I uge 45 var vi på en lille Norges turné med VoxNorth. Vi havde 3 koncerter undervejs, hvor den sidste var lørdag aften i Olso koncerthus med de to norske kor Pust og Pitch. Desværre havnede jeg bag i en stor citroin mini bus, hvis indretning ledte tankerne hen mod et fængsel. Med dug på vinduerne, og tremmer foran en metalplade som gulv var der ikke plads til meget norsk natur i fængslet som det fik tilnavnet.
De første to koncert var på to norske ”folkehøjskoler” som de hedder, hvilket som jeg forstod det, svarer til konceptet med den danske højskole. Selve udtrykket højskole bliver slet forvirrende når man finder ud af at konservatoriet i Oslo, landets største, hedder Musikhøjskolen. I modsætning til Sverige er det så til gengæld det eneste konservatorium der hedder det, lidt som der kun er ét ”kongelig dansk” musikkonservatorium her i Danmark.
Første folkehøjskole var Toneheim i Hammer (tæt på Lillehammer kendt fra vinter OL). Toneheim er en musik-folkehøjskole hvor der er masser af øvelokaler, i hvert fald til enkelt brug. De rytmiske sammenspilslokaler finder man nede i beskyttelseskælderen bag store tunge metal-døre, hvilket skabte en lidt sjov atmosfære. På Toneheim havde vi tid til at lave workshop med de elever der havde kor, dette resulterede i at de alle skulle deltage om aftenen ved koncerten, hvor også to af skolens egne kor skulle synge.
Anden folkehøjskole var Viken som ligger i Gørvik, lige ned til en store sø som jeg ikke har nogen anelse om hvad hedder, men flot det er den. For at komme til Gørvik fra Hammer skulle vi kører hele vejen rundt om søen, hvilket ikke var en ualmindelig lang tur. På Viken skulle vi synge en aftenkoncert, så eftermiddagen gik med at slappe af og øve. Efter koncerten smuttede vi lige til Oslo og blev indlogeret på et forholdvist kummerligt hostel. Dette syn på stedet kan meget vel skyldes min mangel på rejseerfaring, for et eller andet siger mig det ikke var så slemt endda. Min tro blev dog bekræftet da jeg dagen efter kom til at snakke med en norsk bekendt, som boede ikke så langt fra området, om at det var et af de mest belastede områder i centrum af Oslo.
Lørdag var dagen hvor vi skulle synge den store koncert i Oslo, og stort set hele dagen var sat af til opstilling og lydprøve. Alle 3 kor skulle synge et par sange sammen, så lidt skulle der jo forberedes. Heldigvis var koncerthuset et hyggeligt sted at være. Der var kantine, lidt for småt backstage lokale og sofaer til at hænge i. Så alt i alt var det forholdsvis nemt at hygge sig, hvilket jeg bestemt gjorde.
Aftenens koncert blev for en næsten fyldt lillesal, og selve koncert-formen mindede lidt om den songwriters-in a round koncert jeg spillede for ikke så længe siden. Alle kor var på scenen hele tiden, så der blev et skiftet gruppe flere gange undervejs i hvert sæt. Det virkede rigtig godt, når man har med musik som kormusik lige som med singer-songwriter musik – gør det på en eller anden måde tingene meget mere hørbart at der skiftes kor. Det skaber en meget større afveksling imellem numrene, og der vil være mindre tendens til at folk begynder at føle der er for mange referencer hele koncerten igennem. Det var en meget vellykket koncert set fra min stol, og der var en ualmindelig god stemning efter koncerten – hvor alle smuttede af sted til en bar i nærheden hvor der blev drukket dyre norske øl, lavet alarm lyde og snakket nordisk efter bedste dansk/norsk facon.
Norge er et spændene land rent musikalsk, der er meget bedre hold i folke-traditionerne fra de enkelte dale og på konservatoriet arbejdes der meget mere med improvisation – også fri improvisation, end der gør her i DK. Så mon man ikke lige skulle til Norge og kigge et smut inden så længe?
