I actually had SooperLooper on my computer for a while now, and finaly I decided I should get a setup done – where I could control SooperLooper through Mainstage, so I could get all the functions from Mainstage and an easy midi setup. It works really well!

My setup is as following

I got my mic running directly in to my soundcard, I use an TC Impact Twin, sounds good – but I have some latency trouble using the outputs 3 and 4, more about that later. In mainstage I have an input channel where the mic enters, the mic channel sends the master and to bus 4 which leads to a channel where I have SooperLooper set up. The bus sends 1-3 is reverb, delay and tape delay. In the mic channel I have first a regular EQ, then Lowender (my bass plug) and then another EQ which is optimized for beatboxing (with a dedicated kick lift, and less mid frequencies). On the SooperLooper track i have sends 1 and 2 (reverb and delay), and nothing more. All the sends are post.

I have connected 3 midi devices so I can control both SooperLooper and all the effects. My Pod XT Live is connected via a midi cable to my Korg padKontrol, and my Ozonic keyboard is connected through the TC Impact Twin with a firewire cable. All the midi runs smoothly, and it’s really easy to setup using Mainstage’s “Learn” function.

The pedal is kinda tricky, actually there should be an awfull lot of buttons to press – but only five of them works without interrupting anything else (don’t ask me why?), so I decided the pedal should be able to control: Record, Overwrite, Undo and then Beatbox EQ and Lowender. This is the most basic things I to be able to press without using my hands. The padKontrol then controls functions like mute loop channels 1-4, undo all (if everything goes wrong), redo, substitute, tuner, tap tempo (for delay), select loop and a lot more. For fun I have set up the XY pad on the padKontrol to control feedback and groove for the tape delay, not that usefull – but fun. The Ozonic only has one function – volume for loops, mic, reverb and delay (well actually I setup the ozonic with an organ sound just for the fun of it, but I haven’t used it yet).

Besides all the midi controls that makes me able to make music on the go, I have my Kaoss Pad connected so I can use the effects on the machine. My plan is to get Mainstage to read the tempo from SooperLooper, and then send the tempo to the KaossPad so I can do a loop in SooperLooper and the continue the loop on the KaossPad which have some other fun features than SooperLooper has. I have one problem with the KaossPad thoe, well actually the problem lies in the TC soundcard because it delays the sound with A LOT, so I cannot record to the KaossPad in tempo – that really SUCKS! Any ideers of how to solve this is most welcome.

Problems I found on the way

Actually makings this setup hasn’t been that big of a fight, when I first got started everything seemed to work (except from the delay issue on the TC). There was some problems thoe: If you are going to make loops in time using SooperLooper, you need to set it up so it syncs. I use the function “sync to Loop 1″ and then has the sync box checked on each loop (I use 4). The second problem was: what is all the functions called so I can make buttons and knobs to control it through mainstage, the one that took the most time finding was volume – I use “wet”. The thirds and last issue I can recall is that the first loop is louder than the others (remember to select loop number before you record, else it will record on all at once) – but I couldn’t get the volume difference fixed, so I just turned down the volume on the first loop so they all are equal, not the best solution I think – but it works for now.

So how does it sound?

If I may say so myself: Awesome. But you should take a listen for yourself. I still haven’t learned the perfect foot-timing, so sometimes I don’t get the whole first word in the loop – kind’a sucks, but I’ll get better along the way I believe.

Musik der kan bruges til noget

Efter mange år med en intens søgen efter de yderste kroge af den alternative musik, fik jeg noget af en aha-oplevelse da jeg igen begyndte at spille mine egne personlige sange, de sange der senere blev til debutpladen med Morten Mosgaards Orkester. I kølvandet på denne plade, er jeg begyndt at tænke over hvad man egentlig kan bruge musik til. Jeg har siden jeg begyndte på min første pædagogmedhjælper stilling på Brønsgård, skrevet sange til børn med det formål: at bruge dem til noget – man kan derfor sige at jeg efterhånden har en vis erfaring med at skrive musik der kan noget helt konkret. Mange vil måske mene at det at skabe kunst med et konkret formål aldrig kan blive på kunstens præmisser, kunsten skal have helt frie rammer for at kunne udtrykke sig til fulde, vil man måske hævde, men denne påstand er jeg ikke enig i. Som kreativ har jeg lært at idéer bedst opstår når jeg sætter spilleregler for de projekter jeg arbejder med, derfor vil jeg hævde at der er større chance for at lave nyskabende kunst når jeg skriver musik til gymnastikforeningens indmarch – end når jeg skriver en sang om markerne på Langeland, men som sådan kan det også være underordnet hvilke rammer man mener kunsten har bedst af. For mit vedkommende har kunsten bedst af regler og rammer jeg kan skabe indenfor, og det er her jeg for alvor kan udnytte det potentiale der er i at være skabende kunstner. Nemlig at jeg kan skabe kunst der kan bruges til noget.

En brugbar indmarch er noget særligt

En nyskreven sang til gymnastik indmarch er et godt eksempel på et stykke musik der kan bruges til noget. Formålet med projektet er helt konkret: At skrive en sang der på en ny og underholdende måde kan få alle gymnaster præsenteret og ind på gulvet, hvorefter fanerne kommer ind og resten af indmarchen er som den altid har været med nationalsang, åbningstale og tak for indsatsen til de mange frivillige i foreningen.

At skrive en indmarch er et fuldstændig fantastisk projekt. Tænk sig at have til at opgave at få 700-1000 gymnaster på gulvet i løbet af 10-15 minutter? Som gammel gymnast er det en drøm og opleve dette, samtidig med at det giver nogle helt specielle muligheder jeg aldrig ville have til mine egne koncerter. Synet af så mange mennesker er i sig selv noget helt særligt, og synet af at de kommer ind er derfor mindst lige så fantastisk. Sidste år var der fællessang med bevægelse for alle, og at se den hoppende mængde stå på midten af det store halgulv, er en effekt der løfter musikken et helt særligt sted hen. Oplevelsen af at ens musik kan fysisk bevæge så mange mennesker er unik, og derfor er indmarchen hvert år en stor ære at skulle udvikle og ikke mindst afvikle.

Cirkus Gymnastik

Årets tema var Cirkus, indmarchen fik derfor navnet Cirkus Gymnastik og hele strukturen på indmarchen tog form som en mini-cirkus-forestilling. Det er en enkelt idé, som er meget nem at visualisere. Bestyrelsen for gymnastikforeningen havde i år lavet en fælles brainstorm for hvordan man kunne lave indmarchen på en ny måde, cirkus var blandt disse idéer, og samtidig var det en idé som favnede mange af de andre idéer der var kommet på bordet. Det der var vores opgave som udviklere var derfor at konkretisere idéen, og fører den ud i livet. Rent musikalsk er Cirkus et meget begrænsende emne, da vi alle har nogle meget stærke referencer til hvordan cirkusmusik skal lyde. Vi har alle været i cirkus eller i det mindste set i fjernsynet, og polkarytmen er i hvert fald i mit hoved stærkt forbundet med det at gå i cirkus. For at bryde denne begrænsning fik jeg idéen til at skrive det man i “gamle dage” ville kalde et vers, nemlig en stærk melodi med en introducerende tekst der kunne fortælle lidt om hvad sangen vi nu skulle opleve handlede om. Denne versform har været meget brugt i de amerikanske jazzstandarder eller showtunes, og kan derfor nemt relateres til et cirkus-show. Samtidig har det den pædagogiske fordel, at en stemningsfyldt intro kan være med til at sætte stemningen i hallen inden hele seancen går igang, i takt med den velkendte polkarytme som trods alt har utrolig meget godt at byde på.

På den anden side

Det samme sker hver eneste år, vi har en meget festlig indmarch og går derfra med tusinde idéer til hvordan vi kan gøre det nyere, vildere og bedre det efterfølgende år. Det samme har selvfølgelig været tilfældet i år, og jeg håber på alle måder vi får lov til at lave endnu en spændende indmarch til næste år. Det er som skrevet tidligere en ære at bruge sin kreative kompetencer til at skabe musik der kan bruges til noget, og dette er bestemt en måde at gøre det på.

Læs og se mere om indmarchen hos Jævn

Voxnorth, det rytmiske kor jeg er en del af, har 3 koncerter på programmet i foråret Frankring, Færøerne og så Aarhus Vocal Festival (som workshop kor for Bobby McFerrin). Derudover har jeg 4 koncerter som Morten Musik, det bliver en revival af de sørøver sange jeg skrev til Vejgaard Bibliotek for nu ca. et år siden, det bliver skønt at komme ud med sangene igen, og ikke mindst at komme rundt på 4 helt nye biblioteker jeg aldrig har været på før.

Den sidste koncert på programmet er søndag den 27. marts, hvor jeg igen i år har fået den ære at lave musik til Ikast Gymnastikforenings indmarch. Hvert år kommer min storesøster Maiken Mosgaard og jeg op med en ny idé til hvordan man kan lave en indmarch – og i år er der Cirkus tema, det bliver sjovt! Jeg får besøg af Natasja Becker Vinther på scenen igen år, hun gør det fremragende.

Der kan komme få koncerter i løbet af foråret, da jeg meget gerne vil ud og lufte Morten Mosgaards Orkester sangene, så hold dig opdateret enten her eller på Facebook / Twitter. Håber vi ses derude!

Eleverne er på, meget på, og med en skindende sol over det Langelandske landskab, føles det for alvor som at foråret er kommet til Langeland.

Jeg tog nogle billeder ved første workshop igår, kig med engang:

Masser af Sang, Spil og Bevægelse

Jeg fik kontaktet mine to venner og tidligere undervisere Torben Jensen og Lene Nørgaard, som jeg begge har haft på konservatoriet til sang, spil og bevægelse. Det ville være spændende for mig at se eleverne som jeg har undervist, blive undervist af mine undervisere. Derudover har jeg et ønske om at efterskoleeleverne får lov til at opleve nogle af de interessante mennesker jeg har oplevet på min vej, og her er Torben og Lene to meget vigtige personer.

Hvor skal vi spille

Som omtalt er arrangementet tidligere blevet afholdt i Svendborg på teatret. Da jeg begyndte på efterskolen havde jeg dog imidlertid en helt masse spørgsmål om hvorfor vi aldrig afholdte arrangementer på Langeland (det fandt jeg så senere ud af vi faktisk gjord, men alligevel). Jeg fik lov til at bestemme og gik straks på jagt efter “den gode historie”. Hvis der er én ting man hurtigt lærer som arrangør, så er det at hvis omgivelserne fortæller en historie i sig selv – bliver koncerten også mere interessant. Jeg havde en klar idé om at der måtte findes en nedlagt fabrik på Langeland, der havde en lang og spændende historie bag sig – men den opgave var større end som så. Da jeg en dag sad og læste lidt i Øboen (den lokale avis), faldt jeg over en artikel om den nye støttegruppe for Ørstedspavillonen. Jeg vidste ikke hvad Ørstedspavillonen, var men ud fra det jeg kunne læse handlede projektet om at få bygget en gammel bygning om, der tidligere har været øens kulturelle samlingssted, til et nyt kulturhus. Der var den, historien, som tilmed var en god sag – jeg tilmeldte mig foreningen, ringede til formanden som heldigvis tog rigtig godt imod mig, og kort efter kørte projektet på skinner.

Musikken der fik mening

Jeg har den seneste tid haft en sætning siddende i hovedet, som jeg går og arbejder lidt med: “Musik skal gøre en forskel”. Musikken har så mange muligheder at det ville nærmest være dumt ikke at udnytte bare nogle af disse muligheder, som sagt så gjort. Da vi fik etableret samarbejdet med Ørstedspavillonen var det lige pludselig muligt at slå to fluer med et smæk. Den første flue hed “En bygning med en historie” og den anden flue hed “At skabe et arrangement der kan gøre en forskel for lokalområdet”. Det er min helt personlige holdning at vi som skole ikke helt tager ansvar for vores lokalområde som vi har mulighed for. Det er hårde tider i udkantsdanmark, og skolerne er et af de kraftcentre der rent faktisk har kræfter og mulighed for at gå ind og gøre en reel forskel i de små lokalsamfund. Det kræver dog en prioritering fra skolens side, en prioritering der heldigvis er mulig på Musikefterskolen i Humble så vi kunne kaste os ud i projektet “Verden for Langeland”.

Læs mere om projektet i Øboen, på Musikefterskolen.dk eller se billeder taget ved klargøringen af lokalerne torsdag aften lige her:

Lyt til “Nu skal vi lave suppe” mens du læser:

Hvad er Smag for leg:

I alt sin enkelthed går Smag for Leg ud på at skabe undervisnings og legemateriale til børnehaver som kan inspirere børn, forældre og pædagoger til et sundere forhold til bevægelse og den mad de spiser. Projektet bliver skabt i DGI Østjylland regi af to talentfulde instruktører / sundhed og ernæringsstuderende, Stine og Ditte, som har været en fornøjelse at arbejde sammen med so-far.

Hvad laver jeg:

Min opgave i alt dette er at skrive sange der kan være med til at få denne mission til at lykkedes. Konkret skal der skrives tema sange om forskellige emner, laves splinter nye sanglege og skrives remser. En af de store udfordringer i dette projekt, er at vi har gået meget op i sangene skal kunne bruges til noget. Derfor gør jeg rigtig meget ud af at begrænse mig harmonisk, ligge sangene i et stemmeleje der er til at synge for de fleste (dog uden at overdrive) og skrive sangene så simple at de kan laves uden den medfølgende. Håbet er at legene bliver en del af hverdagen i institutionerne både ved fællessamlinger, eller ved at inspirere børnene til at digte videre på sangene.

Inspireret af børns spontansang:

For første gang i min børnesangskriver-komponist karriere har jeg i nogle af sangene taget decideret udgangspunkt i hvordan et barn ville skabe sangen, inspireret af tankerne omkring barnets egen spontane sang. Det kan f.eks. høres i introen til “Nu skal vi lave suppe”, som er inspireret af noget forskningsmateriale jeg har fået lov til at se, optaget af blandt andet Leif Falk og Jytte Rahbæk Schmidt tilbage i 70′erne. I optagelsen går en pige rundt i en lege-sal med hulahop ringe og råber “Hvem vil ha’ en ring”, når ringene er delt ud løber børnene rundt i en cirkel og leger med deres ringe. Jeg kom til at tænke på at når man kalder til samling har man måske ofte en ringeklokke eller lignende, man kan gå rundt og lave signal med, hvorfor ikke indkalde til leg – og gøre en del af legen til et kald? “Hvem vil lave suppe” render man rundt og synger imens man slår på en gryde man måske lige fandt i sandet, som gjorde man blev inspireret til at gå igang med musikken.

Rå lyd og ærlighed:

Som inspiration til mig selv i processen, har jeg valgt at sætte en ramme der forenkler den musiske side en hel del. Jeg har før lagt meget vægt på at alt skal spilles live, rigtige musikere spiller sammen. Det giver en helt særlig effekt, men det er svært når man ikke kender børnenes reaktioner, der syntes jeg det er vigtigt at give plads til at så meget som muligt kan ændres når sangen er indspillet, så vi kan nå at mærke efter om vi er på det rette spor. Jeg har selv skab grundlaget for sangene på optagelserne, spiller selv caron, kasse, shaker, lidt guitar og hvad jeg ellers finder på at bruge som fundament – og stort set alt ud over det har været Jens Varmløses opgave. Til det havde han 3 dage, hvor han troppede op i mit studie med guitarer, bas, harmonika, banjo, mandolin, guitarlele, melodika og meget andet. Derfor er optagelserne blevet meget skrabede, med en rå og meget folk inspireret tone, ingen trommesæt eller store guitarforstærkere, nej alt er optaget på hovedsageligt akustiske instrumenter på meget få kanaler i mit lille studie i Tryggelev. Musikken er ikke mixet færdig endnu, og jeg syntes allerede nu at valget har været med til at disse sange har fået deres helt eget liv og ikke mindst deres helt egen lyd. Musikken er i den grad blevet autentisk, og lugter langt væk af to musikere der har haft en fest i studiet med alt for mange instrumenter (som musik i børnehaven “burde” være). Selvom lyden skifter forholdsvis meget, er der stadig en gennemgående sound som er meget rå og meget ærlig, som var det spillet på akustiske instrumenter lige foran eller sammen med børnene. Musik handler om glæde, og glade musikanter kaster sig hovedkuls ud i at spille musikken med den glæde og entusiasme som i min verden ofte kaster fejl af sig, og med alt det pæne musik der bliver sendt ud i verden – er det vidst på tide der bliver sendt en rigtig beskidt børneplade med masser af glæde og autenticitet ud i æteren, og jeg syntes vi er rigtig godt på vej!

Hvad sker der nu?

Næste trin i processen er at få klippet, indspillet og mixet færdig til deadline 8. november. Derefter vender jeg tilbage med mere information om hvor projektet er havnet, og hvordan man kan komme i nærheden af det flotte materiale Stine og Ditte har fået skabt.

Kære Blog-læsere

Det er igen blevet tid til en lille update fra mit musiske univers. Jeg har i denne uge trukket sangskrivertøjet på og bosat mig midlertidigt på Thurø i et lille dejligt sommerhus ved vandet. Det er skønt, både med en pause fra den lidt travle hverdag jeg har haft mig i opstarten af efterskolen, men også at kunne fokusere på at være lidt alene og skrive musik.

Udsigten jeg vågnede op til den første morgen

Smag for leg

Jeg kom med i projektet Smag for leg tilbage i foråret, da min efterskoleveninde Stine var ved at forberede projektet i en praktik ved DGI Østjylland. Stine og Ditte som står for projektet studerer Sundhed og ernæring (mener jeg) på Århus Universitet, og projektet Smag for leg er en kombination af deres erfaringer med gymnastiken og deres viden om sundhed og ernæring fra uddannelsen. Projektet går ud på at skabe 5 kasser til børnehaver, i hver kasse skal der være forskellige værktøjer så børnehaven kan komme til at tale, lege og synge om henholdsvis fibre, sukker, grøntsager, fisk og frugt. Mit job er at skrive nye sange og sanglege som kan komme med i værktøjskasserne til inspiration og brug i børnehaverne.

Oversigt over opgaven

Jeg er i fuld gang med at skrive remser, sange og lave lege til de forskellige kasser og det er et spændende arbejde. Jeg bruger meget tid på at sikre mig materialet bliver så enkelt at det let kan bruges i børnehaverne, samtidig med at der skal indspilles musik der skal være lytte/danse/legebar i sig selv. Det er noget af opgave, som dog ikke er umulig at løse.

Jeg tweeter fra Thurø på @mosgaard hvis man vil lidt tættere på

Baggrund:

Jeg mødte Andrew D’Angelo i sommeren 2009, hvor jeg som Summersession deltager var havnet på Andrew D’Angelos hold takket være Kresten Osgood (jeg skylder en bajer). Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg gik ind til for at være helt ærlig, men der gik ikke længe før jeg var helt sikker på jeg var havnet det helt rigtige sted. Specielt da jeg kom rundt og oplevede hvad de lavede på de andre hold, kunne jeg mærke at hos Andrew følte jeg mig helt hjemme af en eller anden uforklarlig grund.

Efter Vallekilde-stævnet, som JazzDanmark havde arrangeret (og som jeg før har omtalt på bloggen), holdt jeg kontakten ved lige med Andrew. Der gik ikke længe før jeg fik mig selv til at spørge om han ikke kunne komme til Aalborg – så ville jeg arrangere hans besøg heroppe. Til mit held var Kaja fra JazzDanmark allerede igang med søge Kunstrådet om støtte til et besøg igennem DIVA ordningen, støtten gik igennem og Andrews besøg i Danmark var en realitet.

Planlægning:

Da det gik op for mig at Andrew D’Angelo virkeligt kom til Aalborg, lavede jeg en hurtig brainstorm over hvad jeg ville ønske han og byen fik ud af hinanden. Mit udkast tog udgangspunkt i undervisning på konservatoriet, I håb om at hans besøg på konservatoriet – efterfølgende kunne trække nogle af alle de studerende ud i byen til arrangementer jeg ønskede de ville opleve nogle flere af. Det skal jeg selvfølgelig ikke bestemme, men ikke desto mindre var det en motivation jeg i høj grad lagde vægt på.

Undervisningen faldt på plads, og derefter gik det slag i slag med at få ting i hus, Musikarkæologerne (DRA, Kons, Huset og DMF – Se side 4), Studenterhuset, Banddoctor (MUSAM) og vores nye koncertforening It’s A Boring Century var efterhånden en realitet. Jeg var meget overrasket over hvor godt folk tog imod projektet med Andrews besøg, og da det hele var på plads – var jeg en meget stolt arrangør.

Presse:

For mig var Andrew D’Angelos besøg i Aalborg, uden tvivl det største, mest spændende og mest prestigefyldte projekt jeg nogensinde havde kastet mig ud i. Derfor var jeg på intet tidspunkt i tvivl om at denne historie var som født til at blive trykt i Nordjyske: Aalborg musikeren der tog til kursus for jazzmusikere og vendte hjem med en ny ven der i den grad er en unik international musiker. Selvom det hang mig langt ud af halsen (igen) at skulle skrive pressemeddelelsen var jeg for en gangs skyld stolt over resultatet (Det kan Anders Hornshøj bevidne som befandt sig i køkkenet da meddelelsen var færdig). Det betød utrolig meget for mig at denne historie skulle fortælles til det Nordjyske folk. Jeg er meget stolt over de ting der sker i mit liv for tiden – og nu havde jeg endelig chancen for at fortælle om det.

Jeg sendte det til de kontakter jeg nu havde informationer på i den nordjyske medieverden, og ikke længe efter efterspurgte Nordjyske (avisen) et større pressebillede – spørg om jeg blev vanvittigt stolt af at det nu endelig var lykkedes at komme igennem: “Gjorde du det?” – “Ja!”. Vi havde nemlig også haft en del problemer med at komme igennem til lokalpressen med vores nye koncertforening It’s A Boring Century (hvilket heldigvis lykkedes samme uge for Christian Skjødt, men kun i Nordjyske).

Da jeg den efterfølgende lørdag skulle til København for at mødes med Andrew, så jeg en lille notits som kun handlede om koncerten på Kunsthal Nord. Jeg skrev en mail til Nordjyske for at checke hvornår det kom i (jeg troede nemlig stadig der kom den historie jeg i mit ansigts sved havde prøvet at formidle), og den ville komme i kort tid efter. Deres omtale blev til endnu en lille notits meget lig den anden, og det pressebillede jeg havde fremsendt – var blevet byttet ud med et andet de havde fundet på nettet. Kort sagt, der var ingen historie at komme efter – der var blot få ord om at Andrew D’Angelo var i byen, ikke noget om mit møde med Andrew eller hvorfor Andrew var i byen.

Det vigtigste var at Andrew fik noget omtale, så personer der kender til ham kunne nå at opleve ham mens har var i byen – og det gjorde han. Jeg lægger dog ikke skjul på at jeg var skuffet over ingen af medierne havde interesse i at dække den historie der inde i mit hoved var som skrevet til lokalpressen. Så blev jeg det klogere.

Det havde fra starten af projektet været planen at JazzDanmark ville give lidt markedsføringsassistance i forhold til Andrew-besøget, og jeg havde i den forbindelse håbet på lidt hjælp til pressedelen – men af flere forskellige årsager blev det ikke rigtigt til noget før det var for sent. Det er svært at sige om det havde gjort nogen forskel, og til deres forsvar er de kommet efter det siden, men det hjalp ligesom ikke særlig meget i februar da projektet kørte.

Afviklingen:

Det er jo altid interessant hvordan andre mennesker vil reagere på det man selv har haft store oplevelser ud af. Det var i den grad også tilfældet ved dette projekt. Andrew skulle undervise på konservatoriet, og jeg ville lyve hvis jeg ikke indrømmer at jeg var en smule nervøs for udfaldet – men allerede fra første dag var det som om det hele bare gik op i en højere enhed. Jeg blev hurtigt klar over at der i den grad var en grund til at det var lykkedes at få Andrew til Aalborg. Dette blev temaet for resten af ugen, alle arrangementer faldt i den grad på et tørt sted for de som oplevede dem – set i mine øjne selvfølgelig. Responsen jeg har fået fra de forskellige arrangementer har været overvældende.

Det praktiske omkring afviklingen kørte næsten gnidningsfrit. Den eneste lille ting var at jeg havde skaffet hotel igennem konservatoriet – hvilket viste sig at være en bestilling der ikke var helt som jeg havde troet. Det burde jeg havde checket op på, men det var heldigvis ikke noget problem at få det tilpasset – takket være Park Hotel og den søde dame bag skranken.

Efter projektet:

Det er nu noget tid siden projektet. Hverdagen vendte hurtigt tilbage, og jeg er i dag i større grad bevidst om hvor stor en oplevelse og erfaring projektet har været for mig. En af den slags oplevelser der får en til at ændre syn på den hverdag man har udlevet ind til videre.

Der var meget arbejde forbundet med arrangementet, men et sådan projektet er en helt unik oplevelse. Jeg har efterhånden kastet mig ud i en del projekter, men at få muligheden for at trække en af mine store inspirationer til min egen by, har forhåbentligt været med til at styrke det miljø jeg håber at styrke igennem mine projekter. Dertil kommer alle de timer jeg brugte med Andrew, man kan lære meget til en workshop – men man kan lære endnu mere ved siden af. Sidst men ikke mindst har jeg fået en rigtig god ven som jeg i den grad kommer til at savne.

Tusind tak til alle jer der støttede op om projektet, dette var aldrig lykkedes uden jer: JazzDanmark, Trio Trio Trio,  Det Jyske Musikkonservatorium – Aalborg, Den Rytmisk Dag og Aftenskole, Dansk Musiker Forbund Aalborg, Huset, It’s A Boring Century, Musam, Kresten Osgood, Studenterhuset / Jazzklub Limbo, studerende på konservatoriet og besøgende til alle arrangementerne. Mange tusind tak!

Til sidst en særlig tak til manden der kom, så og sejrede - Andrew D’Angelo

Nok om Bjerge

Grunden til at jeg sidder her i Bergen skal findes tilbage i efteråret hvor jeg var på endnu en norges rejse, for at lære dette dejlige land bedre at kende. På rejsen besøgte jeg for første gang Bodil Lunde Rørtveit, som jeg kender igennem min gang i kor miljøet. Bodil synger i den norske vokalgruppe Apes&Babes, og vi stødte på hinanden da vi begge optrådte til Århus Vocal Festival i 2009.

Efter vores møde spurgte Bodil mig om jeg kunne tænke mig at medvirke til at udvikle en danseforestilling. Hun har allerede et samarbejde med den norske danser Henriette Slorer, og da jeg jo som nogen ved er kæmpe fan af at blande kunstarter sagde jeg straks ja.

I et dansestudio i Bergen

Den seneste uge har vi så været i et dansestudio her i Bergen hvor vi har gjort hvad vi kunne for at skabe en fælles forståelse for hvad det er for et projekt vi har gang i. Det har været en uhyre spændende uge, der blandt andet bød på teatersport øvelser, banan rytmer, impro sang til dansere, danse dirigent øvelse, tandbørste musik og meget meget mere.

Vi har alle tre utroligt forskellige baggrunde, og når man på den måde som vi gør – bevæger sig ind på et nyt territorie med en fod stadig plantet på hver vores lille ø, er det utrolig vigtigt at få snakket om hvad det egentlig er der foregår og har foregået. Det har været en stor udfordring at skulle arbejde på denne måde med et projekt, en arbejdsmåde hvor man lærer utrolig meget om sig selv, sine kompetencer og hvordan man virker på andre mennesker.

Det har været en uundværlig uge for et projekt som dette, og jeg ser allerede frem til at kunne arbejde videre med projektet næste gang vi ses.

Lidt om dans i Bergen

Det er ikke fordi jeg skjuler at jeg holder meget af Bergen, det er meget svært, for byen er helt sin egen. Dens omgivelser er utroligt smukke med fjorden, den lille halvø i midten og de 7 bjerge der omgiver byen. Udover de smukke omgivelser, kommer så at der virker til at ske utroligt meget kulturelt i Norges anden største by. Denne gang stiftede jeg igennem Bodil og Henriette bekendtskab med Norges Nationale Kompani for Samtidsdans – Carte Blanche, som i denne uge afviklede projektet Try In House II hvor danserne har fået frie tøjler til at gøre lige hvad de vil. Bodil og Henriette deltog i et nummer med danseren Nuria Guiu Sagarra.

Jeg var utrolig glad for at opleve dette arrangement, møde flere af de talentfulde dansere Carte Blanche huser, og jeg kan ikke lade være med at være overrasket over at Norges Nationale samtidsdans-kompani ligger i den næst største by. En kæmpe stor fordel for Bergen. Jeg havde desuden æren af at møde Bruno Heynderickx, lederen af Carte Blanche, og fik en lille snak om dans, Bergen og folk der flytter verden rundt. Jeg ønsker Carte Blanche alt held og lykke med deres fremtidige produktioner, og glæder mig til at vende tilbage en anden gang jeg er i byen.

Mødet med de voksne

Sidst jeg var i Bergen, sørgede Bodil for at jeg kunne komme ned og spille en lille mini-koncert med det lokale orkester “Voksne Herres Orkester”. Det er fire garvede Bergenmusikere som hver mandag mødes og spiller 4 korte sæt på Logen Teater i Bergen. Jeg havde sat forventninger højt, og det kunne jeg sagtens gøre – for det var igen en sand fornøjelse at spille med disse fire garvede herre. Og selvom det tog lidt hårdt på mig at skulle introduceres for Steiner Krokstads (trommer) yndlingssnaps, var det en aften jeg sent vil glemme.

Tak til orkestret, Bodil og alle jer der tog så pænt imod mig på Logen.

Workshop for de unge

Igennem min Bergen veninde Ann-Camilla, kender jeg Ruth som har et ungdomskor på Bergens Kulturskole. Hun havde i anledningen af mit besøg sat en workshop op for hendes ungdomskor på deres øve-aften. Det blev en turbo udgave af Rytmik, leg og bevægelses workshoppen jeg arbejder på, og jeg ser frem til at kunne vende tilbage til Bergen og arbejde videre med Ruths fremragende ungdomskor.

Det er virkeligt spændende at arbejde med nordmænd, man kan når man underviser virkeligt mærke den mentalitets forskel der er imellem danskere og nordmænd – på trods af at vi på så mange måder minder om hinanden. Det var samme oplevelse jeg havde da jeg besøgte Norge tilbage i efteråret, og for første gang prøvede at undervise heroppe.

Bergen i billeder

Her er et udvalg af de bedste billeder fra turen, hele billedserien kan ses i dette galleri: Bergen April 2010

Til slut vil jeg sige tusind tak til alle jer jeg mødte på min vej på denne Bergens tur, og specielt tak til Bodil og Henriette for at tage initiativ til dette spændende projekt, og til Ruth for at invitere mig til at undervise hendes ungdomskor. Vi ses i Bergen.

Om musik for køer:

I vores research forud for koncerten for køerne, fandt vi et par virkeligt interessante artikler. Flere landmænd er overbevist om at musik får køerne til at slappe af, nogle mener det lige meget hvilket musik det er – men forskning har vist at køernes favorit er afslappende musik. Deres teori er at musik kan afstresse køer som det kan afstresse mennesker, når køerne slapper mere af på grund af musikken – stiger mælkeproduktionen. Du kan læse mere i denne artikel: Sweet music for milking. Vi fandt også denne artikel hvor rumænske landmænd fandt ud af at musik kunne være med til at holde køerne i ro under meget varme forhold.

Omtale:

TV2 Nord var forbi med deres kamera, hvilket resulterede i indslag på både TV2 Nyhederne og TV2 Nord

Der er siden kommet en artikel om vores koncert i bladet FoodCulture læs den her: Kostalden rockede

Musikkens Dag:

Musikkens Dag er et velgørende arrangement hvor studerende fra alle landets musikkonservatorier spiller musik på gader, streder, spillesteder og nu også bondegårde. Alle penge samlet ind ved Musikkens Dag går ubeskåret til Dansk Røde Kors. Læs mere om Musikkens Dag og hvordan du kan støtte på vores hjemmeside www.musikkensdag.dk, du kan også undgå klikket og sende teksten “MUSIKKEN” til nummeret 1231 og støtte det gode formål med 100 kr. Og så er det ellers bare at læne sig tilbage og nyde at kunne lytte til musikken, hjemme hvor der hverken er vind, kulde eller ko-lugt (selvom vi er helt sikkert på de faktorer bare gjorde musikken endnu mere spændende).

Musik

For at huske denne helt specielle koncert, valgt vi at lave en live optagelse – du kan høre første nummer her:

Der er en mikrofon på køerne, så man kan høre dem synge med og fornemme genklangen i stalden.

Video

Vi streamede live video derude, den kan være lidt svært at kigge på men her er et uddrag derfra og giver et indtryk af vores projekt:

Billeder