RSS Feed

‘Holdning’ Category

  1. På skuldrene af fortiden

    april 22, 2009 by Morten Mosgaard

    Gratis vidensdeling skal være med til at udvikle verden, det skal der slet ikke være nogen tvivl om. Jeg følger spændt med i pirat sagen fra Sverige, hvor 4 af mændene bag thepiratebay er blevet idømt et års fængsel, og en kæmpe bøde. Det er sørgeligt at se, at de personer der prøver at innovere vores verden, skal stoppes på en sådan måde. Jeg er af den overbevisning, at det er på tide der er nogle der vågner op og lader fremtiden komme ind i vores hverdag. Der findes en hel generation af unge som har et naturligt forhold til ulovlig download, det er der nogen der har gennemskuet – men det er langt fra alle. Vi arbejder os hen mod en tid, eller vi er i en tid, hvor det ikke bør være cd-udgivelsens primære formål at skulle være indtægts givende, men i stedet åbne dørene for en anden økonomisk indkomst så som live-koncerter. Markedsføring på kanten af loven, og med et løst forhold til ophavsretten har allerede givet de første orkestre det spark de havde brug for – for at komme frem. For ikke at snakke om hip hop kulturen.

    Nå! Men det var slet ikke det jeg ville fortælle idag.

    Jeg ville nemlig komme med en glædelig omend lidt nørdet nyhed. Der er nemlig blevet åbnet for en lang række digitaliserede kulturperler på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Her kan man nemlig nu finde “Adgang til digitaliserede bøger, tidsskrifter, håndskrifter, arkivalier, billeder, kort, noder, film, lydmedier, museumsgenstande …”. Jeg ved godt det er en anelse nørdet, men det var da meget morsomt at finde folkeviser fra Vejle og omegn. Nu ved jeg i hvert fald hvor de er når jeg får brug for dem!

    Artikel: Pertal samler danske kulturperler

    Siden: Den digitaliserede kulturarv


  2. Kan kultur være en redning i finanskrisen

    april 18, 2009 by Morten Mosgaard

    Det håber det britiske parlament i hvert fald med den netop vedtaget plan, der skal stille små beløb til rådighed til folk med kreative idéer til genbrug af forladte butikker i Storbritanien.

    Jeg syntes det lyder som en rigtig god idé, det kræver ikke altid særlig meget at motivere en ildsjæl. Der findes kreative og yderst entussiastiske mennesker som vil bruge al deres energi på deres små projekter hvis bare de får en lille håndrækning og et klap på skulderen, modsat så mange andre!

    Læs nyheden her: Kunstnere skal forhindre spøgelsesbyer


  3. Jeg holder meget af P2!

    marts 14, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg sad forholdsvist længe og tænkede over denne overskrift, den plejer at komme af sig selv (ikke dermed sagt det af en af mine spidskompetencer) men idag er det anderledes. Det er sjældent jeg læser en kulturnyhed hvor jeg tænker, det kan fa…. ikke passe! Den nyhed kom så i går.

    SF og S går i brechen for P2

    DR-formand: Udenlandsk pop kan ikke erstatte P2

    Før jeg blev bilejer, tænkte jeg ikke så meget over den manglende bredde i radioen. Der koncentrerede jeg mig mest om at høre DR JAZZ (DAB kanal), hvilket jeg stadig ofte gør – og jeg nyder det. Men da jeg så blev bilejer, og tænke at man da så endelig får mulighed for at høre noget radio – blev jeg så umådelig skuffet! Stortset alle kanaler var musik af kommerciel karakter, og det var ikke til at holde ud. Det var lige meget hvilken kanal man endte på, så var der musik der på én eller anden måde kontinuerligt skuffede mig over udbudet af musik i radioen! Det endte med at der på en køretur var 2 muligheder: P1 og P2 (P3 skuffer mig også). P1 var desværre ofte udelukket, fordi udsendelserne ikke altid interesserede mig og fordi jeg havde den store lyst til seriøse tale-programmer når jeg kører.

    Den kvikke læser vil ud af det forrige afsnit kunne læse at jeg lytter til P2 når jeg kører. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre hvis jeg ikke havde den mulighed.

    Nu er det så kommet frem, at det måske kommer på tale at DR2 ikke skal have muligheden for at fortsætte når den nuværende sendetilladelse udløber 30. marts (dog sendemulighed til 30. juni) – der skal gøres mere plads til de kommercielle kanaler som efter sigende har “truet” med at trække sig ud af landet. Skulle man stille de to ting op ved siden af hinanden, altså enten P2 eller endnu kommerciel kanal – så er jeg slet ikke i tvivl om hvilket udbud der ifølge puplic service idéen bør være plads til! Den snævre musik har det i forvejen svært ved DR hvor der er blevet skåret i de forskellige afdelinger, og ryger P2 – jamen hvad er der så egentlig tilbage med mindre man begynder at finde alle informationer på internettet (hvilket er lidt svært når man f.eks. kører bil) – og dertil skal det siges at der ikke er blevet invisteret mere på den front, og at det slet ikke kan ses som en erstatning.

    Som afslutning vil jeg blot give DR-formanden ret: Udenlandsk pop kan ikke erstatte P2 – BASTA!


  4. Dengang man så avangarde på TV

    marts 11, 2009 by Morten Mosgaard

    I dagens politiken kan man læse om en ny bog ved navn: Historien om Vor Tids Musik. Forfatter Mogens Andersen, som var radio-vært på udsendelserne “Vor tids musik” i 60′erne, nåede ikke selv at færdiggøre arbejdet med bogen – hvilket Agneta Mei Hytten og Finn Gravesen nu har gjort. Du kan læse mere om Mogens Andersen og projektet her. Bogen handler om avangarde tiden i 60′erne og 70′erne, hvor den statsstøttede avangarde fik plads på landets eneste tv-kanal. Artiklens forfatter Thomas Michelsen skriver:

    “Læsere, der er ældre end denne godt 40-årige anmelder, vil kunne huske de glade provodage i 1960’erne og 1970’erne, hvor kunsten følte et ansvar for at ruske op i normaliteten – og hvor Danmarks Radio følte et ansvar for at bringe seerne og lytterne i kontakt med selv den vanskeligst tilgængelige kunst.

    Ofte med voldsomme protester til følge.”

    Det lyder som paradis, hvor kanten fik plads, og hvor kunsten dyrkede at udnytte pladsen. I min opvækst har oplevelserne af provo-kunst været noget nær minimal, og det der har været har man ikke haft mulighed for at forholde sig til. Mine oplevelser med denne slags kunst har ikke været synderligt stor endnu, og da de begyndte at komme i mit liv var det i form af meget små doser. Når jeg sidder bag trommesættet i Trio Trio Trio og spiller impro, bryder jeg utrolig mange grænser både for mig selv og ikke mindst for så mange andre. Men det at bryde disse grænser er nærmest blevet et mål i sig selv.

    Når jeg så finder disse historier fra dengang man virkeligt gik til den, og DR følte det som en pligt at formidle det til den danske befolkning, begynder jeg at føle mig bare en anelse mere mainstream – end hvis det havde gået min næse forbi. Men jeg er glad for at opdage det, og jeg skal helt sikkert have læst denne bog, for når man selv er typen der ynder at bryde folks grænser – ja så ynder man også at få brudt sine egne grænser.

    Politiken: Historien om dengang man savede flygler over

    Berlingske: Jo færre ørehængere, desto flere øretæver

    Jeg vil lige tilføje at DR har lavet en radioudsendelse kaldet Musikkens Danmark. Udsendelsen er tilgængelig som podcast (længe leve!) og indeholder 10 afsnit om Musikkens historie i Danmark – et for hvert årti i det 20 århundrede. I afsnit 5 omhandlende efterkrigstiden, er der et interview (27:11 min. inde) med Vagn Holmboe (går jeg ud fra) hvor der bliver spurgt om “Hvorfor skal der være så mange disonanser” og “Hvorfor skal denne musik være så grim”.

    Når man sidder og læser disse tider, kan man ikke undgå at være en anelse skuffet over at man idag ikke tager kampen op. Hvorfor er der ikke større fokus på den moderne kunst, hvorfor bliver den ikke forklaret og formidlet så den bedre befolkning får et forhold til alt det kunst der bliver skabt rundt omkring. Hvis det bliver gemt væk, eller holdt for de få – vil det fulde potentielle publikum jo aldrig finde frem til den sprudlende verden.


  5. Markedsføring i musikbranchen

    marts 3, 2009 by Morten Mosgaard

    Da jeg boede i Ikast for mange år siden, og arbejdede som syngende tjener i Teaterkælderen i Herning, havde jeg en kollega ved navn Ulrik Ørum. Jeg kendte ikke Ulrik så godt, men mine venner fra teaterkælderen kendte ham fra herning, gymnasiet og så videre. Jeg hørte at Ulrik var begyndt på Management Uddannelsen på Rytmekons i KBH, at han var blevet manager for Veto og sådan lidt frem og tilbage.

    Som formand for DKL må jeg indrømme at en af de uddannelser jeg kender mindst til er Management uddannelsen på Rytmekons (hvilket ikke betyder jeg ikke kender den!!). Jeg er nede med den slags økonomiske kreative uddannelser, der kan være med til at forny musikbranchen – og her er jeg sikker på Ulrik er godt igang. Det tror jeg fordi jeg lige har læst en artikel om Ulrik, som jeg i forhold til markedsføring af musik betragter som yderst interessant!

    Læs artiklen her: Markedsføring i musikbranchen

    Nu skal jeg passe på hvad jeg udtaler, for jeg kan jo sige alt muligt forkert. Men en af de ting jeg gerne ville kunne gennemskue, er linket fra konservatoriet og til resten af musikbranchen (eller mangel på samme). Der er ingen tvivl om at en studerende som Ulrik har sit tydelige præg på den danske musikscene, men jeg kan godt tillade mig at udtale det ikke er størstedelen der har det. Hvordan og hvorledes det hele hænger sammen, eller hvordan det ikke hænger sammen føler jeg er lidt uklart, men det kunne da være rart at blive klogere. Jeg er sikker på uddannelsens placering kan være med til at føre nogle kræfter sammen, og jeg er sikker på den kreative forretningsudvikling der sker i musikbranchen kan være med til at ændre hvilke “typer” der kan tjene deres penge på den danske live scene. Så i bund og grund er jeg sikker på at vi går en spændene tid i møde!