Jeg er rørt i det sekund jeg starter denne blog, jeg har lige set en person med talent – virkelig stort talent, og med en så positiv energi at jeg har svært ved at forstå hvad der lige er ramt mig. Sidste uge med Andrew D’Angelo her i Aalborg, ramte mig også hårdt, både på grund af hans store talent, men lige så meget for den tid vi havde sammen hvor jeg fik en særlig indsigt i dette utrolige menneskes liv. Mennesket jeg talte om først hedder Raghava KK, jeg har aldrig før stødt på denne kunstner som i denne måned talte på TED 2010 konferencen, med en meget ærlig og i den grad rørende fortælling om hvordan hans karriere som kunstner har skabt kapitler i hans liv – eller nærmere nye bøger.

Jeg har før tænkt hvor det virkeligt store talent er i dag, de stjerner jeg har set op til – og stadig ser op til, er efterhånden alle sammen døde og videre i en anden verden. De personer der kommer igennem i dag, har i mine øjne slet ikke det samme format – men et eller andet sted må de findes. Jeg bliver mere bevidst om at jeg har været blind for de virkeligt store talenter, og for at finde dem er jeg nød til at forlade min jyske landevej, sætte mig på et fly så jeg kan se ud over hele verden – rent metaforisk.

Jeg læste for ikke så længe siden en blog (som jeg ikke lige kan finde igen), om at dårlige musikere venligst bedes indstille deres karriere og finde noget andet at lave. Alle kan “blive til noget” i dagens medie verden, og antallet af mini pladeselskaber og artister der spreder deres egen musik på nettet er uendelig – bare i lille Danmark. Det samfund vi lever i godkender og har vel egentlig altid stillet sig tilfreds med, det der nemt kommer til en. Kan man så være sikker på at de virkeligt store talenter kommer frem?

Det er jeg meget overbevist om man ikke kan være sikker på, et gennembrud er hårdt arbejde – og et stort talent, lige meget hvilket det er – kræver markedsføring for at komme frem, man kan enten gøre det selv eller håbe på andre gør det for en. Man kan tro og håbe på at det der skal komme frem, kommer frem – og sådan er det nok også, derfor blev jeg også før så rørt af at opleve dette menneske – dette kæmpe mæssige talent, Raghava KK, som har formået at komme frem i livet med sit talent og af flere omgange har givet en del af sig selv til den verden vi lever i.

Jeg vil hermed give dette TED.COM klip mine varmeste anbefalinger, god fornøjelse:

Jeg er klart gør det selv typen, og man lærer da en del hen af vejen – men hvordan man laver den bedste markedsføring af ens produkt har jeg jo ikke den fjerneste anelse om. Jeg kan godt fortælle om mit produkt, sige hvad jeg vil og hvor jeg vil hen så jeg i hvert fald selv forstår det – men den viden det kræver at nå målet har jeg ikke – forståeligt nok, jeg er jo ikke uddannet inden for feltet.

Vi bruger Twitter, Myspace, Facebook etc… i stride strømme – alle kan oprette en facebook event og invitere deres netværk til deres koncert. Det er blevet nemt umiddelbart at gøre en indsats, men hvor vidt rækker vi? Når man så sætter sine egne begrænsede markedsføringsovervejelser op imod de proffe – ja så kan man lige pludselig godt forstå hvorfor de tjener penge på det de laver og jeg ikke gør. Desværre er det et økonomisk spørgsmål, så inden det vælter ind med penge fra klienter eller staten får lyst til at opgradere kulturen væsentligt – ja så må vi nok klare os selv.

Et eksempel på nogen der virkeligt kan:

Check: Forsman og Bodenfors – http://www.fb.se/

Jeg har for eksempel i deres Showreal fundet ud af hvorfor jeg skal have lavet mig en pensionsordning (der er masser af gode reklamer imellem).

For at lære mere om hvordan sociale medier kan bruges, kan du følge med på det sociale medie bureau Nodes.dk ‘s blog – som er så venlige at lade os andre få et indblik i hvad de går og arbejder med. Det er jo ikke dumt at lære fra dem der kan, når man nu ikke selv kan.

Her er videoen om Twitter:

httpv://www.youtube.com/watch?v=ddO9idmax0o

Videoen er meget god til at forklare hvad Twitter er og hvordan det kan bruges, men det er ikke sådan mine 70 venner bruger Twitter. Stort set alle jeg følger eller der følger mig på Twitter bruger det i “forretningsøjmed”, det har et fagligt eller professionelt indhold af en eller anden slags. Det kan være bands der fortæller om hvad de har gang i, personer der twitter om spændende artikler de har fundet, nye videoer, spændende blogs man skal læse, hvad de har opnået og så videre.

Det har fået mig til at overveje en ekstra gang hvad Twitter er for mig og hvordan bruger jeg det. Jeg er ret smittet af lang tid med facebook statusupdates hvor man nogle gange skriver ting der er meget personlige. Twitterbeskrivelsen i videoen passer egentlig meget godt til de facebook statusupdates jeg ser på min startside.

Når jeg logger på Twitter reagerer jeg sjovt nok på interessante tweets, enten er det kontakter der skriver noget jeg får lyst til at svare på, eller også er det kontakter der gør opmærksom på links til artikler, videoer eller blogs jeg får lyst til at læse. På den måde er mine kontakter med til at bestemme hvilke informationer jeg får, jeg følger personer hvis arbejde jeg finder interessant – derfor ved jeg også at der er ret stor chance for at artikler de finder på nettet og føler skal deles på Twitter, er artikler jeg finder interessant.

Når jeg selv benytter Twitter, er jeg gået mere og mere væk fra de personlige tweets og over til mere professionelle Tweets. Mine tweets er gået over til at blive et indblik i mit arbejde. Hvad spiller jeg af jobs, hvem tager jeg til møde med, hvad arbejder jeg på af projekter, hvor holder jeg workshops og så videre. Det svære kommer så når man skal overveje hvad der er interessant for mine læsere, og det kan godt være svært at gennemskue – her er de knap så velovervejede statusupdates klart en dårlig vane.

Èn ting er helt sikkert, Twitter er stadig ikke særligt udbredt i mit netværk – der kommer flere og flere til, men faktisk har twitter gjort mig opmærksomme på flere andre danskere der blogger om musik, kultur eller formidling. Det kan jo sige sig selv at folk der interessere sig for sociale medier er repræsenteret de steder for det sker, så vil man vide mere om sociale medier – er Twitter et godt sted at befinde sig.

Klik dig til Twitter, og se hvad jeg skriver.

»Der er mange i kunstmiljøet, som synes, at det ikke er fint at bruge markedsføring, når det kommer til kunst. Det er at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet, mener de. Det er en stor fejl. For folks fritid er mere kostbar end nogensinde, og den hårde konkurrence blandt kulturinstitutioner i dag betyder, at man ikke kun kan tillade sig at tænke på det kunstneriske indhold,« – Udtalelse fra Michael Thouber til artiklen.

Læs artiklen her: Indpakning er lige så vigtig som indholdet

Det forklarer egentlig meget godt hvorfor jeg driver denne blog, det er nemlig utrolig vigtigt at vi som kunstnere begynder at forholde os til hvordan vi pakker vores produkter ind. For det første gør det ikke noget at se sin kunst som et “produkt” – for hvis det skal ud til forbrugeren, bliver vi nød til at forholde os til hvordan vi kommer i kontakt med forbrugeren. Heldigvis begynder der at komme mere og mere snak om hvordan man kan markedsføre sig selv, især inden for musikbranchen har jeg oplevet en stigende interesse for debat målrettet bands der ønsker at slå igennem. Desværre er denne del af musikbranchen forholdsvis snæver, og alle os der bliver uddannet som musikere og musikunderviser går for det meste en arbejdsdag imøde der umuliggøre at tage kampen op med andre “bands”. Det skal dog ikke være en undskyldning for ikke at gøre det.

Jeg tænker ofte på hvordan jeg kan være med til at sikre at det er kvalitets kunsten, hvem der så end skal bestemme hvad det er, der skal nå igennem til forbrugeren. Orkestre af professionelle musikere der ikke kan spille “gratis” eller på døren, da deres økonomi og prioritering af tid gør at de må prioritere betalte jobs – kan få svært ved at føre et orkester frem. Man tjener ikke synderligt med penge på at lave sig et orkester, og arbejdet med at udgive musik, booke jobs og så videre – er oftest givet meget dårligt ud i sidste ende.

Det kan virke som en uoverskuelig kamp at tage op for rigtig mange, men vigtigheden af indpakningsarbejdet stiger – og det samme gør bevidstheden herom heldigvis også. Så mon ikke vi kommer til at se flere musikere der, hvis de ikke selv kan, så alliere sig med folk der kan bevæge sig i indpakningsfeltet.

Nitusind.nu har lagt billeder ud fra Trio Trio Trio koncerten her.

Min feed box er helt fyldt op med spændene kulturartikler som det nok tager noget tid før jeg har bevæget igennem. Der var dog en artikel i ferien der især kunne vække min interesse, men den syntes jeg egentlig Mogens Jensen har taklet meget godt – så jeg vil blot linke til hans blog.

Det var ikke noget problem at presse det ind i programmet da musikskolen i Ikast uden tvivl har betydet meget for mig. Du kan herunder læse mit oplæg fra Ikast Avis fredag den 24. april 2009:

En musikskole der tør tage ansvar af Morten Mosgaard, fra Ikast Avis 24 april 2009

“Cultural entrepreneurs are not satisfied with generating content, they also want to get involved in the process of marketing and exploiting the content they create.” – Dr. Chris Bilton (se links)

Min aktivitet i Jaevn, vil jeg umiddelbart betegne som kulturel entreprenørskab, at give kulturen/kunsten rammer der gør dem til en “forretning” – med andre ord, “jeg er ikke tilfreds med at skabe indhold, jeg ønsker at være involveret i marketing og udnyttelsen af det indhold jeg har skabt” – sådan har jeg ikke vendt den før, tak Dr. Chris Bilton.

Diskussionen kommer let til at gå på om denne forretningsvinkel sætter stopper for, eller rent ideologisk bare ikke passer sammen med kunsten og kreativiteten. Jeg føler mig ikke synderligt klogere endnu, men udtrykket har klart åbnet en dør til utrolig meget interessant læsestof og podcast rundt omkring på nettet. God fornøjelse:

http://www.mediaenterprise.co.uk/2008/02/29/what-is-a-cultural-entrepreneur-anyway/ – En blog-post om “Cultural Entrepreneur

http://www2.warwick.ac.uk/fac/arts/theatre_s/cp/staff/bilton/ – Profil af ovennævnte Dr. Chris Bilton, med podcast.

http://www.amazon.co.uk/Management-Creativity-Creative-Industries/dp/product-description/1405119969 - Management and Creativity: From Creative Industries to Creative Management – Bog af Dr. Chris Bilton

http://search.lse.ac.uk/... – Søgning på Dr. Chris Bilton på hjemmesiden for London School of Economics  and Political Science, en lang række dokumenter, bl.a. en beksrivelse af “What is cultural entrepreneurship” – hvor ovenstående citat er fra.

Hvis du er eller er blevet klogere end mig på dette område, så vær så venlig at kommenter på denne blog-post. På forhånd tak!

Da det kort efter var sat op, klikkede jeg på at jeg ville låne bogen – og wupti – så lå den på min nye elektroniske boghylde på computeren. Jamen det er da noget af det fedeste jeg har oplevet i et stykke tid, når man tænker på hvor meget jeg har trippet over amazones og google “look inside” funktioner – ja så er det her jo en helt anden snak, man har bogen fuld til rådighed i 8 dage. Det skal lige siges at der på nuværende tidspunkt ikke er det helt store udvalg, men det er jo også mest idéen det handler om.

Nu vil jeg lige tillade mig at komme med et råd til biblioteket: Som bruger af alle deres mange funktion, føler jeg ikke at biblioteket ikke rigtig kommer til sin ret – f.eks. har jeg allerede brugt for lang tid på at finde “online biblioteket” igen – det kan godt være fordi det er lidt for nyt, men jeg tror desværre det får samme effekt som dengang de lancerede netmusik.dk og jeg brugte det den første måned, for så at erkende at det var for besværligt. Et konstruktivt forslag kunne være at få udviklet et program, en form for afspiller, der kunne være hjemsted for disse lånte filer, hvor der var inkoorporeret søgefunktion. Programmet kunne forestilles at være i stand til at hente, afspille/aflæse og opbevare musik, bøger, artikler, video og måske i fremtiden udbygges endnu mere med specialer, forskningsrapporter og hvad det hedder alt sammen. Hvis det blev lavet ordenligt – ville jeg klart være en af de første brugere.

Her er en liste over bibliotekets netressourcer (ved Aalborg Bibliotekerne)

Her er hjemmesiden hvor man låner online – Ebib

Følgene forhold skal ifølge handlingsplanen undersøges:

* Muligheden for at genetablere kandidatuddannelsen i billedkunst, sløjd og hjemkundskab.

* Muligheden for, at uddannelse og efteruddannelse af musiklærere til folkeskolen kan gennemføres i samarbejde med musikkonservatorierne samt at konservatorieuddannede lærere kan undervise i folkeskolen.

* Muligheden for, at undervisere fra håndværksmæssige uddannelser samt undervisere, der er tilknyttet andre formidlings- og uddannelsesinstitutioner, kan undervise i folkeskolen.

Hvad det bliver på bekostning af har jeg ikke sat mig ind i endnu, men det er da virkeligt lovende at regeringen vil finde penge til at køre huskunstnerordningen videre, samt efteruddanne musiklærere og lade konservatorieuddannede lærere undervise på skolerne. Håbet kan være at elever på landets folkeskoler nu vil møde flere inspirerende undervisere både i projekter men også i den faste kreative undervisning.

Nu vil jeg glæde mig til at læse handleplanen, du kan læse mere om det her:

Artikel i JP: Løft til de kreative fag i folkeskolen

Nyhed ved UM: Kreative fag bliver prøvefag som forsøg

(Den sidste overskrift kan godt være lidt svær at forstå – er et prøvefag ikke i sig selv et forsøg? – Man kunne ønske sig en bedre formulering)

Twitter er en online gratis “micro-blogging” service, hvor man har mulighed for at oprette en bruger, for derefter at skrive om hvad man laver lige nu ved hjælp af maksimalt 140 tegn. I modsætning til tjenester som Facebook og Myspace, er Twitter udelukkende målrettet at lave disse “status-updates”, og udgører derved en form for blog i micro format.

Jeg oprettede Twitter da jeg havde fået det anbefalet af en ven, og det er mit indtryk det ikke helt er blevet så udbredt i Danmark som det er i USA, hvor mange allerede benytter Twitter som en fast del af deres hverdag. For den almene Facebook dansker vil det svarer til at man laver offentlige status updates i løbet af dagen, med mindre man vælger kun at gøre det for en lukket skare. Jeg har egentlig aldrig fået sat mig videre ind i hvorfor det lige er jeg skal bruge Twitter, der er så mange tilbud på nettet nu om dage, men ofte viser det sig at være gode tilbud – min opgave er at finde frem til hvorfor jeg skal bruge Twitter og hvad andre kan få ud af det. Det er i hvert fald min tilgang til tingene, jeg har en stor trang til at fortælle hvad jeg observerer, men det skyldes i høj grad at jeg har et håb om at min naturlige interesse i andre mennesker – også er gældene hos disse andre mennesker, og derved resulterer i en interesse for hvad jeg går og laver.

Det er spændene at følge udviklingen på nettet, ikke mindst den udvikling nettet er i for tiden hvor de store “brugestyrede” sites virkeligt har fundet deres indpas. Jeg er helt sikker på at om et år, er jeg helt fuldstændig nede med hvordan min Twitter hænger sammen med min wordpress blog, som hænger sammen med min mobil, og bl.a. viser billeder taget på mobil som bliver sendt til min Flickr konto som så opdatere min blog, som sender besked videre til min Twitter-konto, som måske opdatere min facebook status så mine “venner” kan følge med i hvad der sker i mit liv og tilmed kommentere på det, eller udtrykke deres glæde ved “syntes godt om”-funktionen. Samtidig kan personer der er interesseret i det jeg netop vælger at skrive om, finde mig ved hjælp af Twitters søgefunktion, da jeg vil kommentere på det der er aktuelt for en person som mig.

Det var lige mit bud på en blog-post om Twitter, læs artiklen der inspirerede ved at klikke på følgene link:

Skal vi twitte?