Den ambitiøse bachelor

Det er nye tider, vi fusionere, og der skal snart kvalitetsgodkendes samtlige uddannelser på de danske musikkonservatorier. Det har ført til at vi nu er igang med at finde ud af hvordan vores fremtidige uddannelse skal se ud, og der er kommet nogle forslag – som jeg har fået lyst til at kommentere på (dette indlæg drejer sig som udgangspunkt om de rytmiske uddannelser). Jeg er bevidst om dette indlæg måske ikke er synderligt konstruktivt på nuværende tidspunkt, men på den anden side sker der jo ikke hvis vi ikke selv tager affære.

Èn af de ting som jeg vil vægte meget højt i mit fremtidige musiske virke, er åbenheden overfor forskellighed. Vi er alle forskellige mennesker, vi kommer på forskellige måder til at udfylde forskellige områder i kulturverdenen eller hvor vi nu end slår os tilfreds med et arbejde, og jeg må indrømme jeg syntes den nye kandidat er et skridt i den rigtige retning. Bachelorforslaget derimod er en helt anden sag, og nok nærmere et skridt i den forkerte retning set med mine briller. Jeg vil på forhånd sige at dette indlæge ikke er myntet på nogen bestemte personer på dette sted, jeg har en stor respekt for alle personer og jeres indsats for stedet, jeg vil blot for en gangs skyld opfordre til at vi tænker ud af boksen – bryder nogle af rammerne, tænker stort, tænker nyt, tænker udfordrende for vores uddannelse. Vi går på den højeste uddannelse for rytmisk musik i Danmark, og det stiller i mine øjne krav om at vi tør drømme hvis vi vil innovere vores uddannelse – hvilket jeg ikke syntes det nye bachelorforslag gør.

Jeg vil derfor gerne tillade mig at drømme højt:

Hvis jeg skal glemme alt om hvilke timer jeg har, glemme alt om regler og rammer sat af ministeriet og os selv, glemme alt om studieordning, akkreditering, timefagfordeling, fastansatte, timelærere, geografisk placering, omgivelsernes behov, mine begrænsede forestillinger om hvad der er nødvendigt at kunne når man kommer ud og så videre. Ja så ville jeg ønske at konservatoriet var det sted hvor der var plads til en mangfoldig flok af kreative komponister, musikere, musikundervisere osv. Jeg ville ønske at lige meget hvilket stort musisk talent man lå inde med, så var det relevant at gå på Danmarks højeste uddannelse for rytmisk musik, sådan ser jeg det ikke nu. Jeg ville ønske at selvom man ikke mestrede alle de fag der nu engang kræves man kan til optagelsesprøven, var der plads til en på konservatoriet, en plads hvor manglen af talent i det fag der nu end mentes at være så pisse hamrende vigtigt at det skal være et adgangskrav, ikke skulle komme i vejen for den enkeltes personlige og musiske udvikling. Jeg ville ønske at konservatoriet uddannede en bred palette af forskellige musiske talenter, med hver deres forcer og svagheder. En pallette der kunne demonstrere at alt hvad vi har troet om musik i jeg ved ikke hvor mange hundrede år, har været en så stor begrænsning for musikken og kunstens udvikling, at vi i sidste ende burde skamme os. Vi burde skamme os for at sige “Hvis man ikke kan dette fag, ja så kan man ikke spille eller undervise”.

Kort sagt:

Jeg drømmer om den dag der er plads til alle musiske talenter på konservatoriet, og hvor det enkelte musiske talent kan få den uddannelse der nu engang passer bedst. Hvis vi ikke snart begynder at tage nogle chancer, og jeg mener seriøst tage chancer, taber nogen på gulvet bare for at samle dem op igen og se hvad vi gjorde fejl – ja så kommer vi ikke synderligt meget videre inden for de næste mange år (og hvis vi ikke taber nogen i processen er det også ok).

Lad mig blive konkret:

Selvom jeg drømmer udenom hvad der måske er praktisk muligt, vil jeg gerne komme med nogle forslag til hvordan vi kan åbne for denne mulige mangfoldighed.

Vi har ALT for mange fag på bacheloren, jeg kan simpelthen ikke forstå det er så pisse hamrende nødvendigt at ligge alle de fag fast. Og jeg syntes at holde fast i så mange forskellige fag, i en form der ikke rigtig virker ny – lyder som gammelvin på nye flasker. Vi skal være modige, vi skal tænke nyt – er det virkeligt så pine død nødvendigt at have så mange fag, er det virkeligt så pine død nødvendigt at komme uforberedt til en bred vifte af timerne, fordi man har svært ved at prioritere at studere disse fag? Hvis de er så pisse hamrende nødvendige alle de bifag, jamen så hjælp da os, de studerende, med at blive motiveret til at få det optimale ud af den undervisning.

Jeg foreslår man fjerner ALLE fag fra første år (vi tænker stort her), går i skole fra 9-16 og tager én dag af gangen. Opgaven skal være at de studerende skal blive bevidst om hvordan de skaber deres egen fremtid. Det kan man gøre på uendeligt mange måder, man kan spille sig frem til det, snakke om det, tage på udflugter for at finde løsningen, lytte til foredrag, læse bøger, artikler, lave arrangementer, spille klaver, øve skalaer osv… Men vi bliver nød til at skabe plads til at finde ud af hvem de nye studerende er, hvor kommer de fra, hvilken fremtid tror de at de går i? Hvilken retning er de i realiteten på vej i (uden at styre dem i den retning vi lige NU syntes passer bedst til arbejdsmarkedet, for det er et andet arbejdsmarked de skal ud til om 3-6 år). Samtidig skal de lære at være glad for musik, være glad for den gave det er at spille musik, de skal spille sammen, glæde hinanden, være seriøse sammen, udforske hvad musik er og hvad musik kan – og udforske hvad de selv kan med musik, for det er ikke ens for alle. De skal lære at sætte pris på hinandens kvaliteter, for de er MEGET forskellige, nogen spiller vildt godt, nogen læser godt, nogen skriver godt, nogen digter godt, nogen komponerer godt, nogen inspirerer godt og så videre. Og på samme måde er der nogen der læser af helvede til, kommunikere som en skovl osv… Men vi har alle sammen noget at byde på, lige meget hvad end vores dårlige sider måtte være.

Oven på alt dette kommer det jeg føler er det vigtigste, nemlig at formidle hvad vi laver. Kunne snakke om det, spille om det, fortælle om det, sende et brev der forklarer hvad der sker, der er tusinde måder at sige tingene på – men hvis vi i fremtiden skal have noget arbejde, må vi blive bedre til at formidle hvad det er vi går og laver. Forestil jer sådan et første år der bare virker til at være være totalt kaos, hat og briller og gang i den – og forestil jer så studerende der faktisk kan udtrykke hvad det er der sker, hvad de laver – WOW! Jeg ville selv blive blæst væk hvis dette var tilfældet. Der skal dog være det forbehold, at de personer der ikke selv kan finde ud af at formidle – skal hjælpes. Kan man ikke selv formidle det, kan det være man kan finde andre der kan formidle hvad det er man laver.

Når dette første år er ovre, så skal der fuld fart på – hvis man gør det rigtigt, spår jeg man står med et fuldt hold der er klar til at give den HELE armen de sidste to år af deres bachelor. Det er pisse smart, for det betyder at de ønsker at tage ansvar for deres egen læring, og så skal der stilles krav! De skal lære meget på kort tid, men det kan sagtens lade sig gøre hvis man er motiveret. Hvad vi skal lære er relativt alt efter hvilken type man er, og hvad man har talent for. Nogen syntes godt om den model der er nu, andre skal have en anden model hvor de har meget mere praktisk arbejde og nærmest ingen teori før de selv viser interesse for det. Desuden har jeg den holdning at der ingen grund er til at undervise i fag folk kan lære sig selv hvis de er motiveret til det. Så kan vi tilmed spare lidt penge.

Fordelen ved denne model er at man får lukket op for muligheder der ikke før har eksisteret inden for konservatoriets vægge. Vi tænker ud af boksen, vi giver plads til at alle typer kan komme ind – på trods af deres svagheder. Hvad der kommer ud i den anden ende er svært at sige, måske ville alt dette arbejde bare skabe lige nøjagtigt den samme talentmasse vi skaber idag. Måske havde de faktisk ret da de grundlagde konservatorieuddannelsen for mange mange år siden, måske er alle mine tanker om mangfoldighed slet ikke nødvendige. Det er svært at sige, men tager vi ikke snart nogle chancer og prøver et eller andet modigt af – finder vi aldrig ud af det.

Mere konkret:

Lad mig lige kort konkretisere mit forslag til en ny opbygning af bacheloren (indsæt ects point efter behov).

1. år:

Projektbaseret fællesundervisning (indhold jf. ovenstående afsnit)

2. år:

Timer der er relevant for den enkeltes kompetencer og fremtid (eventuelt med udgangspunkt i den nuværende model hvis vi ikke kan finde på noget bedre.)

3. år:

Timer der er relevante og en til to store eksaminer der samler det hele til et fælles udtryk for den studerendes kompetencer og talenter.

Derefter giver de den bare fuld gas med en super snæver kandidat, og målretter sig lige netop den del af arbejdsmarkedet de satser på.

Afslutning:

Det var så min drømmeuddannelse, var det sådan uddannelsen var ville jeg hellere end gerne gå i skole fra 9-16, lave spændende fællesprojekter og arbejde min røv i laser for at blive færdig, for jeg vil være en del af noget hvor jeg ved at det jeg er god til, er en del af det vi alle har brug for, for at det vi opnår sammen kan lykkedes.

Jeg opfordrer hermed til at vi drømmer videre, tør tænke stort, ud af boksen og glemmer hvilke forhindringer vi end måtte stå overfor – bare for en stund…

Ønsker man ord fra en kreativitets ekspert om at revolutionere uddannelsesverden, kan jeg anbefale følgende klip med Sir Ken Robinson: Bring on the learning revolution

Om musik for køer:

I vores research forud for koncerten for køerne, fandt vi et par virkeligt interessante artikler. Flere landmænd er overbevist om at musik får køerne til at slappe af, nogle mener det lige meget hvilket musik det er – men forskning har vist at køernes favorit er afslappende musik. Deres teori er at musik kan afstresse køer som det kan afstresse mennesker, når køerne slapper mere af på grund af musikken – stiger mælkeproduktionen. Du kan læse mere i denne artikel: Sweet music for milking. Vi fandt også denne artikel hvor rumænske landmænd fandt ud af at musik kunne være med til at holde køerne i ro under meget varme forhold.

Omtale:

TV2 Nord var forbi med deres kamera, hvilket resulterede i indslag på både TV2 Nyhederne og TV2 Nord

Der er siden kommet en artikel om vores koncert i bladet FoodCulture læs den her: Kostalden rockede

Musikkens Dag:

Musikkens Dag er et velgørende arrangement hvor studerende fra alle landets musikkonservatorier spiller musik på gader, streder, spillesteder og nu også bondegårde. Alle penge samlet ind ved Musikkens Dag går ubeskåret til Dansk Røde Kors. Læs mere om Musikkens Dag og hvordan du kan støtte på vores hjemmeside www.musikkensdag.dk, du kan også undgå klikket og sende teksten “MUSIKKEN” til nummeret 1231 og støtte det gode formål med 100 kr. Og så er det ellers bare at læne sig tilbage og nyde at kunne lytte til musikken, hjemme hvor der hverken er vind, kulde eller ko-lugt (selvom vi er helt sikkert på de faktorer bare gjorde musikken endnu mere spændende).

Musik

For at huske denne helt specielle koncert, valgt vi at lave en live optagelse – du kan høre første nummer her:

Der er en mikrofon på køerne, så man kan høre dem synge med og fornemme genklangen i stalden.

Video

Vi streamede live video derude, den kan være lidt svært at kigge på men her er et uddrag derfra og giver et indtryk af vores projekt:

Billeder

Musikkens Dag for dyr!

22. April er det Musikkens Dag i Danmark, og konservatoriestuderende fra hele landet pryder gader og stræder med deres musik imens de til samler ind til Dansk Røde Kors. I år bliver udvidet til nu også at dække dyr, i en kø stal ikke langt fra Aalborg nær den lille by Visse, vil der nemlig blive afholdt Musikkens Dag for køer. Improvisationstrioen Mossø Skjødt vil sørge for at køerne i anledningen af Musikkens Dag vil blive underholdt efter alle kunstens regler og skaber musik der både inddrager køer, stald, sang, guitar, trommer og landbrug.

Kontakt Morten Mosgaard på 28 40 66 95 for mere information om koncerten.

OBS! Kun for dyr

Mossø Skjødt er:

Søren Raaschou – Guitar

Christian Skjødt – Trommer

Morten Mosgaard – Vokal

Referencer:

Tonometer Music, You Had Me At Hello, Trio Trio Trio, It’s A Boring Century med flere…

“På Musikkens Dag torsdag den 23. april giver flere hundrede af landets konservatoriestuderende koncerter i hele Danmark, mens de samler ind til musikalsk humanitær hjælp i samarbejde med Dansk Røde Kors.

De indsamlede midler går ubeskåret til projekter, der giver musik og livsglæde for børn og unge i tredjeverdenslande. Her bruges musik som en vigtig brik i arbejdet med at få børn på fode efter forfølgelse, katastrofer, sygdom og hungersnød”

Du kan høre et interview med undertegnede i radioprogrammet P1 Vita her, og læse mere om Musikkens Dag på www.musikkensdag.dk, hvor du også kan se det officielle Musikkens Dag program og se en liste over de steder du kan støde på Musikkens Dag i medierne.

Er du tidligt oppe, spiller jeg kl. 7.00 ved Post Danmarks postbokse i Aalborg, der er kaffe. Vil du se mere om Musikkens Dag i Aalborg, kan du besøge Aalborg gruppen her: Musikkens Dag i Aalborg – 2009

Her er de 3 artikler, jeg syntes fortjener at blive fremhævet i fællesskab:

Danske kunstnere udstiller gratis – En undersøgelse fra Billedkunstnernes Forbund, der viser at to ud af tre kunstnere ikke honoreres for udstillinger (dette var jo oplagt at kommentere på, og drage en række paraleller til musikkens verden, tag det som en opfordring!)

Superstjerner grundlægger lobbygruppe – Superstjernerne vil stå sammen og varetage deres interesser fælles

Tegneserien får officielt råd i Danmark – Den siger vidst sig selv

Da idéen til DKL Turnéen opstod, var det umuligt at forestille sig hvad der helt præcist skulle komme ud af det. Det eneste man kunne være sikker på var at det ville blive et helt unique projekt, og det var det! DKL Turnéen endte ud med at være en workshop med efterfølgende koncert turné. Workshoppen var indstudering af koncertprogrammet, som løbende tog form i løbet af weekenden – og ved generalprøven søndag faldt det hele ligesom på plads. Jeg havde på intet tidspunkt været i tvivl om det skulle være Kresten Osgood som den rytmiske instruktør, men til den klassiske instruktør havde jeg ikke den fjerneste idé. Derfor valgte jeg at søge hjælp hos SNYK, som foreslog mig Karsten Fundal – hvilket var et fremragende forslag!

Turnéen bar lidt præg af at være en anelse kamikaze agtig, pauserne imellem koncerterne var ikke helt så store så dagene mandag og tirsdag fløj afsted, altid på vej til den næste koncert. Om det er godt eller skidt har jeg svært ved at gennemskue, men overordnet set fik vi spillet nogle rigtigt fede koncerter, og havde en rigtig hyggelig tid på “vejen”.

Når jeg nu kigger tilbage på projektet, kan jeg ikke være andet end stolt over at det lykkedes. Vi fik virkelig lavet en grænseløs koncert, og vi fik skabt et helt unique fællesskab på turnéen. At møde andre musikstuderende fra andre konservatorier er noget helt specielt, og fornemmelsen af at man er medstuderende er ikke til at tage fejl af. Dertil kommer den lyd der opstod i orkestret, det var en meget original sound med 3 trommeslagere, 2 bassister, 2 guitarister (klassisk/rytmisk), 2 saxofoner, 1 trombone, 1 fagot, 1 blokfløjte, 3 sangere (klassisk/rytmisk) og 1 pianist. Oplevelsen har uden tvivl været stor for os der deltog, og jeg håber at vores lyttere fik bare en smule af denne oplevelse gennem musikken.

DKL Turné orkestret live på Det Fynske Musikkonservatorium

Kurset var et meget komprimeret kursus, hvor vi skulle nå en stor del af Artlabs katalog i løbet meget kort tid. Vi havde i alt 5 oplægsholdere, hvor de to var fællesoplæg for alle deltagere, og 3 hvor vi var delt op i små grupper for at komme rundt og have en mere intim undervisningsform. Der var meget fokus på motivation og kontakten til virksomheder, meget givtig på alle måder. Selvom jeg kunne frygte Otikon ikke ville være helt så meget med på idéen om en Trio Trio Trio impro-koncert for deres ansatte, var det fedt at prøve sine overtalelsesevner.

Det er en fornøjelse at møde andre ligesindede, entreprenør delen af musikbranchen er ikke synderlig stor for at sige stort set fraværende i konservatorie-undervisningen – derfor er der desværre også langt imellem dem der virkelig brænder for at booke koncerter og events. Jeg er helt sikker på at de taskforce deltagere der var med på kurset, er meget motiveret til at gå hjem og banke en super fed Musikkens Dag op for deres konservatorier, nu ved vi i hvert fald hvad der ligger til grund for at kunne motivere sig selv.

Lige nu befinder jeg mig på Egå Ungdoms Højskole, vi øver op til den kommende DKL Turné (facebook event) – imorgen drager vi afsted. Det bliver en vild koncert et klassisk rytmisk mash-up uden lige. Læs mere på www.dklnet.dk

Turné plan:

// Mandag d. 19. januar
11.00 – Det Jyske Musikkonservatorium, Århus
15.00 – Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg

// Tirsdag d. 20. januar
12.00 – Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg
16.30 – Det Fynste Musikkonservatorium, Odense
20.00 – Grundtvigs Højskole, København*

// Onsdag d. 21. januar
16.00 – Club Concious – Rymisk Musikkonservatorium

*Koncerten er offentlig, der tages entré

DKL Turnéen vil være 2 dages workshop hvor der er en klassisk og en rytmisk afdeling, og en samlet afdeling hvor alle spiller sammen på tværs af klassisk / rytmisk. Det bliver en voldsomt Mash-Up og det bliver spændene at se hvad der kan komme ud af projektet. Udover workshoppen vil der være en 3 dages turné. Vi skal spille koncerter rundt på alle konservatorierne i Danmark, og slutter af Onsdag d. 21. i København.

Vil du læse mere om DKL Turnéen kan du klikke dig ind på www.dklnet.dk.

[singlepic=56,480,640]

Den sidste uge er gået med at samle op på hvad jeg skal have nået inden det bliver jul. Så starter det nye år, og det er en god mulighed for at sætte punktum på mange projekter og starte på en frisk. Noget andet er, at hvis man er væk i ca. 14 dage og ikke svarer på mails, snakker i telefon eller på anden vis holder kontakten ved lige, kommer man bare håbløst bagud. Sådan må det jo være når man har valgt at engagere sig.

I Onsdags havde vi et møde i DKL med DMF omkring den tid vi går i møde, siden formandsskiftet i maj har det taget noget tid at finde ud af hvordan det hele skulle drives videre, om der var nogle sager, om der var nogle til at tage kampen op etc… Det har været en periode præget af meget snak med mange mennesker om hvordan det står til, og hvor det ville være godt at gå hen. Den tid er nu ved at være ovre og vi er klar til at tage fat i det mere synlige og håndgribelige. Set i bakspejlet har det været et utroligt spændene halvår, med ansættelse af landskoordinator og kommunikationsmedarbejder, og mødet med en stor del af det miljø der er i og omkring konservatorieverdenen.

Gruppen i Boksen spøger stadig, og grundstenene for indspilningen i Januar er på plads. Vi er ved at booke endnu en lille mini turné, som skal gøre os helt klar til indspilningen. Lille Morten er blevet kontaktet af et booking-bureau som ønsker at bruge de tilbud den lille knægt har, det bliver spændene at se hvad der kan komme ud det samarbejde.

Til sidst har undertegnede og min gode ven Morten Vinther besluttet at prøve indspilningsmulighederne af i vores begges mini studier slået sammen med mit lille side hobby singer-songwriter projekt.

Der er bestemt nok at rive i for tiden, heldigvis er det snart Jul, hvilket jo gør det hele ualmindelig meget hyggeligere at tænke på.

God lørdag!

Det giver jo altid blod på tanden, at andre mener ens numre og indspilninger bør spilles for andre mennesker.

Jeg er så småt gået igang med at forberede endnu en GiB turné – som kommer til at finde sted i starten af det nye år. Som tidligere nævnt har vores gode ven klaverstemmeren.dk skaffet os muligheden for at indspille en live–plade, som skal optages af Thomas Vang. Som ny bassist efter Boje’s retræte har vi fået Thomas Sejthen, Århus baseret kontrabassist, som vi glæder os rigtig meget til at spille med.

Der er også nye ting på vej som pressebillede, delvist navneskift og andre sjove tiltag – et band skal jo vokse sig modet med tiden, hvilket vi vel også til en vis grad gør. Nu er jeg ubestridt yngst i den sammenhæng, så det er stadig de andre der har voksenkortet.

DKL:
Der er fuld gang i De Konservatoriestuderendes Landsråd, det er en fornøjelse at være formand, og sammen med næstformand Thomas Hansen, arbejde os stille og roligt længere ind i rollen som formandsskab. Vi har netop fået ansat en ny Landskoordinator for Musikkens Dag – og stillingen som Kommunikations studentermedhjælp er netop slået op, så der er virkelig kommet gang i aktiveringen. Man kan læse mere om DKL arbejdet påwww.dklnet.dk.