RSS Feed

‘Diverse’ Category

  1. Tiden er moden til en diskografi

    januar 17, 2011 by Morten Mosgaard

    Det er ved at være snart 3 et halvt år siden den første udgivelse med min deltagen så dagens lys. Det var Voxnorth der kom først, straks efter fulgte Vox 11 og her 3 år efter kom så først Søren Raaschou’s The Way Forward – som jeg endnu ikke har omtalt på denne blog (Undskyld Søren!) og derefter min debut med Morten Mosgaards Orkester. Derfor har jeg nu oprettet en diskografi så man kan få en oversigt over de forskellige udgivelser jeg har deltaget på, og hvor man kan få fingre i alle disse udgivelser.

    Se diskografien

    Her er kort info om Søren Raaschou pladen, hvor jeg medvirker på to improvisationer sammen med Søren. Jeg har spillet med Søren hovedsageligt i Trio Trio Trio, hvor han kort efter orkestrets start tiltrådte som guitarist. Jeg besøgte Søren i studiet i August 2010, og ikke længe efter havnede 2 af vores improvisation på hans debutalbum, der er fart på den knægt – så hold hellere godt øje med ham.

    Søren Raaschou – The Way Forward

    Genre: Jazz

    Medvirker som vokalist på nummer 5 (Party next door) og 8 (Fokustone)

    Selskab: Audioscapers (DKAUD1002)

    Udgivet i 2010

    Links: Søren Raaschou / iTunes


  2. Musikefterskolen i VEGA

    januar 7, 2011 by Morten Mosgaard

    Alt imens jeg kunstnerisk ikke er helt så aktiv udadtil sker der hele tiden nye og spændende ting på efterskolen. Den kommende weekend er ingen undtagelse, på søndag den 9. januar rejser hele efterskolen nemlig til København for at afholde en stor støttekoncert til fordel for Danmarks Indsamlingen 2011.

    Foruden efterskolens sammenspilshold, musicallinje og store kor kommer også Esben Just, SupaJan samt Lysdal, Faldgren og Vang. Og undertegnede må indrømme jeg glæder mig særligt til at se mit Folk og World holdet kaste sig ud i deres egen fortolkning af Mambo Swing.

    Læs mere om koncerten på www.musikefterskolen.dk


  3. Debutten med Morten Mosgaards Orkester

    august 26, 2010 by Morten Mosgaard

    CD Release - til web

    Så skete det, jeg er blevet “musikalsk voksen”; ja sådan føles det nærmest at udgive sin egen plade. Pladen er med Morten Mosgaards Orkester med coverdesign af HvassHannibal pigerne, valg jeg til en hver tid vil være tilfreds med.

    Morten Mosgaards Orkester startede i August 2009, blandingen af jazzorkester og mine flagrende dansksprogede sange var lige den cocktail jeg ikke vidste jeg gik og ledte efter. Derefter gik det stærkt, i december 2009 indspillede vi 12 numre på én dag, og mixede de samme 12 numre dagen efter. Dette kan jeg takke lyd-geniet Åke Linton (Bl.a. Esbjørn Svensson Trio) og mine kompetente med musikanter Anders Persson (S), Torben Bjørnskov og Christian Skjødt for. Jeg var noget træt i hovedet da jeg vendte hjem fra indspilningen, og fra det tidspunkt af har alting taget den tid sådan en pladeudgivelse nu engang tager.

    Lørdag den 22. August ankom pladen så til Danmark, og i den anledning afholdte jeg sammen med resten af orkestret en lille 3 dages mini-tour med Morten Mosgaards Orkester i henholdsvis Aalborg, Ikast og Musikefterskolen i Humble (min nye arbejdsplads). Det var fuldstænding utroligt at se alle de glade mennesker der mødte til arrangementerne – jeg er en stolt og beæret mand – tusind tak!

    Her er et billede fra Ikast receptionen fra en artikel i Herning Folkeblad idag, torsdag den 26. August:

    Den næste lange tid kommer til at gå med at promovere netop dette plade, og ikke mindst få skabt en turné så Morten Mosgaards Orkester kan komme ud til flere mennesker med vores glade musik. Vi glæder os allerede!


  4. Pladereception i Aalborg og Ikast

    august 21, 2010 by Morten Mosgaard

    Morten Mosgaards Orkester - Frontcover

    Idag, lørdag, ankommer min debutplade! Wow, sikken et ridt det har været – og nu mangler vi lige de sidste deltager før den kan komme i handelen. Kan man ikke vente har jeg arrangeret en lille debut-receptions-tour, så det er muligt at få fingrene i pladen før alle andre :)

    DU KAN OPLEVE MORTEN MOSGAARDS ORKESTER OG KØBE PLADEN HER:

    Lørdag den 21. August hos Klaverstemmeren kl. 15.00 – Facebook event
    Søndag den 22. August i Ikast Biograf’s foyer kl. 15.00 – Facebook event

    Der vil være en lille koncert med mit orkester, ellers er det muligt at hænge ud og få en lille snak om hvordan det nu går med hverandre og selvfølgelig også at se og røre pladen.

    HENVENDELSER ANGÅENDE ARRANGEMENTERNE

    Rettes til Morten Mosgaard på 28 40 66 95 eller morten (at) jaevn (dot) dk

    Forsiden - Cover: HvassHannibal


  5. Den plade, den plade

    august 12, 2010 by Morten Mosgaard

    Så går der ikke længe inden jeg modtager debutpladen på cd form. Jeg er så småt ved at gøre klar til at råbe til øst og vest, nord og syd – men inden har jeg skulle være sikker på at alt var som det skulle være. Det er jeg (næsten) nu, så nu tør jeg godt råbe højt. Og hold fest et eventyr det har været at lave denne plade, pladen der startede som – “Nu gør jeg det bare” og er endt med “Nu gør jeg det sgu for alvor!”. Jeg har endnu ikke siddet med den fysiske plade i hånden endnu, men jeg er overbevist om det bliver godt!

    Nu skal jeg ligge sidste hånd på vores lille release tour… så er jeg klar!

    Og sådan ser den ud