Hvis man skulle gå og tænke “Hvad har ham Morten egentlig gang i nu” – ja så skal jeg sige jer det. Det undrer nok ikke dem der kender mig at planer er der nok af, og lige nu har jeg gang i en større indre diskussion. En af de ting jeg tænker meget over – er den plade jeg aldrig har fået udgivet. Derfor har jeg gang i ikke et, men 3 (4) pladeprojekter for tiden. Som forhåbenligt kan blive en realitet i løbet af det næste halve år, så har jeg vidst ikke lovet for meget (indsæt smily efter eget valg).
Derudover har jeg som sagt gang i en større intern diskussion, den handler om “hvad står jeg for” og “hvordan forstår folk det jeg laver”. En diskussion jeg flere gange har overvejet om jeg skal offentliggøre, men ind til videre har jeg mere eller mindre holdt den for mig selv og nogle udvalgte venner, undskyld til jer (i ved hvem i er). Nu bliver en del af den offentliggjort her, jeg har nemlig aldrig kunnet finde ud af det der med at spille med lukkede kort, så det gør jeg heller ikke nu.
Det kan være svært at formidle sit budskab hvis man er en person med mange kasketter, det har jeg snakket med min gode ven og kollega Christian Skjødt (Tonometer Music) om så sent som i aften, hvor vi var samlet for at lægge fundamentet til en ny forening for experimenterende akustisk musik. En forening der gerne skulle være med til at sætte Aalborg på det eksperimentelle Danmarks kort.
Det kan godt virke som om man har gang i forfærdelig mange ting, og det er da også utrolig svært at formidle hvad “det egentlig er man laver”. Som eksempel findes der jo jeg ved ikke hvor mange bands der vælger at bruge al deres tid og energi på at skabe sig et navn med den musik de laver i bandet, det handler blandt andet om at finde en stil, en sound og få skabt sig et image. Det er lidt nemmere at forklare at man hedder “Dit og dat” og spiller 60′er inspireret indie-rock, end det er at forklare at man spiller børnemusik, fri improvisation, jazz, a capella og rock/pop/country/blues i mindst 5 forskellige konstellationer. Hvis man spiller 5 forskellige ting spiller man så hver ting 20% i stedet for 100%? Og er det så kun 20% så godt, som noget der er 100%?
Egentligt er det nemt nok at forklare, vi spiller alle musik, og når jeg f.eks. underviser børn, unge eller voksne er det mere eller mindre de samme ting jeg gør. En ting er gennemgående for det hele, jeg relaterer hele tiden til den given situation jeg er i og har en kraetiv tilgang til tingene. Men det er jo f.eks. meget forståeligt at hvis man leder efter et lokalt orkester der spiller originalmusik (100%?), at man så vælger de folk der målrettet fokusere på dette – frem for os der spiller alt muligt (20%?) og laver alt muligt andet ud over “bare at spille”, og som ikke har haft tid til at få lavet et pressefoto, promo cd og plakat. Hvem der så spiller den bedste musik er jo relativt, men lige nu er min klare favorit i Danmark ikke overraskende Kresten Osgood og Hvad Er Klokken!
Ja. Så hvis i gik og tænkte på hvad jeg havde gang i, så var det noget af svaret…