januar 10, 2010 0

En af søndagens reflektioner

By Morten Mosgaard in Tanker

Der går ikke en  dag hvor jeg ikke får en ny idé eller skifter mening om et eller andet, hvilket ofte kan føre til frustration for mig selv og ikke mindst et ekstra arbejdspres. Det får mig ofte til at tænke på hvad i alverden det er for en karriere jeg overhovedet har gang i. Der er mange spørgsmål der dukker op når jeg tænker på min fremtid, hvorfor har jeg overhovedet valgt at ville være musiker? Jeg kunne nævne de første 10 uddannelser hvor jeg er ret sikker på det ville være  nemmere at gå en kreativ fremtid i møde. For der er ingen tvivl om at trangen  til at skabe er stor.

Det er også når jeg har disse tanker jeg overvejer hvorfor i alverden jeg engagerede mig i studenter- og fagpolitik. Jeg indrømmer blankt at det ikke er sjældent at jeg naivt kaster mig hovedkulds ud i en til tider overambitiøs idé, en ugennemtænkt kamp jeg ønsker at kæmpe for at finde ud af at dem der skal overbevises ikke er interesseret. Så sidder man der og har brændt fingrene på sin ildsjæl endnu engang. Man vil det bedste men det kan ikke altid lade sig gøre.

Så kan jeg ligge her en søndag eftermiddag, prøve at rode rundt i hvorfor jeg overhovedet gider beskæftige mig med musik og med musikbranchen. Blive enig med mig selv om, at til sommer vil jeg finde mig en universitetskandidat med en mere sikker fremtid indbygget (naiv har man vel lov at være), men så kommer jeg i tanke om alle de gode oplevelser musikken har givet mig (her springer vi bare let og elegant over politikken for det er vidst mere gode bekendtskaber end gode oplevelser jeg har haft i den verden). Jeg tænker på alle mine gode venner, mine kreative kontakter og søde folk jeg møder på min vej. Jeg tænker på alle de fremragende undervisere der har inspireret mig, de søde elever jeg har haft, de personer jeg har kunnet gøre glade med min undervisning og som giver så meget igen ved at give sig hen, personer der bliver inspireret, folk der engagerer sig i vores alles verden, samtaler om livet og alle de andre ting der stikker ud på det til tider overfyldte glædesbarometer.

Så glemmer jeg alt om penge, markedsføring, pladeselskaber, hjemmelavet personaleudvikling, manipulerende politikere, udnyttede magtpositioner, snæversyn, uforklarlig hype og alle de andre demotiverende ting fra min hverdag og giver mig selv lov til at elske at jeg får lov til at have disse glædelige oplevelser og så fortryder jeg ikke et sekund at jeg gik denne vej.

Tags: ,

Leave a Reply