Det er tirsdag morgen, jeg har placeret mig på læreværelset på Musikefterskolen i Humble, min nye arbejdsplads, hvor jeg vil kaste mig hovedkuls ud i dagens gøremål deriblandt dette blogindlæg. Sikken en sommer. Hvor er der meget at se til når man rykker alt op med rod og flytter til den anden ende af landet (samtidig med at man er ved at udgive sin debutplade). Det er noget af en omvæltning skal jeg hilse at sige, ikke mere konservatorie eller hverdags-Aalborg i passagen, ikke flere café besøg i pauserne, eller take-away mad fra kinesergrillen, Kims Kitchen og Nadias. Nu er det Langeland der tæller.
Jeg er flyttet ind i et lille gult hus i Tryggelev ikke langt fra Humble. Her har jeg fået indrettet mig med studie og arbejdsplads så firmaet kan drives videre; der er stadig projekter der skal føres ud i livet, plader der skal mixes og udgives, kontrakter der skal sendes og hvad der nu ellers skal klares i mit lille firma Jævn. Jeg har fået indrettet mig en dejlig stue, og alle mine cd’er og lp’er er kommet frem i lyset – hvilket der ikke var plads til i Aalborg. Det er skønt. Stan Getz sidder på pladespilleren derhjemme, der er ikke noget mere hyggeligt end en god jazzplade som knitrer løs mens saxofonen luftigt fører mig gennem endnu en standard. Jeg sidder og tænker om jeg de sidste 4 år hele tiden har været på vej? Hvorfor har jeg ikke haft sådan en anordning før nu? En anordning jeg skaber for at jeg kan nyde at holde fri, for min egen skyld, for at kunne slappe af og restituere? Jeg kan næsten ikke huske jeg har haft fri siden jeg startede i Aalborg.
Naboen
Jeg har været så umådelig heldig at få en rigtig dejlig nabo. Jeg bor i Afrika har jeg fået at vide, hvilket i mit hoved må betyde at stedet er det mest eksotiske i Tryggelev. Grunden og huset jeg bor på/i ejes af Leif og Hanne, som virkelig har taget godt imod mig. De bor selv på grunden lige 3 meter fra mit hus, og har lige fra starten været nogle af de mest gæstfrie mennesker jeg længe har mødt. Det betyder meget når man flytter til en ny by, at man har nogle mennesker at komme hjem til. Og når man bor alene som jeg, findes disse ikke inden for husets vægge, så derfor er anordningen med de gæstfrie naboer særdeles kærkommen.
Jeg har lært af Leif at måden man får en god nabo er ved at være en god nabo. Det kan der måske være noget om.
Naturen
Det kan sige sig selv der er færre mennesker og mindre “liv på gaden” når man flytter til et område som Langeland. Der bor lidt under 200 mennesker i Tryggelev, og vi kan jo ikke alle vandre rundt ude på gaden hele tiden. Godt nok er det turist-sæson, men der er stadig masser af plads. Til gengæld vælter man over smuk natur hernede. Hver morgen når jeg cykler på arbejde, cykler jeg op ad en bakke op mod kirken i Tryggelev, lige inden svinget kan man kigge ud mod vest og se hele vejen (ca. 3 km) hen over Nørreballe Nor og ned til vandet. Jeg bliver slået af synet hver eneste gang, det er som om der falder en sten fra mit hjerte, som om min puls falder drastisk og jeg glemmer alle de frustrationer der tidligere har været. Det er endnu bedre de gange jeg har sat mig på racercyklen og cyklet en tur rundt langt kysten på den sydlige del af Langeland. Det er en utrolig smuk tur ud mod sommerhusområdet ved Vesteregn ned til Bagenkop, fra Bagenkop ud mod Gulstav, og så op langs østkysten til man havner i Magleby. Jeg føler mig som hovedperson i en kærlighedshistorie imellem en mand der trængte til nye omgivelser, og omgivelser der råber efter at blive beskuet – jeg elsker det sydfynske øhav!
Nu vil jeg afslutte dette indlæg, og gemme resten af kærlighedshistorien til en anden dag. Jeg har det forrygende, og på torsdag øver jeg med The New Voxnorth, fredag møde med selv samme i styregruppen, lørdag middagskoncert med 4 af mine musikalske venner fra Aalborg på Hovedbiblioteket i samme by og om aftenen indspiller jeg duo med min gode ven Søren Raaschou (Trio Trio Trio). En ting er helt sikkert, når det bliver søndag morgen trænger jeg til at komme hjem til Langeland.
Den glade tilflytter ved vandet:
