogle gange skriver ting der er meget personlige. Twitterbeskrivelsen i videoen passer egentlig meget godt til de facebook statusupdates jeg ser på min startside.

Når jeg logger på Twitter reagerer jeg sjovt nok på interessante tweets, enten er det kontakter der skriver noget jeg får lyst til at svare på, eller også er det kontakter der gør opmærksom på links til artikler, videoer eller blogs jeg får lyst til at læse. På den måde er mine kontakter med til at bestemme hvilke informationer jeg får, jeg følger personer hvis arbejde jeg finder interessant – derfor ved jeg også at der er ret stor chance for at artikler de finder på nettet og føler skal deles på Twitter, er artikler jeg finder interessant.

Når jeg selv benytter Twitter, er jeg gået mere og mere væk fra de personlige tweets og over til mere professionelle Tweets. Mine tweets er gået over til at blive et indblik i mit arbejde. Hvad spiller jeg af jobs, hvem tager jeg til møde med, hvad arbejder jeg på af projekter, hvor holder jeg workshops og så videre. Det svære kommer så når man skal overveje hvad der er interessant for mine læsere, og det kan godt være svært at gennemskue – her er de knap så velovervejede statusupdates klart en dårlig vane.

Èn ting er helt sikkert, Twitter er stadig ikke særligt udbredt i mit netværk – der kommer flere og flere til, men faktisk har twitter gjort mig opmærksomme på flere andre danskere der blogger om musik, kultur eller formidling. Det kan jo sige sig selv at folk der interessere sig for sociale medier er repræsenteret de steder for det sker, så vil man vide mere om sociale medier – er Twitter et godt sted at befinde sig.

Klik dig til Twitter, og se hvad jeg skriver.

Tags: ,

Leave a Reply