RSS Feed

‘Undervisning’ Category

  1. Bandskolen

    juni 12, 2011 by Morten Mosgaard

    Året render mod enden her på Musikefterskolen i Humble, det var derfor oplagt at give de unge elever et lille råd med på vejen. På en musikefterskole som vores, er der masser af fritidsbands som spiller rigtig godt. Man har før set orkestre blive startet på efterskolen, som bagefter er gået hele vejen, og jeg skal ikke afvise at nogle af vores fritidsbands kan komme rigtig langt. Derfor udviklede jeg bandskolen, en række opgaver som kommer omkring bandaftale (forventningsafstemning), pressemeddelelse, pressebillede og sociale medier. Alle opgaver giver konkrete forslag til hvordan man kan komme igang eller komme videre som band, og få den nødvendige information og arbejdsfordeling på plads.

    Til opgaverne holdt jeg et lille foredrag hvor jeg fortalte om vigtigheden af at tale om disse ting i bands, hvordan man kunne bruge det i resten af ens verden og hvordan de alle skulle gribes an. Er du interesseret i en sådan størrelse på din skole, så hold dig ikke tilbage men kontakt mig gerne.

    Hvordan man slår igennem som band er umuligt at svare på helt præcist, men jo mere og jo hårdere man arbejder for det – jo større chance er der for at det sker. Disse fire opgaver kan få bands i den rigtige retning ved nemt og simpelt at forholde sig til teksten på opgaverne.

    God fornøjelse

     

    Download

    Bandskolen – Opgave 1

    Bandskolen – Opgave 2

    Bandskolen – Opgave 3

    Bandskolen – Opgave 4

     

    Inspiration

    Billeder / Storytelling

    Phil Borges on endangered cultures

    Rick Smolan tells the story of a girl

    Carmen Agra Deedy spins stories

    Shekhar Kapur: We are the stories we tell ourselves

    David Holt plays mountain music

     

    Social Media

    Derek Sivers: How to start a movement

    Johanna Blakley: Social media and the end of gender

    Evan Williams on listening to Twitter users

    Alexis Ohanian: How to make a splash in social media

     

    Links

    Maiken Ingvordsen – Har nogle gode guides til sociale medier for musikere, så kan findes i musikeren

    Michael Højris – Har skrevet en god bog om Musikbranchen hvor man kan lære meget mere a la bandskolen


  2. Min nye folkedragt

    april 24, 2011 by Morten Mosgaard

    Jeg er vokset op i en familie med folkedans, hvilket jeg er ganske stolt af. Jeg er stolt af det fordi det giver mig et særligt forhold til vores danske folke-kultur som mange danskere idag ikke har noget kendskab til. Jeg forstod godt nok ikke rigtigt hvorfor jeg skulle træde edderkopper med en masse piger da jeg var en lille dreng, men idag bruger jeg gerne mit (dog begrænset) kendskab til folkedans i min undervisning.

    Rent pædagogisk er folkedans i selv det eneste område af den danske musikhistorie jeg er bekendt med, som favner en kombination jeg er meget glad for – nemlig sang, dans og spil eller sang, spil og bevægelse. Fordelen ved at inddrage denne kombination af sang, spil og bevægelse i musikundervisningen, er at denne musik, i modsætning til eventuelt cubansk musik, på en eller anden måde ligger i vores gener. Melodierne ligger lige for vores øre, rytmerne lige for vores fødder og bevægelserne lige til vores krop. Det er måske ikke lige let at lære for alle, men jeg vil mene det er den disciplin langt de fleste danskere vil have nemmeste ved at lære.

    Nå, jeg kunne snakke i flere dage om folkemusik, folkedans og ikke mindst min nye folkedragt. Men sagen er, jeg er stolt af at kunne hjælpe til at holde vores danske folkekultur i live og derfor utrolig stolt af at jeg har måttet arve min fars gamle folke-danse-dragt.

    Iført min nye folkedragt

    Kunne du tænke dig at møde en masse mennesker i folkedragter, kan du overveje at tage et smut forbi Aabenraa i uge 29. hvor der er landstævne for landsforeningen Danske Folkedansere. Leder du efter musik, finder jeg min folkemusiske inspiration og noder på Folkets Hus Spillefolk, jeg er selv ret så glad for Smedens 2. Fynbo som er nem at tilpasse sammenspilsundervisning og sætte dans på.


  3. Bag om: Den glade underviser i Norge

    februar 10, 2011 by Morten Mosgaard

    Det ville være en løgn at sige at aktivitetsniveauet er faldet efter jeg er blevet efterskolelærer. Fuld tid på en efterskole giver mange gode oplevelser, men optager naturligt også en stor plads i mit liv fortiden. Heldigvis bliver der stadig tid til at komme ud i den store verden, og derfor havde jeg med glæde set frem til endnu en tur til Norge her sidst i Januar.

    Anledningen var kursusweekend ved lokalafdelinger Vestfold og Telemark under Norges Korforbund. Jeg skulle være den udenlandske gæste-instruktør og have et hold på 9 korsangere, hvoraf 1 var dirigent, 1 var organist og 1 var bestyrelsesmedlem i Vestfold afdelingen. På min workshop skulle vi arbejde med Gehørssang, oplægget var en blanding af rytmik, leg og bevægelse kombineret med circlesongs og gruppe improvisationer. En blanding af noget af det jeg sætter aller mest pris på at undervise i.

    Læs mere om selve workshoppen på Jævn

    Rejsen

    Udsigten fra Bussen

    Rejsen bestod af en køretur Langeland-Nyborg, en togtur Nyborg-Kastrup, en flyvetur Kastrup-Sandefjord og til sidst en bustur fra Sandefjord til Skien, Henrik Ibsens fødeby. Jeg ankom til hotellet først på aftenen fredag, så jeg havde god tid til at vende mig til stedet, få de sidste forberedelser på plads til workshoppen og ikke mindst se Danmark spille semifinale ved Håndbold VM. Lørdag ankom alle kursusdeltagerne og efter en kort introduktion var det igang med workshoppen.

    Opstart

    Det er altid svært at kende ens elever på forhånd når man skal undervise til en weekend workshop i et andet land, derfor var jeg meget spændt på at møde mine elever for de næste to dage. Jeg bruger altid tid på at sige pænt goddag inden vi går igang med workshoppen, og derefter står den næsten altid på en navne/hilse-leg både for at holdet skal lære hinanden bedre at kende, men også for at jeg kan få en fornemmelse af hvad det er for nogle elever jeg har fået. Man kan nå at observere meget under en simpel navneleg. Jeg får hørt alles stemme, jeg får fornemmet alles rytmiske evner og sidst men ikke mindst får man en fornemmelse af deres tilgang til min undervisning (og mig).

    Deltagerne

    Jeg har før talt om min store kærlighed for Norge og ikke mindst alle de nordmænd der bor i landet. Jeg elsker simpelthen at komme derop, og af en eller anden grund plejer jeg at gå ret godt i spænd med de nordmænd jeg møder. Det samme galte denne gang. Eleverne på mit hold var simpelthen fantastiske, det var et meget blandet hold med hensyn til baggrund og intentioner, men fælles for dem alle var en interesse for det jeg havde med til dem. Det skabte en rigtig god stemning på holdet, som strakte sig langt ud over undervisningslokalet til aftensmaden og de senere aftenaktiviteter, hvor jeg stolt kunne se deltagerne fra mit hold blive hængene i fællesstuen og synge løs på den ene norske sang efter den anden. Det var glæde ved musik og sang når det er aller bedst, og en kæmpe oplevelse at være med til. Musik kan have en tendens til at blive for vigtig, når den i sidste ende har til formål at glæde os mennesker på den ene eller anden måde. Den vigtige musik blev lørdag aften sat til skamme, og glæden strømmede ud gennem stemmerne i pejsestuen og endte ud i at jeg skulle lære en eller anden norsk melodi grand prix dans imens jeg og et par af mine elever akkompagnerede med beatbox og improvation.

    Noget for alle

    Korforbundet havde spurgt om jeg havde lyst til at underholde lidt om aftenen, et tilbud jeg ikke var sen til at tage imod. Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle finde på, når ens undervisning kan være meget grænseoverskridende – kan det være svært at bedømme hvornår man laver noget der kan glæde alle uden at overskride for mange grænser, kontra hvornår man glæder de fleste men overskrider nogles grænser i en sådan grad at de ikke har en god oplevelse. Når man underholder store flokke af mennesker, syntes jeg det første er mest vigtigt: At glæde alle. Derfor faldt valget på en lille uskyldig beatbox lektion, bom-ti-ka-ti blev hurtigt til b-t-k-t som hurtigt blev til b-f-t-f-k-f-t-f som hurtigt blev til torden og trutten med læberne. Derefter var stemningen moden til at gøre noget jeg ikke havde turdet fra starten, nemlig en fælles folkedans. Vi fyldte den store konference sal op med deltagere, undervisere og arrangører, som alle fik en hurtig introduktion til “Prinser og prinsesse”-dansen. Det var godt jeg fik lavet den dans! Pladsen var trang og humøret var hørt, så det var ikke altid kæden gik op – men i sidste ende havde vi alle en rigtig god dans og fik sunget med i vilden sky.

    Og hvad så

    Mit fremragende hold

    De nordmænd formår altid at overraske mig, jeg rejste der op med troen på at jeg skulle begrænse mig i forhold til hvor åben og legende jeg kunne tillade mig at være – men der vidste sig ikke at være nogen grænse der skulle tages hensyn til. Jeg håber på alle måder jeg får lov til at vende tilbage til det norske land inden længe og møde den samme eller en ny flok inspirerende nordmænd.

    Mange tak til Norges Korforbund og afdelingerne Vestfold / Telemark for at give mig denne mulighed.

    En anbefaling på stregen

    Lige inden jeg måtte ud af døren og afsted til lufthavnen, nåede jeg at opleve holdende til Benedikte og Anja fra den norske vokalgruppe Pitsj. De og deres hold var forrygende, og det er deres vokalgruppe forøvrigt også, lyt engang.


  4. Eksamenstid: Undervisning med fokus på musikopfattelse

    juni 20, 2010 by Morten Mosgaard

    Opdatering: Eksamen er nu overstået, og det gik glimragende! Tusind tak til mine elskede praktiskholdspædagoger, venner og familie for opbakningen til mit til tider lidt overambitiøse projekt.

    Som selvstændig iværksættermusikant glemmer man nemt at der er noget der hedder skole, og var det ikke fordi jeg studerede på deltid havde dette da heller ikke været en mulighed. Men et tidspunkt man ikke kan holde skolen på deltid er eksamensperioden, der er det all-in. Derfor har de sidste måneder for mig stået på opgaveskrivning og eksamensforberedelse og hvad der ellers hører sig til på konservatoriet. Det er ikke fordi der f.eks. er mange sider der skal læses til klavereksamen, men der er 25 numre der skal kunne spilles.

    Undervisning med fokus på musikopfattelse:

    Et af de projekter jeg har brugt meget tid og energi på i skoleregi dette år, har været mit kombineret praktikhold i Sang, spil og bevægelsesledelse og bachelor projekt. Praktikholdet har i alt sin “enkelthed” gået ud på at undervise pædagoger i musik med udgangspunkt i min opfattelse af musik fremfor mine praktiske færdigheder. Derfor har mit mål være at ændre deres opfattelse af musik, fremfor at give dem masser af rytmer og materiale. Jeg er af den opfattelse at det er mere konstruktivt at vende strukturen om på undervisningen, springer over alle de håndværksmæssige øvelser og går lige til musikken. Altså er jeg overbevist om at man først skal give folk opfattelsen af og troen på de kan spille musik (hvilket alle kan) for derigennem at motivere dem til at udvikle sig musikalsk med glæden ved at skabe musik som en fast motivation.

    Det har været et super spændende projekt. Jeg har undervist 9 top motiverede og modige pædagoger fra 5 forskellige børnehaver. De har alle været med til at gøre dette projekt til noget helt specielt for mig – tusind tak for det. Mit fokus er kommet som en naturlig videre udvikling af mit arbejde med at lære og forstå hvad jeg selv står for, med udgangspunkt i min store fascination for de gamle kulturradikale musikpædagogiske dyder. Det kan godt være at tanker startede tilbage i 20′erne, men de er top aktuelle den dag idag – og det føler jeg mig overbevist om at jeg har været med til at bevise med mit bachelor projekt, som jeg senere vil fortælle meget mere om her på blokken.

    Jeg har undervejs nydt utrolig godt at de gode snakke jeg har haft med min vejleder Torben Jensen, en person jeg altid har og stadig yder en stor respekt for – tak for det Torben. Derudover har jeg været en tur ude ved en af mine musikpædagogiske helte, nemlig Leif Falk til en snak om hele undervisningsforløbet, indholdet og så videre. Leif har som den eneste jeg kender haft fornøjelse af både at blive undervist af Bernhard Christensen og Jytte Rahbæk Schmidt, og har med udgangspunkt i denne undervisning udviklet hans egen måde at tilgå undervisning af børn og voksne, som han blandt andet udviklede på Århus Friskole og Rytmisk Center i Silkeborg.

    Det glade hold:

    Eksamen med praktikholdet gik bedre end jeg turde håbe, og det var da også en glad flok der bagefter fik taget gruppefoto inden vi fejrede afslutningen af forløbet med en velfortjent middag på Den Fede Ælling:

    Hvorfor kulturradikal?

    Det kan måske virke mærkeligt at jeg har kastet min kærlighed på denne gamle musikpædagogiske retning, men jeg bliver gang på gang chokeret over hvor enig jeg er med mine forgængere, og hvor meget min egen udvikling og egne oplevelser passer overens med det de dengang oplevede. Dette er jeg endnu engang blevet bekræftet i. Jeg har igennem mine studier blevet konfronteret med “hvad var modstandernes holdning” og “hvad siger andre retninger” – jeg har undersøgt dette meget lidt og har igennem dette fundet ud af at jeg lige nu, i den udvikling jeg er i, er så rigeligt tilfreds med den inspiration jeg finder i de gamle kulturradikale musikpædagogiske idéer. Men jeg hører da gerne om andre hvis der er nogle der melder sig i kampen, men opsøge det selv har ingen interesse for mig.

    Hvad gør de på seminariet?

    Ja, her må jeg være et halvt svar skyldig, for jeg ved det faktisk ikke helt endnu. Det jeg har hørt tidligere, har ikke umiddelbart mindet om de tanker jeg har om undervisning af pædagoger. Da jeg så mægtigt gerne vil vide det, satte jeg mig for at studere UCNs hjemmeside, for at se hvad de studerende skulle igennem i deres musikundervisning. Det førte mig til bekendtgørelse nummer 220 fra 2007 ved navn “Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog“, her er det meget udførlig forklaret hvad det er de studerende skal lære, eller udførligt er måske så meget sagt for jeg tror man skal være uddannet inden for området for at forstå den overvældende brug af “æstetik” og “æstetiske processer”. Jeg har ladet mig forklare at disse æstetiske processer godt kunne minde lidt om min tilgang, men jeg har stadig ikke rigtig forstået udtrykket – og må derfor melde at jeg endnu ikke ved hvad det er de laver på det seminarium. Dog står der i studieordningen for pædagoguddannelsen på UCN følgende under beskrivelse af liniefaget “Udtryk, musik og drama” (s. 26):

    På Professionshøjskolen University College Nordjylland udmøntes disse bestemmelser således, at der inden for disse rammer og i forlængelse af de prioriteringer, der er beskrevet i denne studieordnings indledning, lægges særlig vægt på følgende aspekter af faget:

    Udvikling af den studerendes håndværksmæssige færdigheder og personlige udtryk.

    • Udvikling af den studerendes evne til at omsætte faglig viden og færdigheder til en pædagogisk praksis.

    Med “bestemmelser” henvises der til de bestemmelser som fremgår af Bilag 5 i førnævnte bekendtgørelse, altså den meget fagterms-befængte beskrivelse af uddannelsens indhold – det indhold jeg ikke kan afvise måske ligger i tråd med min tilgang til at undervise pædagoger. Når jeg så læser at UCN vil lægge særlig vægt på udviklingen af de studerendes “håndværksmæssige færdigheder”, ja så mister jeg lidt troen på at vi skulle være på samme side – for det kunne jeg aldrig finde på at lægge særlig vægt på hvis jeg underviste pædagoger. Grund: der er simpelthen for langt hen til musikken ad den rute.

    Afslutningsvis vil jeg sige, jeg har hørt fra min gode kollega Maiken Ingvordsen (der lige er kommet med en ny cd for hendes samarbejde med Johannes Møllehave!), at alle ens projekter skal være et eventyr – det kan jeg i den grad tilslutte, specielt dette projekt, og sikken et eventyr!

    Tak til alle jer der har støttet mig på vejen (i ved hvem i er), i gør en verden til forskel!


  5. Postkort fra Bergen

    maj 3, 2010 by Morten Mosgaard

    Min Bergens tur er ved at være forbi. Jeg har været her i lidt over en uge, og har gjort alt hvad jeg kunne for at integrere mig i det norske samfund. Det resulterede blandt andet i et mere eller mindre hovedløst forsøg på at klatre op af Stoltzekleiven, en meget ujævn sti/trappe der fører op til toppen af Sandviksfjellet, et af de 7 bjerge der omgiver Bergen. Vi brugte omkring 30 minutter på at gå op af Stoltzekleiven (315 højdemeter) hvilket er ca. 22 minutter mere end rekorden som er på 8 min. og 13 sekunder, sat af Jon Tvedt i 1995 – jeg fatter ikke en bjælde af hvordan man kan bevæge sig så hurtigt op af denne slidte sti.

    Nok om Bjerge

    Grunden til at jeg sidder her i Bergen skal findes tilbage i efteråret hvor jeg var på endnu en norges rejse, for at lære dette dejlige land bedre at kende. På rejsen besøgte jeg for første gang Bodil Lunde Rørtveit, som jeg kender igennem min gang i kor miljøet. Bodil synger i den norske vokalgruppe Apes&Babes, og vi stødte på hinanden da vi begge optrådte til Århus Vocal Festival i 2009.

    Efter vores møde spurgte Bodil mig om jeg kunne tænke mig at medvirke til at udvikle en danseforestilling. Hun har allerede et samarbejde med den norske danser Henriette Slorer, og da jeg jo som nogen ved er kæmpe fan af at blande kunstarter sagde jeg straks ja.

    I et dansestudio i Bergen

    Den seneste uge har vi så været i et dansestudio her i Bergen hvor vi har gjort hvad vi kunne for at skabe en fælles forståelse for hvad det er for et projekt vi har gang i. Det har været en uhyre spændende uge, der blandt andet bød på teatersport øvelser, banan rytmer, impro sang til dansere, danse dirigent øvelse, tandbørste musik og meget meget mere.

    Vi har alle tre utroligt forskellige baggrunde, og når man på den måde som vi gør – bevæger sig ind på et nyt territorie med en fod stadig plantet på hver vores lille ø, er det utrolig vigtigt at få snakket om hvad det egentlig er der foregår og har foregået. Det har været en stor udfordring at skulle arbejde på denne måde med et projekt, en arbejdsmåde hvor man lærer utrolig meget om sig selv, sine kompetencer og hvordan man virker på andre mennesker.

    Det har været en uundværlig uge for et projekt som dette, og jeg ser allerede frem til at kunne arbejde videre med projektet næste gang vi ses.

    Lidt om dans i Bergen

    Det er ikke fordi jeg skjuler at jeg holder meget af Bergen, det er meget svært, for byen er helt sin egen. Dens omgivelser er utroligt smukke med fjorden, den lille halvø i midten og de 7 bjerge der omgiver byen. Udover de smukke omgivelser, kommer så at der virker til at ske utroligt meget kulturelt i Norges anden største by. Denne gang stiftede jeg igennem Bodil og Henriette bekendtskab med Norges Nationale Kompani for Samtidsdans – Carte Blanche, som i denne uge afviklede projektet Try In House II hvor danserne har fået frie tøjler til at gøre lige hvad de vil. Bodil og Henriette deltog i et nummer med danseren Nuria Guiu Sagarra.

    Jeg var utrolig glad for at opleve dette arrangement, møde flere af de talentfulde dansere Carte Blanche huser, og jeg kan ikke lade være med at være overrasket over at Norges Nationale samtidsdans-kompani ligger i den næst største by. En kæmpe stor fordel for Bergen. Jeg havde desuden æren af at møde Bruno Heynderickx, lederen af Carte Blanche, og fik en lille snak om dans, Bergen og folk der flytter verden rundt. Jeg ønsker Carte Blanche alt held og lykke med deres fremtidige produktioner, og glæder mig til at vende tilbage en anden gang jeg er i byen.

    Mødet med de voksne

    Sidst jeg var i Bergen, sørgede Bodil for at jeg kunne komme ned og spille en lille mini-koncert med det lokale orkester “Voksne Herres Orkester”. Det er fire garvede Bergenmusikere som hver mandag mødes og spiller 4 korte sæt på Logen Teater i Bergen. Jeg havde sat forventninger højt, og det kunne jeg sagtens gøre – for det var igen en sand fornøjelse at spille med disse fire garvede herre. Og selvom det tog lidt hårdt på mig at skulle introduceres for Steiner Krokstads (trommer) yndlingssnaps, var det en aften jeg sent vil glemme.

    Tak til orkestret, Bodil og alle jer der tog så pænt imod mig på Logen.

    Workshop for de unge

    Igennem min Bergen veninde Ann-Camilla, kender jeg Ruth som har et ungdomskor på Bergens Kulturskole. Hun havde i anledningen af mit besøg sat en workshop op for hendes ungdomskor på deres øve-aften. Det blev en turbo udgave af Rytmik, leg og bevægelses workshoppen jeg arbejder på, og jeg ser frem til at kunne vende tilbage til Bergen og arbejde videre med Ruths fremragende ungdomskor.

    Det er virkeligt spændende at arbejde med nordmænd, man kan når man underviser virkeligt mærke den mentalitets forskel der er imellem danskere og nordmænd – på trods af at vi på så mange måder minder om hinanden. Det var samme oplevelse jeg havde da jeg besøgte Norge tilbage i efteråret, og for første gang prøvede at undervise heroppe.

    Bergen i billeder

    Her er et udvalg af de bedste billeder fra turen, hele billedserien kan ses i dette galleri: Bergen April 2010

    Til slut vil jeg sige tusind tak til alle jer jeg mødte på min vej på denne Bergens tur, og specielt tak til Bodil og Henriette for at tage initiativ til dette spændende projekt, og til Ruth for at invitere mig til at undervise hendes ungdomskor. Vi ses i Bergen.