135 musik og bevægelsesglade efterskoleelever, to super-undervisere og et kulturhus på vej tilbage til fordums storhedstid.

I 2010 startede en ny støtteforening for det gamle kultursted Ørstedspavillonen i Rudkøbing. Jeg tog initiativ til at vi fra Musikefterskolen i Humble afholdte en dag, med fokus på netop denne nystartede forening og dets gode formål, for skabe opmærksomhed om projektet. Planen var simpel: at give eleverne på efterskolen en workshop med musik og bevægelse, der kunne demonstrere noget af den glæde et lokalt kulturhus, i al sin mangfoldighed, kunne give dets lokalbefolkning.

Underviserne var Torben Jensen og Lene Nørgaard, begge undervisere fra Det Jyske Musikkonservatorium og samtidigt mine gamle undervisere fra konservatoriet.

Arrangementet, som havde titlen “Verden for Langeland”, nåede stor bevågenhed, og dannede rammen for en hel udgave af programmet Waders og Laksko fra TV2 Fyn.

8. marts 2011