I 2014 startede jeg som friskoleleder på Margrethe Reedtz Skolen i Ryde. Én af de første projekter jeg tog fat på, var at lave en strategi for en række udviklingsprojekter vi som friskoleskole kunne søge fondsmidler til. I denne proces fik jeg hjælp og vejledning af konsulentvirksomheden Vestviden fra Lemvig.

Megainstrumentet

Et af udviklingsprojekterne i skolens nye strategi, var at søge midler til at få skabt en stor kunstinstallation i vores skolegård. Idéen var en jeg havde med mig fra Langeland (hvor jeg før friskolelederjobbet arbejdede som efterskolelærer), og kom af en idé om at lade eleverne på efterskolen bygge et stort metalklatrestativ, hvor længderne af jernrørerne var regnet ud, så de spillede en bestemt tone når man slog på dem. Projektet blev aldrig til noget, men idéen om et “megainstrument” levede videre, og lige præcist den idé virkede – af en eller anden grund – til at passe ind på friskolen i Ryde.

Fra skole til lokalsamfund og tilbage igen

Kunstværkets funktion i strategien var – som første skridt – at være en måde skolen kunne komme lokalsamfundet i møde. Friskolen skulle være drivkraft for lokalsamfundet, for ad den vej at gøre lokalsamfundet til drivkraft for friskolen.

Det var næppe kunstværket (selv) der gjorde det, men der var ingen tvivl om, at friskolen senere er blevet kendetegnet ved at være en skole med en stor meget aktiv støttekreds, hvilket de mange udviklingsprojekter uden tvivl har hjulpet til.

Fra megainstrument til fremmedlegeme til …

Vestviden stod for at udfærdige den endelige ansøgning, som blev sendt til Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunsts pulje “Kunst i det offentlige rum”. Vores ansøgning var anderledes fordi man i den pulje normalt søger til et sted, og vores ansøgning kom med en klar idé (megainstrument). Jeg blev derfor af legatudvalget bedt om, at lave en uddybning af vores idé, for at legatudvalget kunne træffe deres beslutning. Vi havde ansøgt om 1 million til projektet, og legatudvalget valgte at støtte projektet med 1,2 millioner for at give plads i budgettet til 2 kunstnere frem for 1, som var vores oplæg i budgettet.

Det var lydkunstner Christian Skjødt og billedkunstner Jørgen Carlo Larsen som fik til at opgave at fortolke, hvad et “Megainstrument” skulle være i Margrethe Reedtz Skolens skolegård. Kunstnerne gav hurtigt værket arbejdstitlen “Fremmedlegeme” og blev ved indvielsen omdøbt til de præcise GPS koordinator for værkets placering: 56º25’59” N 8º46’35” Ø 52 METER OVER HAVET.

At få lokalsamfundet med

I hele forløbet var det en prioritet for mig som idémand og lokal projektleder, at lokalsamfundet følte et ejerskab for det endelige værk. Den oprindelige idé var at lade kunstnere og lokalsamfund møde hinanden af flere omgange, hvilket var svært at gøre i den grad jeg havde håbet. Alternativet blev derfor at jeg sørgede for en grundig formidling af arbejdets gang, både gennem indlæg på værkets egen hjemmeside og ikke mindst ved små indslag til fællesarrangementer på skolen og for lokalsamfundet.

Når et kunstværk af denne størrelse og kvalitet flytter ind i en landsby med 235 indbyggere, er det ikke en selvfølge at folk i området vil sætte pris på det. Derfor var det meget glædeligt, at formidlingen med tiden fik skabt en forståelse for projektet, der gav mange i lokalsamfundet en respekt for værket.

Det var alt i alt et utroligt spændene og lærerigt projekt, som gav os i Ryde mange gode oplevelser med kunsten. Christian Skjødt og Jørgen Carlo Larsen er kommet op med et fantastisk inspirerende værk, der er langt fra den oprindelige idé, men som stadig favner den oprindelige tanke – hvilket i sig selv er imponerende.

Hele forløbet er beskrevet på værkets egen hjemmeside, hvor man også kan se billeder fra de mange forskellige faser af projektet.

Læs mere på kunstværkets hjemmeside

Foto af Erling Lykke Jeppesen