april 15, 2010 2

Bag om: Groovin’ Transformator

By Morten Mosgaard in Holdning, Projekter

Groovin’ Transformator, har allerede her sent onsdag vist sig at blive et ualmindeligt projekt, ikke kun grænsebrydende men på samme tid  også nærmest en kunstneriske åbenbaring i forhold til hvordan kunst og musik kan skabes og hvor mine kompetencer kan trække mig og kunsten omkring mig hen. En af de ting det har givet mig mest, er fornemmelsen af hvor begrænsende den almindelig koncertform har været for mig – hvor udtryksbegrænset det er bare at spille musik. Der findes så mange kunstarter i hele verden, hvorfor skal al ting ske isoleret – og hvis det samles opnår det aldrig bevågenhed enten fordi dem der gør det virkelig ikke gør det godt, eller fordi projektet ikke vinder folks hjerter – måske fordi de ikke forstår det, eller der er nok at forholde sig til i forvejen.

Med Groovin’ Transformator er jeg for det første virkeligt kommet på arbejde, men på den anden side har jeg virkeligt også fået musikken på arbejde. Og til det vil jeg skynde mig at påpege hvor professionelle og overskudsagtige mine elskede nordmænd har været – det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med dem. I kan finde dem her: Harald LassenDavid Aleksander SjølieChristian Meaas Svendsen og Tore Flatjord.

Jeg har i løbet af projektet skrevet “dagbog” eller “logbog” om man vil, for at kunne holde styr på hele projektet. Det har krævet alle mine kræfter at skulle samle musik, digter, rapper, skuespillere og en tryllekunstner og her har det dokument du kan downloade her virkelig været en stor hjælp til at finde hoved og hale i det hele – samtidig kan det også give jer læsere et indblik i hvad der sker inde i mit lille kreative hoved under forberedelserne til morgendagens optagelse.

Download Groovin’ Transformator logbogen

Sikken’ et projekt. Hvordan det kommer til at lyde på en cd – er fuldstændig umuligt at forholde sig til på nuværende tidspunkt, og på sin vis heller ikke synderligt konstruktivt at forholde sig til midt i processen. Nu skal vi bare sørge for at indholdet bliver så godt som overhovedet muligt – og så må optagelsen komme i anden række.

Tags: , , , , , , , , ,

2 Responses to “Bag om: Groovin’ Transformator”

  1. [...] I løbet af projektet skrev Morten Mosgaard logbog om projektet, du kan læse logbogen og Mortens tanker bag i denne blog: Bag om Groovin Transformator [...]

  2. [...] I løbet af projektet skrev Morten Mosgaard logbog om projektet, du kan læse logbogen og Mortens tanker bag i denne blog: Bag om Groovin Transformator [...]

Leave a Reply