RSS Feed

‘Tanker’ Category

  1. Nye optagelser af Sange fra Langeland

    oktober 20, 2011 by Morten Mosgaard

    Jeg har brugt de sidste 4 dage på at indspille, først med multiinstrumentalist Jens Varmløse og derefter med violinisten Jonas Kongsted. Det har været 4 spændende dage, og jeg havde slet ikke turde drømme om det resultat vi sammen har fået. Der er 3 engelske sange og 2 danske sange, som læner sig kraftigt op af country-genren, men på den klassiske Morten Mosgaard facon. Hvad der skal blive af de nye indspilninger, ved jeg ikke endnu, men den næste tid skal gå med at klippe, mixe og tilføje de sidste detaljer, når det er på plads – er jeg meget klogere på hvad der skal ske med optagelserne.

    Det er skønt bare at optage og lade sig følge med strømmen. Indspilning af musik kan blive så bundet og fast en aktivitet at det bliver helt uudholdeligt at være i som kreativ, denne nye måde at indspille på passer mig rigtig godt. Jeg forventer ikke noget af hverken sangene, mig selv eller dem jeg spiller med – men kommer der et flot resultat ud af det, er jeg overbevist om at jeg syntes verden skal høre resultatet.

    Her er et hurtigt rå-mix af en af sangene, og efterfølgene nogle billeder fra indspilningen. Klik på linket for at læse mere om projektet Sange fra Langeland, eller følg min sangskriverkarriere på facebook.


  2. Bag om: Ikast Gymnastikforenings nye indmarch

    april 10, 2011 by Morten Mosgaard

    Det er endnu engang på tide at jeg lukker jer alle indenfor i min lille kreative hjerne, og forklarer lidt om hvordan vi hvert år skaber en ny indmarch til Ikast Gymnastikforening. I år var det 4. gang jeg i samarbejde med Ikast Gymnastikforening var med til at udvikle en alternativ indmarch, og projektet er på mange måder et pragteksempel på “Musik der kan bruges til noget”, et udtryk jeg bliver mere og mere fascineret af.

    Musik der kan bruges til noget

    Efter mange år med en intens søgen efter de yderste kroge af den alternative musik, fik jeg noget af en aha-oplevelse da jeg igen begyndte at spille mine egne personlige sange, de sange der senere blev til debutpladen med Morten Mosgaards Orkester. I kølvandet på denne plade, er jeg begyndt at tænke over hvad man egentlig kan bruge musik til. Jeg har siden jeg begyndte på min første pædagogmedhjælper stilling på Brønsgård, skrevet sange til børn med det formål: at bruge dem til noget – man kan derfor sige at jeg efterhånden har en vis erfaring med at skrive musik der kan noget helt konkret. Mange vil måske mene at det at skabe kunst med et konkret formål aldrig kan blive på kunstens præmisser, kunsten skal have helt frie rammer for at kunne udtrykke sig til fulde, vil man måske hævde, men denne påstand er jeg ikke enig i. Som kreativ har jeg lært at idéer bedst opstår når jeg sætter spilleregler for de projekter jeg arbejder med, derfor vil jeg hævde at der er større chance for at lave nyskabende kunst når jeg skriver musik til gymnastikforeningens indmarch – end når jeg skriver en sang om markerne på Langeland, men som sådan kan det også være underordnet hvilke rammer man mener kunsten har bedst af. For mit vedkommende har kunsten bedst af regler og rammer jeg kan skabe indenfor, og det er her jeg for alvor kan udnytte det potentiale der er i at være skabende kunstner. Nemlig at jeg kan skabe kunst der kan bruges til noget.

    En brugbar indmarch er noget særligt

    En nyskreven sang til gymnastik indmarch er et godt eksempel på et stykke musik der kan bruges til noget. Formålet med projektet er helt konkret: At skrive en sang der på en ny og underholdende måde kan få alle gymnaster præsenteret og ind på gulvet, hvorefter fanerne kommer ind og resten af indmarchen er som den altid har været med nationalsang, åbningstale og tak for indsatsen til de mange frivillige i foreningen.

    At skrive en indmarch er et fuldstændig fantastisk projekt. Tænk sig at have til at opgave at få 700-1000 gymnaster på gulvet i løbet af 10-15 minutter? Som gammel gymnast er det en drøm og opleve dette, samtidig med at det giver nogle helt specielle muligheder jeg aldrig ville have til mine egne koncerter. Synet af så mange mennesker er i sig selv noget helt særligt, og synet af at de kommer ind er derfor mindst lige så fantastisk. Sidste år var der fællessang med bevægelse for alle, og at se den hoppende mængde stå på midten af det store halgulv, er en effekt der løfter musikken et helt særligt sted hen. Oplevelsen af at ens musik kan fysisk bevæge så mange mennesker er unik, og derfor er indmarchen hvert år en stor ære at skulle udvikle og ikke mindst afvikle.

    Cirkus Gymnastik

    Årets tema var Cirkus, indmarchen fik derfor navnet Cirkus Gymnastik og hele strukturen på indmarchen tog form som en mini-cirkus-forestilling. Det er en enkelt idé, som er meget nem at visualisere. Bestyrelsen for gymnastikforeningen havde i år lavet en fælles brainstorm for hvordan man kunne lave indmarchen på en ny måde, cirkus var blandt disse idéer, og samtidig var det en idé som favnede mange af de andre idéer der var kommet på bordet. Det der var vores opgave som udviklere var derfor at konkretisere idéen, og fører den ud i livet. Rent musikalsk er Cirkus et meget begrænsende emne, da vi alle har nogle meget stærke referencer til hvordan cirkusmusik skal lyde. Vi har alle været i cirkus eller i det mindste set i fjernsynet, og polkarytmen er i hvert fald i mit hoved stærkt forbundet med det at gå i cirkus. For at bryde denne begrænsning fik jeg idéen til at skrive det man i “gamle dage” ville kalde et vers, nemlig en stærk melodi med en introducerende tekst der kunne fortælle lidt om hvad sangen vi nu skulle opleve handlede om. Denne versform har været meget brugt i de amerikanske jazzstandarder eller showtunes, og kan derfor nemt relateres til et cirkus-show. Samtidig har det den pædagogiske fordel, at en stemningsfyldt intro kan være med til at sætte stemningen i hallen inden hele seancen går igang, i takt med den velkendte polkarytme som trods alt har utrolig meget godt at byde på.

    På den anden side

    Det samme sker hver eneste år, vi har en meget festlig indmarch og går derfra med tusinde idéer til hvordan vi kan gøre det nyere, vildere og bedre det efterfølgende år. Det samme har selvfølgelig været tilfældet i år, og jeg håber på alle måder vi får lov til at lave endnu en spændende indmarch til næste år. Det er som skrevet tidligere en ære at bruge sin kreative kompetencer til at skabe musik der kan bruges til noget, og dette er bestemt en måde at gøre det på.

    Læs og se mere om indmarchen hos Jævn


  3. Hvor er udkantens gode historier?

    marts 17, 2011 by Morten Mosgaard

    Jeg har nu været bosat på Langeland i omkring 8 måneder, og jeg syntes til stadighed jeg bliver ved med at lære noget nyt om livet som øbo. Der er enkelte mønstre der begynder at blive trukket skarpt op, og det ene mønster er manglen på gode historier, de findes men de er få og ofte små.

    Da vi arrangerede Verden for Langeland på Ørstedspavillonen oplevede vi en god interesse for vores arrangement, ikke mindst på grund af den flotte indsats gjort af bestyrelsen i foreningen Ørstedspavillonen. Opmærksomheden var dog ikke nok til at aviserne gik ud over vores pressemeddelelse, men vi var så heldige at et TV2Fyn+ program ved navn “Vaders og Laksko” viste interesse for vores projekt og ville bruge det i deres udsendelse. Den forholdsvis gode opmærksomhed er et godt tegn, men faktisk er det mig uforståeligt at medierne på fyn ikke stod i kø for at fortælle den fantastiske historie, og jeg er overbevist om at det ikke er den eneste gode historie der ikke bliver udnyttet ordentligt af medierne.

    Offer tid

    Jeg har lært at tiden man bruger på at gøre sig selv til offer, ikke er konstruktiv brugt, jeg er enig – og jeg har brugt alt for meget tid i mit liv på at være skuffet og føle mig snydt. Det har jeg også brugt tid på her på Langeland, det er ikke konstruktivt overhovedet – men ikke destromindre vil jeg kort dvæle ved offer tanken, og se om jeg kan gøre det til et konstruktivt forsøg på en forandring. Jeg forstår til stadighed ikke at alle ikke havde lyst til at prioritere den gode historie om Musikefterskolens samarbejde med Ørstedspavillonen. Langeland mangler et kulturhus, lokale entusiaster tager ansvar, efterskole bruger deres musik og glæde derved til at støtte disse entusiaster og idéen om et kulturhus. Gratis dans/musik/sang i Ørstedspavillonens smukke gamle lokaler, samt muligheden for at  hjælpe til at vende en ellers negativ spiral for kultur på Langeland. Det er på alle måder en fremragende historie som kan være med til at løfte humøret på det folk – der alle ønsker at Langeland skal udvikle sig til at blive en sprudlende attraktiv ø. Hvis nu medierne brugte deres plads til at fortælle andre gode historier, var det ikke noget problem – men det er ikke tilfældet.

    Udvikling kræver motivation

    Et udkantsområde som Langeland har brug for entreprenører der kan sætte gang i maskineriet, det kan være både iværksættere eller frivillige entusiaster (som Ørsteds-folket). Som entreprenør af type har jeg oplevelsen af at motivation er en vigtig medspiller når man skal bestemme om indsatsen er tiden værd. Denne motivation kommer hvis man ser at de projekter man laver gør en forskel, foreningen får nye medlemmer, børnene får gode oplevelser, produktet sælger og meget mere – men hvem har ansvaret for at fortælle disse historier?

    Hvis jeg kigger mig omkring på Langeland er der nogle lokale nyhedskilder som har en unik mulighed for at sprede gode motiverende historier. Historier der kan få entreprenørerne til at føle at deres indsats er nødvendig for Langelands udvikling. Det er bare ikke et ansvar medierne virker til at føle.

    Hvad skal jeg med vold

    Jeg vil fremhæve et eksempel som jeg ser som ret generel for de fynske medier: Forleden valgte jeg at frasige mig nyheder fra TV2Fyn på Twitter, jeg var blevet træt af alle de mange dårlige nyheder om nedskæringer, ulykker og vold – jeg husker kun at have læst én god historie imens jeg har fulgt deres feed i en måned. I stedet kommer nyheder om trafikulykker, folk der bliver stukket ned, tyveri og meget mere – og hvor er motivationen i det? Jeg har ikke brug for at høre om alle de triste ting der sker rundt omkring mig, det er ting der er med til at give mig et indtryk af at jeg bor i et dårligt fungere tilmed demotiverende område – hvor det alligevel ikke ville gøre nogen forskel hvis jeg engagerede mig i samfundet, da folk alligevel ville blive slået ned eller kørt over af en damptrumle. Lige præcist dette syntes jeg er et KÆMPE problem! Hvordan kan det overhovedet være i nogens interesse i at blive fodret med negative nyheder? Vil vi bekræftes i vores værste anelser om det samfund vi bor i? Vil vi virkelig helst have tegnet vores billede af Langeland som et sted der er fyldt med vold og ulykker – fremfor håb og inspirerende indsatser?

    Aftenens første udsendelse i TV2Fyn er et rigtig godt eksempel på en historie der nok næppe motiverer: Fynsk turisme truet af alger – hvor er modet, håbet og den konstruktive tilgang? Det skal dog siges at der også fortælles gode historier engang imellem.

    Tænk hvis man ku’

    Tænk engang hvis hver gang jeg åbnede min lokale avis eller så lokal-tv, ville der være gode positive historier om udvikling der gavner det område jer bor i? Tænk hvis jeg hele tiden blev bekræftet i at den ø jeg har valgt at bosætte mig på, er et godt sted at bo, at mine medmennesker er skønne, alt mulighederne er store, at kulturen er spirende og så videre. Jeg ville på intet tidspunkt overveje at flytte væk. Men så længe nyhederne fortæller mig om alle områdets ulykker, skal jeg hver dag konfronteres med om det var et dårligt valg at flytte til Langeland.

     

    Kære presse på fyn og øerne, jeg beder jer, vær kreativ. Hvad kan i gøre for at vores alles hjem kan blive et bedre sted? I har værktøjerne og mulighederne for at fortælle de gode historier, i kan gøre en forskel, i kan motivere entreprenører til at gøre en indsats – den indsats der kan være med til at gøre vores samfund til noget helt særligt. Ved i ikke hvor i skal starte, kender jeg nogle interessante Langelænder der kunne give jeg et præg. Hold jer ikke tilbage! Jeg har set i kan fortælle gode historier, så lad det gerne blive til mere.


  4. Bag om: Musikefterskolen i Ørstedspavillonen part 2

    marts 7, 2011 by Morten Mosgaard

    Det er dagen efter det store arrangement “Verden for Langeland” med Musikefterskolen i Humble som jeg har skrevet om i mine seneste to indlæg her på bloggen, “Bag om: Musikefterskolen i Ørstedspavillonen” og “Sang, spil og bevægelse på efterskole“, og dermed tid til det sidste indlæg om arrangementet som jeg har været så priviligeret at stå for.

    Er dette sandheden

    Jeg er typen der altid søger efter “sandheden”, og fra hvor jeg står nu, ser jeg arrangementet på Ørstedspavillonen som min nuværende sandhed. Efter jeg flyttede til Langeland, er jeg for alvor begyndt at fokusere på hvordan kultur kan være med til at udvikle det yderområde jeg selv er en del af. At det blev muligt at kunne prøve mine idéer af på et arrangement på efterskolen har været et sandt privilegium, da det giver en historie og en maskine bag projektet som kan gøre mulighederne nogle helt andre end hvis jeg stod alene med det. Det er lige præcist dette jeg har opdaget med dette arrangement; som ene mand er det svært at skabe kultur der kan ændre yderområder hvis man kun har sig selv at komme med, men har man til gengæld en hel efterskole fyldt med musikglade elever, ja så har man en helt anden slagkraft. Det bliver derfor mere og mere tydeligt for mig hvor stort et potentiale enhver skole må have for at kunne være en konstruktiv medspiller i udviklingen af udkantsdanmark. Hvilket jo må siges at være et potentiale der er truet på grund af de mange skolelukninger, besparelser og jeg skal komme efter dig.

    Strukturen

    Arrangementet i ØP var på alle måder et godt eksempel på hvordan en efterskole på forholdsvis enkel facon kan hjælpe lokalområdet og derved sig selv. Der er ikke nogen hemmelighed gemt bag at lave sådan et arrangement, jeg tror på at alle skoler der har en eller anden form for optræden at komme med, har mange potentielle samarbejdspartnere i deres nærområde hvis de kigger sig omkring. For vores vedkommende var denne samarbejdspartneren den nye forening Ørstedspavillonen, og grunde er der rigeligt af, men de to første som jeg ser det er A) Foreningen søger at løse det problem at Langeland mangler et kulturelt samlingspunkt og B) Efterskolen mangler et hus på Langeland hvor vi kan lave arrangementer ude af huset, med andre ord, vores interesse er den samme.

    Hvad der er vores begges fordel er at Rudkøbing besidder en bygning som Ørstedspavillonen, en smuk og solid bygning der rummer en lang historie, og som samtidig rummer minder for langt de fleste Langelændere på den ene eller anden måde. Det er i mine øjne utroligt spændende som samtidig er med til at give projektet ØP endnu et perspektiv.

    Efter arrangementet

    Arrangementet er nu vel overstået, og der har været stor ros til alle involverede i projektet. Det har været en stor oplevelse at være en del af, og det har endnu engang vist sig at det er umuligt at forudsige alt. Jeg håber bestemt vi kan finde endnu en måde at samarbejde med bestyrelsen i ØP foreningen, de gør en beundringsværdig indsats og jeg vil opfordre jer alle til at melde jer ind i foreningen og vise jeres støtte til deres projekt. Læs mere på www.oerstedspavillonen.dk.

    Vi har taget nogle billeder ved arrangementet af de seje elever som jeg lige vil dele med jer



     


  5. Hvor er kroppen i “Find din stemme”?

    marts 3, 2011 by Morten Mosgaard

    På kulturaftalen for 2011-2014 er et spændende nyt tiltag kaldet “Find din stemme”. Bag det nye tiltag står Den Jyske Sangskole, og det er utroligt glædeligt at se der smides økonomi (knap en million fra kulturministeriet) i retningen af projekter der har til formål at give en mere kvalificeret musikundervisning i folkeskolen.

    Jeg fik den glade nyhed i artiklen “Stort projekt skal redde folkeskolens sangkultur” i Kristeligt Dagblad, og der er et eller andet i mig der reagerer på det ellers så flotte udspil, jeg vil derfor her komme med et par kommentarer til projektet.

    Ser man på musikundervisningen og vores musikkultur i Danmark, har vi en lang historie for at synge. Personligt tror jeg bare ikke det er på sangområdet alene vi får mest ud af at sætte ind. Musik er ikke kun at synge, og skal vi have det optimale ud af musikundervisningen i folkeskolen for ikke at tale om stemmesundheden blandt eleverne – bliver vi nød til at kigge på sang, spil og bevægelse på én og samme tid. Stemmen er en del af vores krop, og de muskler vi skal bruge for at synge har ikke deres eget liv i denne krop. Derfor bliver vi nød til at arbejde med hele kroppen når vi vil frigøre stemmen, men hvor er kroppen i “Find din stemme”?

    Hvor er kroppen i projektet?

    Jeg har læst rundt omkring på nettet for at finde information om indholdet af det kursus der vil blive tilbudt, foruden at finde at finde en mere uddybende beskrivelse af tankerne bag. Jeg kan meget vel have lavet en forkert antagelse af projektets indhold, men som jeg læser de oplæg der er skrevet står der intet sted at kroppen er en vigtig del af vores sangstemme, hvilket for mig er uforståeligt. Det giver i mine øjne et forældet syn på stemmen som instrument, kroppen er det instrument.

    Bliver man kreativ af at synge?

    Der står ikke umiddelbart noget i projektet om kreativitet, det er et klogt træk, da fællessang i sig selv i er noget der fordrer kreativiteten. Men at kreativiteten ikke virker til at have en plads i projektet, kan jeg kun beklage. Musikundervisningen har det generelt svært i folkeskolen, og skal vi have mere fokus på musik – må vi finde de områder hvor lige præcist musik kan udvikle kompetencer der er nødvendige for elevernes fremtidige valg af studieretning og senere arbejdsliv. Det ville være omsonst at diskutere om kreativitet er nødvendig i fremtiden, som videns og udviklingssamfund er vi nød til at være dem der får idéerne, og de idéer kommer ikke med et udelukkende teoritisk og bogligt overskud.

    Som jeg læser det, finder projektet hoveddelen af sit musikalske indhold i den danske sangskat. Den skal selvfølgelig bevares, men man er også nød til at se på hvad eleverne, og lærerene for den sags skyld, får mest ud af at arbejde med, det kan meget vel være sangskatten, men improvisationen gemmer utroligt mange muligheder man ikke finder i sangskatten som er mindst lige så relevante for de unge stemmer, foruden at styrke kreativiteten.

    Får vi mest for pengene?

    Faktisk er jeg ikke så meget for at skulle udtrykke min bekymring om andres projekter, mest fordi at det i det store hele er skønt med nye tiltag og at fokusere på manglerne ikke gavner projektet overhovedet. Jeg syntes dog alligevel det er meget vigtigt at give udtryk for at en sangindsats, ikke er det område jeg tror man får mest ud af investeringen. Selvfølgelig syntes jeg også at vi danskere har brug for at blive mere bekendt med vores sangstemme, men vi har i den grad også brug for at få frigjort vores stive kroppe. Én ting er at et bedre forhold til vores kroppe vil skabe bedre energi og mere overskud, den anden del er at vi i folkeskolen har med meget forskellige hjerner at gøre. Her henviser jeg hovedsageligt til forskellen på drenge og piger i de første klasser. Drengene har brug for bevægelse, de har brug for at få brugt noget energi og få sat musklerne i spil – det kræver bevægelse, ikke bare sang.

    Musikpædagogiske retninger

    Kender man mit arbejde, vil man vide at mine idéer omkring musikpædagogik har sine rødder dybt i de gamle kulturradikale musikpædagogiske idéer. I den musikpædagogiske retning har kroppen og improvisationen en central plads. Der er ingen tvivl om at projekter der udelukkende går i den retning jeg foretrækker, ikke vil være optimale – men det samme gælder projekter der går i den modsatte retning, de projekter hvis musikpædagogik har sit grundlag i det klassiske konservatories musikpædagogik.

    Der er ingen tvivl om at Den Jyske Sangskole har nogle store kompetencer på området når det kommer til stemmer, og tiltaget med børneopera lyder på toppen! Men at der ikke er lavet et samarbejde med instruktører der kan sørge for at få kroppen og improvisationen sat på skoleskemaet for folkeskolens musiklærere, ser jeg som et STORT minus ved “Find din stemme”. Fortryder de deres vinkel, vil jeg anbefale dem at ringe til RMB linjen på Det Jyske Musikkonservatorium og få et lille indspark der kan sætte projektet lidt i perspektiv.

    Læs mere om Find din stemme og se et TV Midt/Vest indslag om projektet

    (Bemærk hvor eleverne sidder når de synger, jeg ville DØ hvis jeg skulle sidde og synge bag et bord på den måde. Stakkels unger, jeg kan godt forstå de mister pusten.)