I går oplevede jeg for første gang DR2 programmet “Bonderøven”, og sikken et program. Frank Erichsen, som er hovedpersonen i dette program, der nu er blevet DR2′s største seersucces er dog ikke helt vild med berømmelsen. Jeg havde aldrig troet at der kunne være sådan et program på tv, slet ikke søndag aften kl. 20.00. Min far og mor har eftersigende fuldt lidt med i programmet, og der gik godt nok ikke længe før jeg overgav mig til Franks rolige væsen og lod mig rive med rundt på bondegården for at lave hørive og lave victoriansk drivhus.
Du kan læse en artikel om programmet i Berlingske idag: “Bonderøven og det gode liv”
Der må siges at være noget helt Rasmus modsat over at sende sådan et program, der er et helt andet Søren Ryge lignende tempo over det (hvilket dog også er en inspirationskilde) – hvilket må siges at være det komplet modsatte af meget af tidens tv-udsendelser hvor alting skal være uh og åh så smart og gå uh og åh så hurtigt. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er sandt der siges at imellem 300.000-400.000 danskere ser dette hver søndag. Vi har brug for disse natur romantiske programmer hvor vi kan få lov til at koncentrere os om det der er lige for næsen af os – nemlig vores eget hjem.
Jeg må da personligt indrømme at jeg har store planer om at flytte på landet på et tidspunkt for at sætte et hus / hytte i stand, ikke fordi jeg tror jeg har kompetencerne, det er jeg faktisk ret overbevidst om jeg ikke har, men fordi der er noget dragende ved at flytte bort og leve et liv på landet – og så er der vel et håb om en indre ro der ikke er særlig fremtrædende for os fortravlede by-boere.
En ting er helt sikkert, jeg ser DR2 på søndag kl. 20.00 (nu håber jeg det er der?)