RSS Feed

‘Holdning’ Category

  1. Længe leve Kriseknuserne

    november 25, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg har før her på bloggen snakket om det der ikke bliver fortalt. Hvilket bunder i alle de foredrag man tager til og bøger man læser hvor forfatteren eller oplægsholderen ikke har forholdt sig til at der måske er andre faktorer der spiller ind på deres viden end de giver udtryk for. Man oplever det også med diverse kurser i musikpædagogik og markedsføring hvor man lige glemmer at fortælle de tanker der ligger bag hvorfor man gør som man gør. Der selvfølgelig den vinkel at modtageren nogle gange bare vil have noget konkret – uden alt det udenoms-snak, men det kommer jeg sikkert ind på en anden dag.

    På det sidste har jeg været storforbruger af DR’s direkte links kombineret med VLC-afspilleren – hvilket gør det muligt for mig at se en lang række af DRs udsendelser når jeg har tid og lyst. Det virker, og det er god kvalitet.

    Kriseknuserne:

    En af de udsendelser jeg har fulgt er Kriseknuserne, et program der går tæt på en virksomhed for at finde ud af hvorfor de har klaret sig med overskud i krisetiderne. Det er et super fedt program, for det er lige netop et program der er opmærksom på de små ting som er med til at gøre forskellen. Jeg er ret overbevist om man inden for virksomhedsledelse er kommet meget længere med at være opmærksom på “det der ikke bliver fortalt”, og direkte forholder sig til det som en essentiel del af virksomheden. Det er i hvert fald utroligt spændende at opleve virksomhedernes ledere, der på alle virkeligt formår at være den åbne og involverende leder. I love it! Det er godt nok korte udsendelser, men jeg syntes de er gode til at få mange vinkler med på virksomhedernes succes. Jeg kunne måske her ønske mig en mere faglig indsigt i virksomhedsledelse til at bedømme programmet med.

    Så mens alle de autodidakte team-buildere går rundt og tror de ved hvad de laver, er der da heldigvis nogle der sørger for at dem der faktisk ved hvad de laver (formentligt) - kommer til orde. Tak for det!

    Category Anbefaling, Holdning | Tags: | No Comments

  2. Hårdt arbejde

    oktober 7, 2009 by Morten Mosgaard

    Nogle siger det handler om hårdt arbejde. Hvis man vil ”slå igennem” eller have nok at lave, så er det bare hårdt arbejde fra en ende af. Jeg har prøvet lidt af hvert efterhånden – og en af de ting jeg begynder at kunne mærke, er følelsen af om det hårde arbejde er det værd. Og hvis jeg så ikke gider det hårde arbejde, er det så fordi jeg ikke er en god nok kunstner? Jeg kan jo henvise til min tidligere artikel om at man ikke skal være bange for at pakke ind. Nu sidder jeg så lidt med fornemmelsen af at jeg ikke er bange for at pakke ting ind – jeg ved bare hvor stort et arbejde det kan være, og hvor langt det ligger fra den type jeg er. Men hvis det kræver det virkeligt hårde arbejde, udelukker man så ikke nogle typer? Og skal disse typer enten ”bare lære det”, eller samles op på en anden måde?

    Jeg tror bestemt at der findes kunstnere der ikke bliver opdaget, og som ikke selv er i stand til at spille det hårde spil. Eksempelvis folk der ikke kan finde ud af at bygge en indkomst delvist på støttemidler til projekter, folk der ikke kan finde ud af at distribuere den fremragende plade de har KÆMPET for at få produceret – og som derved bare drukner i et hav af tilbud. Skal disse typer så bare lære det?

    Nej det skal de ikke. Lige præcist på det punkt finder jeg kulturen alt andet end mangfoldig – af de personer der får skabt bands, lavet jobs og på en måde etableret sig, findes der så vidt jeg kan se, en fremherskende type personer. Modsat findes der flere typer der forholder sig stille og roligt, som tager en ting af gangen, ikke tager kampen op tilstrækkeligt – men som egentlig nok gerne vil. Kulturen burde kunne rumme flere forskellige typer, og gøre plads til at kunstnere der ikke umiddelbart kan få formidlet deres ellers så fremragende budskab – kan komme frem med dette budskab.

    En af de ting jeg så ikke er kommet omkring endnu, er at relatere dette til ”Jamen hvem fortjener så at få succes” – for det er jo relativt hvad folk mener er god musik/kunst. En af de interessante ting er, om det så i sidste ende viser sig at være kvaliteten der står tilbage – hvad end kvalitet så måtte være. Jeg syntes det er et meget spændende område, et område der også blev vendt forleden da jeg var hidkaldt til workshop for at snakke om hvad man kunne gøre for kulturen og vækstlaget i Nordjylland.

    En af de relationer der blev trukket frem var fodbold holdet. Jeg husker det ikke helt præcist, men i hvert fald blev fodboldhold trukket frem – formentlig fordi det var nødvendigt for holdet at have stærk opbakning fra publikum og sponsorer for at komme frem i branchen. Man er nød til at kæmpe denne kamp uden for banen. Det sjove ved lige netop fodbold er jo så at; ja der findes en ekstra kamp uden for banen, men det er ikke nødvendigvis spillerne der skal kæmpe den kamp og være i stand til at takle den, deres job er at føre bolden. Jeg vil til at stoppe nu, for jeg er på vej ud et sted der kræver meget mere en dette blog indlæg til at komme hele vejen rundt om emnet. Men det åbner i hvert fald diskussionen om der kunne findes nogle slags ”kulturhold” hvor spillerne ikke nødvendigvis var i stand til at kæmpe den kamp det er at komme ud med kunsten – men hvor folk der var gode til det, kunne gøre dette. Det findes jo i en ikke ubetydelig udstrækning i forhold til kunstnere der er på kontrakt og som skal forholde sig til at spille de koncerter der kommer ind, lave nye udgivelser etc… Men kunne man mangfoldiggøre denne tanke, finde en model der gjorde det lettere for et bred vifte af kunstnere fordelt over forskellige typer at leve af deres kunst. Eller i hvert fald have en værdig og motiverende indkomst.

    Det var dagens lektie, i hvert fald for mig.

    Category Holdning | Tags: | No Comments

  3. Det der ikke bliver fortalt

    september 15, 2009 by Morten Mosgaard

    Det er sket op til flere gange at jeg har siddet til undervisning, et foredrag eller en workshop, og bare suget til mig af information jeg ikke rigtigt kunne bruge til noget som helst. Et eksempel: Jeg var til SPOT og tænkte at høre en manager tale lige måtte være noget for mig, men nej – det er nemlig ikke det samme for mig, som det var for manageren hvilke beslutninger vi skal tage. Det var ligesom om der lå en masse gemt der var relevant for mig, men som ikke kom på tale. I stedet kunne jeg høre mere om hvordan de spillede de og de koncerter, fik kontrakt, gik fra den og fik en ny kontrakt. Jamen så gør jeg også det?

    Jeg bringer dette eksempel frem, fordi jeg ønsker at fortælle om alle de ting vi ikke altid er opmærksom på at fortælle, når vi skal fortælle andre om hvordan de skal gøre. Uden at dømme nogen, har jeg mødt rigtig mange på min vej som ikke var i stand til at formidle deres kompetencer, måske fordi de ikke helt var klar over hvad der egentlig udgjorde deres kompetencer. Jeg blev en del klogere på det her område da jeg skrev min teoretisk pædagogik opgave til sidste eksamen. Jeg blev mere bevidst om at en vigtig kvalitet er evnen til hele tiden at relatere til den kontekst man er i.

    Hvis jeg for eksempel skulle fortælle hvordan jeg havde booket mine Gruppen i Boksen turnéer, ville det være fuldstændig intetsigende at fortælle lige præcist hvad jeg havde gjort – rent praktisk. For chancen for at man ikke kan bruge det til noget som helst, er meget stor. Det jeg ville kunne formidle ved at fortælle om de turnéer, var at gøre opmærksom på alle de reflektioner jeg hele tiden gjorde mig, og bruge det som et eksempel på hvordan man kunne gribe det at lave koncerter an.

    Jeg håber at vi i fremtiden bliver mere bevidste om disse ubevidste kompetencer, som nogle glemmer at gøre opmærksom på de når fortæller os andre om det de kan. Indtil da, vil jeg være meget mere bevidst om hvilke foredrag og workshops jeg går til.

    Og lige en anbefaling: Et Steen Hildebrandt interview af Erik Lyhne

    Category Anbefaling, Holdning | Tags: | No Comments

  4. En personlig note – Det er jo musik alt sammen!

    september 3, 2009 by Morten Mosgaard

    Hvis man skulle gå og tænke “Hvad har ham Morten egentlig gang i nu” – ja så skal jeg sige jer det. Det undrer nok ikke dem der kender mig at planer er der nok af, og lige nu har jeg gang i en større indre diskussion. En af de ting jeg tænker meget over – er den plade jeg aldrig har fået udgivet. Derfor har jeg gang i ikke et, men 3 (4) pladeprojekter for tiden. Som forhåbenligt kan blive en realitet i løbet af det næste halve år, så har jeg vidst ikke lovet for meget (indsæt smily efter eget valg).

    Derudover har jeg som sagt gang i en større intern diskussion, den handler om “hvad står jeg for” og “hvordan forstår folk det jeg laver”. En diskussion jeg flere gange har overvejet om jeg skal offentliggøre, men ind til videre har jeg mere eller mindre holdt den for mig selv og nogle udvalgte venner, undskyld til jer (i ved hvem i er). Nu bliver en del af den offentliggjort her, jeg har nemlig aldrig kunnet finde ud af det der med at spille med lukkede kort, så det gør jeg heller ikke nu.

    Det kan være svært at formidle sit budskab hvis man er en person med mange kasketter, det har jeg snakket med min gode ven og kollega Christian Skjødt (Tonometer Music) om så sent som i aften, hvor vi var samlet for at lægge fundamentet til en ny forening for experimenterende akustisk musik. En forening der gerne skulle være med til at sætte Aalborg på det eksperimentelle Danmarks kort.

    Det kan godt virke som om man har gang i forfærdelig mange ting, og det er da også utrolig svært at formidle hvad “det egentlig er man laver”. Som eksempel findes der jo jeg ved ikke hvor mange bands der vælger at bruge al deres tid og energi på at skabe sig et navn med den musik de laver i bandet, det handler blandt andet om at finde en stil, en sound og få skabt sig et image. Det er lidt nemmere at forklare at man hedder “Dit og dat” og spiller 60′er inspireret indie-rock, end det er at forklare at man spiller børnemusik, fri improvisation, jazz, a capella og rock/pop/country/blues i mindst 5 forskellige konstellationer. Hvis man spiller 5 forskellige ting spiller man så hver ting 20% i stedet for 100%? Og er det så kun 20% så godt, som noget der er 100%?

    Egentligt er det nemt nok at forklare, vi spiller alle musik, og når jeg f.eks. underviser børn, unge eller voksne er det mere eller mindre de samme ting jeg gør. En ting er gennemgående for det hele, jeg relaterer hele tiden til den given situation jeg er i og har en kraetiv tilgang til tingene. Men det er jo f.eks. meget forståeligt at hvis man leder efter et lokalt orkester der spiller originalmusik (100%?), at man så vælger de folk der målrettet fokusere på dette – frem for os der spiller alt muligt (20%?) og laver alt muligt andet ud over “bare at spille”, og som ikke har haft tid til at få lavet et pressefoto, promo cd og plakat. Hvem der så spiller den bedste musik er jo relativt, men lige nu er min klare favorit i Danmark ikke overraskende Kresten Osgood og Hvad Er Klokken!

    Ja. Så hvis i gik og tænkte på hvad jeg havde gang i, så var det noget af svaret…

    Category Holdning, Projekter | Tags: | No Comments

  5. Børn er født kreative

    juni 18, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg har netop skrevet musikhistorieopgave om Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbæk Schmidt. Personer som alle har gjort et beundringsværdigt arbejde med børn og musikpædagogik igennem hele deres liv. De har alle arbejdet meget med børnenes egen kreativitet i musikken, noget som jeg ofte undrer mig over der aldrig blev mere udbredt end det blev.

    I dag er det stadig et problem at man i skolesystemet, og allerede i børnehaven for den sags skyld, nedprioritere børnenes egen kreativitet og ikke sørger for at bibeholde deres evne til at være spontane og improvisere. Alle børn er født kreative, og allerede i en tidlige alder kan man høre dem gå og improvisere. Men jo længere de kommer op i skolesystemet, jo mere får de dræbt deres kreativitet da vores skolesystem ikke giver plads til og bibeholder børnenes kreativitet. Lige netop denne problematik snakker Ken Robinson om i dette klip fra TED talks, en side jeg før har refereret til. Han er virkeligt en god taler, og det er alle 20. minutter hver at se denne film. Noget man allerede talte om tilbage i 1920′erne i Danmark i de kulturradikale kredse.

    God fornøjelse: Schools kill creativity

    Category Anbefaling, Holdning | Tags: ,,, | No Comments

Older Entries
Newer Entries