Det ville være en løgn at sige at aktivitetsniveauet er faldet efter jeg er blevet efterskolelærer. Fuld tid på en efterskole giver mange gode oplevelser, men optager naturligt også en stor plads i mit liv fortiden. Heldigvis bliver der stadig tid til at komme ud i den store verden, og derfor havde jeg med glæde set frem til endnu en tur til Norge her sidst i Januar.
Anledningen var kursusweekend ved lokalafdelinger Vestfold og Telemark under Norges Korforbund. Jeg skulle være den udenlandske gæste-instruktør og have et hold på 9 korsangere, hvoraf 1 var dirigent, 1 var organist og 1 var bestyrelsesmedlem i Vestfold afdelingen. På min workshop skulle vi arbejde med Gehørssang, oplægget var en blanding af rytmik, leg og bevægelse kombineret med circlesongs og gruppe improvisationer. En blanding af noget af det jeg sætter aller mest pris på at undervise i.
Læs mere om selve workshoppen på Jævn
Rejsen
Udsigten fra Bussen
Rejsen bestod af en køretur Langeland-Nyborg, en togtur Nyborg-Kastrup, en flyvetur Kastrup-Sandefjord og til sidst en bustur fra Sandefjord til Skien, Henrik Ibsens fødeby. Jeg ankom til hotellet først på aftenen fredag, så jeg havde god tid til at vende mig til stedet, få de sidste forberedelser på plads til workshoppen og ikke mindst se Danmark spille semifinale ved Håndbold VM. Lørdag ankom alle kursusdeltagerne og efter en kort introduktion var det igang med workshoppen.
Opstart
Det er altid svært at kende ens elever på forhånd når man skal undervise til en weekend workshop i et andet land, derfor var jeg meget spændt på at møde mine elever for de næste to dage. Jeg bruger altid tid på at sige pænt goddag inden vi går igang med workshoppen, og derefter står den næsten altid på en navne/hilse-leg både for at holdet skal lære hinanden bedre at kende, men også for at jeg kan få en fornemmelse af hvad det er for nogle elever jeg har fået. Man kan nå at observere meget under en simpel navneleg. Jeg får hørt alles stemme, jeg får fornemmet alles rytmiske evner og sidst men ikke mindst får man en fornemmelse af deres tilgang til min undervisning (og mig).
Deltagerne
Jeg har før talt om min store kærlighed for Norge og ikke mindst alle de nordmænd der bor i landet. Jeg elsker simpelthen at komme derop, og af en eller anden grund plejer jeg at gå ret godt i spænd med de nordmænd jeg møder. Det samme galte denne gang. Eleverne på mit hold var simpelthen fantastiske, det var et meget blandet hold med hensyn til baggrund og intentioner, men fælles for dem alle var en interesse for det jeg havde med til dem. Det skabte en rigtig god stemning på holdet, som strakte sig langt ud over undervisningslokalet til aftensmaden og de senere aftenaktiviteter, hvor jeg stolt kunne se deltagerne fra mit hold blive hængene i fællesstuen og synge løs på den ene norske sang efter den anden. Det var glæde ved musik og sang når det er aller bedst, og en kæmpe oplevelse at være med til. Musik kan have en tendens til at blive for vigtig, når den i sidste ende har til formål at glæde os mennesker på den ene eller anden måde. Den vigtige musik blev lørdag aften sat til skamme, og glæden strømmede ud gennem stemmerne i pejsestuen og endte ud i at jeg skulle lære en eller anden norsk melodi grand prix dans imens jeg og et par af mine elever akkompagnerede med beatbox og improvation.
Noget for alle
Korforbundet havde spurgt om jeg havde lyst til at underholde lidt om aftenen, et tilbud jeg ikke var sen til at tage imod. Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle finde på, når ens undervisning kan være meget grænseoverskridende – kan det være svært at bedømme hvornår man laver noget der kan glæde alle uden at overskride for mange grænser, kontra hvornår man glæder de fleste men overskrider nogles grænser i en sådan grad at de ikke har en god oplevelse. Når man underholder store flokke af mennesker, syntes jeg det første er mest vigtigt: At glæde alle. Derfor faldt valget på en lille uskyldig beatbox lektion, bom-ti-ka-ti blev hurtigt til b-t-k-t som hurtigt blev til b-f-t-f-k-f-t-f som hurtigt blev til torden og trutten med læberne. Derefter var stemningen moden til at gøre noget jeg ikke havde turdet fra starten, nemlig en fælles folkedans. Vi fyldte den store konference sal op med deltagere, undervisere og arrangører, som alle fik en hurtig introduktion til “Prinser og prinsesse”-dansen. Det var godt jeg fik lavet den dans! Pladsen var trang og humøret var hørt, så det var ikke altid kæden gik op – men i sidste ende havde vi alle en rigtig god dans og fik sunget med i vilden sky.
Og hvad så
Mit fremragende hold
De nordmænd formår altid at overraske mig, jeg rejste der op med troen på at jeg skulle begrænse mig i forhold til hvor åben og legende jeg kunne tillade mig at være – men der vidste sig ikke at være nogen grænse der skulle tages hensyn til. Jeg håber på alle måder jeg får lov til at vende tilbage til det norske land inden længe og møde den samme eller en ny flok inspirerende nordmænd.
Mange tak til Norges Korforbund og afdelingerne Vestfold / Telemark for at give mig denne mulighed.
En anbefaling på stregen
Lige inden jeg måtte ud af døren og afsted til lufthavnen, nåede jeg at opleve holdende til Benedikte og Anja fra den norske vokalgruppe Pitsj. De og deres hold var forrygende, og det er deres vokalgruppe forøvrigt også, lyt engang.
