Det intime møde med en sangskriver og hans fortællinger

I 2011-2012 drog jeg på små danmarksturnéer rundt omkring i landet, for at spille mine sange hvor de hører hjemme. Nemlig tæt på folk i hjemlige omgivelser. Koncerterne blev afholdt af en række private personer, som ønskede at invitere venner og bekendte til en hyggelig og musikalsk aften i deres egne stuer. Koncerternes intime rammer viste sig at være det perfekte sted ikke bare at fortælle, men at dele historier. Flere koncerter udviklede sig i løbet af aftenen til fælles samtaler om de emner teksterne berørte. Mere kan man ikke ønske sig som sangskriver.

Til stuekoncerterne spillede jeg sangene fra udgivelsen Morten Mosgaards Orkester – Igen suppleret med historier om de sange jeg spillede.

Hør sangen “Hvis min lejlighed” spillet til stuekoncert i Ringe

Hør sangen “Frit fald” til stuekoncert i Odense

3. februar 2012