RSS Feed

maj, 2010

  1. Motivation og empati

    maj 30, 2010 by Morten Mosgaard

    Nogle gange bliver jeg mindet om hvor dejligt det er at internettet er blevet opfundet, at interessant viden bliver delt på måder det virkelig fortjener at blive delt på. Jeg vil ikke sige så meget mere end, se de to klip her – og nyd det:

    Category Anbefaling | Tags: ,, | No Comments

  2. Nogle ting skal man holde for sig selv

    maj 29, 2010 by Morten Mosgaard

    Det er sundt at åbne op. Man skal lære at kunne snakke/skrive om de ting der står på i ens liv, få dem ud, bearbejdet, set fra nye vinkler og så videre. Det er utroligt hvad det kan give at få lukket op for nogle af alle de ting man ellers ville gå og holde på. Og når man så har åbnet sig så meget man fortæller alting, skal man lære at lukke i. For nogle ting har nu engang bedst af at blive inde i hovedet i et lille stykke tid, inden det skal nogen steder. Det er næste skridt.

    Category Tanker | Tags: | No Comments

  3. Bag om: Andrew D’Angelo i Aalborg

    maj 5, 2010 by Morten Mosgaard

    Foråret 2010 har for mig været en tid præget af en lang række store og små projekter. Jeg er nu ved at komme på den anden side af alle projekterne og jeg føler det er på tide at få samlet op på dem der ikke har fået så meget omtale endnu. Derfor har jeg i denne blog tænkt mig at fortælle lidt mere om Andrew D’Angelos besøg her i Aalborg, som foregik i uge 7 i år. Du kan på jaevn.dk se programmet for ugen og en længere beskrivelse af Andrew D’Angelo og projektet.

    Baggrund:

    Jeg mødte Andrew D’Angelo i sommeren 2009, hvor jeg som Summersession deltager var havnet på Andrew D’Angelos hold takket være Kresten Osgood (jeg skylder en bajer). Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg gik ind til for at være helt ærlig, men der gik ikke længe før jeg var helt sikker på jeg var havnet det helt rigtige sted. Specielt da jeg kom rundt og oplevede hvad de lavede på de andre hold, kunne jeg mærke at hos Andrew følte jeg mig helt hjemme af en eller anden uforklarlig grund.

    Efter Vallekilde-stævnet, som JazzDanmark havde arrangeret (og som jeg før har omtalt på bloggen), holdt jeg kontakten ved lige med Andrew. Der gik ikke længe før jeg fik mig selv til at spørge om han ikke kunne komme til Aalborg – så ville jeg arrangere hans besøg heroppe. Til mit held var Kaja fra JazzDanmark allerede igang med søge Kunstrådet om støtte til et besøg igennem DIVA ordningen, støtten gik igennem og Andrews besøg i Danmark var en realitet.

    Planlægning:

    Da det gik op for mig at Andrew D’Angelo virkeligt kom til Aalborg, lavede jeg en hurtig brainstorm over hvad jeg ville ønske han og byen fik ud af hinanden. Mit udkast tog udgangspunkt i undervisning på konservatoriet, I håb om at hans besøg på konservatoriet – efterfølgende kunne trække nogle af alle de studerende ud i byen til arrangementer jeg ønskede de ville opleve nogle flere af. Det skal jeg selvfølgelig ikke bestemme, men ikke desto mindre var det en motivation jeg i høj grad lagde vægt på.

    Undervisningen faldt på plads, og derefter gik det slag i slag med at få ting i hus, Musikarkæologerne (DRA, Kons, Huset og DMF – Se side 4), Studenterhuset, Banddoctor (MUSAM) og vores nye koncertforening It’s A Boring Century var efterhånden en realitet. Jeg var meget overrasket over hvor godt folk tog imod projektet med Andrews besøg, og da det hele var på plads – var jeg en meget stolt arrangør.

    Presse:

    For mig var Andrew D’Angelos besøg i Aalborg, uden tvivl det største, mest spændende og mest prestigefyldte projekt jeg nogensinde havde kastet mig ud i. Derfor var jeg på intet tidspunkt i tvivl om at denne historie var som født til at blive trykt i Nordjyske: Aalborg musikeren der tog til kursus for jazzmusikere og vendte hjem med en ny ven der i den grad er en unik international musiker. Selvom det hang mig langt ud af halsen (igen) at skulle skrive pressemeddelelsen var jeg for en gangs skyld stolt over resultatet (Det kan Anders Hornshøj bevidne som befandt sig i køkkenet da meddelelsen var færdig). Det betød utrolig meget for mig at denne historie skulle fortælles til det Nordjyske folk. Jeg er meget stolt over de ting der sker i mit liv for tiden – og nu havde jeg endelig chancen for at fortælle om det.

    Jeg sendte det til de kontakter jeg nu havde informationer på i den nordjyske medieverden, og ikke længe efter efterspurgte Nordjyske (avisen) et større pressebillede – spørg om jeg blev vanvittigt stolt af at det nu endelig var lykkedes at komme igennem: “Gjorde du det?” – “Ja!”. Vi havde nemlig også haft en del problemer med at komme igennem til lokalpressen med vores nye koncertforening It’s A Boring Century (hvilket heldigvis lykkedes samme uge for Christian Skjødt, men kun i Nordjyske).

    Da jeg den efterfølgende lørdag skulle til København for at mødes med Andrew, så jeg en lille notits som kun handlede om koncerten på Kunsthal Nord. Jeg skrev en mail til Nordjyske for at checke hvornår det kom i (jeg troede nemlig stadig der kom den historie jeg i mit ansigts sved havde prøvet at formidle), og den ville komme i kort tid efter. Deres omtale blev til endnu en lille notits meget lig den anden, og det pressebillede jeg havde fremsendt – var blevet byttet ud med et andet de havde fundet på nettet. Kort sagt, der var ingen historie at komme efter – der var blot få ord om at Andrew D’Angelo var i byen, ikke noget om mit møde med Andrew eller hvorfor Andrew var i byen.

    Det vigtigste var at Andrew fik noget omtale, så personer der kender til ham kunne nå at opleve ham mens har var i byen – og det gjorde han. Jeg lægger dog ikke skjul på at jeg var skuffet over ingen af medierne havde interesse i at dække den historie der inde i mit hoved var som skrevet til lokalpressen. Så blev jeg det klogere.

    Det havde fra starten af projektet været planen at JazzDanmark ville give lidt markedsføringsassistance i forhold til Andrew-besøget, og jeg havde i den forbindelse håbet på lidt hjælp til pressedelen – men af flere forskellige årsager blev det ikke rigtigt til noget før det var for sent. Det er svært at sige om det havde gjort nogen forskel, og til deres forsvar er de kommet efter det siden, men det hjalp ligesom ikke særlig meget i februar da projektet kørte.

    Afviklingen:

    Det er jo altid interessant hvordan andre mennesker vil reagere på det man selv har haft store oplevelser ud af. Det var i den grad også tilfældet ved dette projekt. Andrew skulle undervise på konservatoriet, og jeg ville lyve hvis jeg ikke indrømmer at jeg var en smule nervøs for udfaldet – men allerede fra første dag var det som om det hele bare gik op i en højere enhed. Jeg blev hurtigt klar over at der i den grad var en grund til at det var lykkedes at få Andrew til Aalborg. Dette blev temaet for resten af ugen, alle arrangementer faldt i den grad på et tørt sted for de som oplevede dem – set i mine øjne selvfølgelig. Responsen jeg har fået fra de forskellige arrangementer har været overvældende.

    Det praktiske omkring afviklingen kørte næsten gnidningsfrit. Den eneste lille ting var at jeg havde skaffet hotel igennem konservatoriet – hvilket viste sig at være en bestilling der ikke var helt som jeg havde troet. Det burde jeg havde checket op på, men det var heldigvis ikke noget problem at få det tilpasset – takket være Park Hotel og den søde dame bag skranken.

    Efter projektet:

    Det er nu noget tid siden projektet. Hverdagen vendte hurtigt tilbage, og jeg er i dag i større grad bevidst om hvor stor en oplevelse og erfaring projektet har været for mig. En af den slags oplevelser der får en til at ændre syn på den hverdag man har udlevet ind til videre.

    Der var meget arbejde forbundet med arrangementet, men et sådan projektet er en helt unik oplevelse. Jeg har efterhånden kastet mig ud i en del projekter, men at få muligheden for at trække en af mine store inspirationer til min egen by, har forhåbentligt været med til at styrke det miljø jeg håber at styrke igennem mine projekter. Dertil kommer alle de timer jeg brugte med Andrew, man kan lære meget til en workshop – men man kan lære endnu mere ved siden af. Sidst men ikke mindst har jeg fået en rigtig god ven som jeg i den grad kommer til at savne.

    Tusind tak til alle jer der støttede op om projektet, dette var aldrig lykkedes uden jer: JazzDanmark, Trio Trio Trio,  Det Jyske Musikkonservatorium – Aalborg, Den Rytmisk Dag og Aftenskole, Dansk Musiker Forbund Aalborg, Huset, It’s A Boring Century, Musam, Kresten Osgood, Studenterhuset / Jazzklub Limbo, studerende på konservatoriet og besøgende til alle arrangementerne. Mange tusind tak!

    Til sidst en særlig tak til manden der kom, så og sejrede - Andrew D’Angelo

    Category Projekter | Tags: ,,,,,,,,,,,,,, | No Comments

  4. Postkort fra Bergen

    maj 3, 2010 by Morten Mosgaard

    Min Bergens tur er ved at være forbi. Jeg har været her i lidt over en uge, og har gjort alt hvad jeg kunne for at integrere mig i det norske samfund. Det resulterede blandt andet i et mere eller mindre hovedløst forsøg på at klatre op af Stoltzekleiven, en meget ujævn sti/trappe der fører op til toppen af Sandviksfjellet, et af de 7 bjerge der omgiver Bergen. Vi brugte omkring 30 minutter på at gå op af Stoltzekleiven (315 højdemeter) hvilket er ca. 22 minutter mere end rekorden som er på 8 min. og 13 sekunder, sat af Jon Tvedt i 1995 – jeg fatter ikke en bjælde af hvordan man kan bevæge sig så hurtigt op af denne slidte sti.

    Nok om Bjerge

    Grunden til at jeg sidder her i Bergen skal findes tilbage i efteråret hvor jeg var på endnu en norges rejse, for at lære dette dejlige land bedre at kende. På rejsen besøgte jeg for første gang Bodil Lunde Rørtveit, som jeg kender igennem min gang i kor miljøet. Bodil synger i den norske vokalgruppe Apes&Babes, og vi stødte på hinanden da vi begge optrådte til Århus Vocal Festival i 2009.

    Efter vores møde spurgte Bodil mig om jeg kunne tænke mig at medvirke til at udvikle en danseforestilling. Hun har allerede et samarbejde med den norske danser Henriette Slorer, og da jeg jo som nogen ved er kæmpe fan af at blande kunstarter sagde jeg straks ja.

    I et dansestudio i Bergen

    Den seneste uge har vi så været i et dansestudio her i Bergen hvor vi har gjort hvad vi kunne for at skabe en fælles forståelse for hvad det er for et projekt vi har gang i. Det har været en uhyre spændende uge, der blandt andet bød på teatersport øvelser, banan rytmer, impro sang til dansere, danse dirigent øvelse, tandbørste musik og meget meget mere.

    Vi har alle tre utroligt forskellige baggrunde, og når man på den måde som vi gør – bevæger sig ind på et nyt territorie med en fod stadig plantet på hver vores lille ø, er det utrolig vigtigt at få snakket om hvad det egentlig er der foregår og har foregået. Det har været en stor udfordring at skulle arbejde på denne måde med et projekt, en arbejdsmåde hvor man lærer utrolig meget om sig selv, sine kompetencer og hvordan man virker på andre mennesker.

    Det har været en uundværlig uge for et projekt som dette, og jeg ser allerede frem til at kunne arbejde videre med projektet næste gang vi ses.

    Lidt om dans i Bergen

    Det er ikke fordi jeg skjuler at jeg holder meget af Bergen, det er meget svært, for byen er helt sin egen. Dens omgivelser er utroligt smukke med fjorden, den lille halvø i midten og de 7 bjerge der omgiver byen. Udover de smukke omgivelser, kommer så at der virker til at ske utroligt meget kulturelt i Norges anden største by. Denne gang stiftede jeg igennem Bodil og Henriette bekendtskab med Norges Nationale Kompani for Samtidsdans – Carte Blanche, som i denne uge afviklede projektet Try In House II hvor danserne har fået frie tøjler til at gøre lige hvad de vil. Bodil og Henriette deltog i et nummer med danseren Nuria Guiu Sagarra.

    Jeg var utrolig glad for at opleve dette arrangement, møde flere af de talentfulde dansere Carte Blanche huser, og jeg kan ikke lade være med at være overrasket over at Norges Nationale samtidsdans-kompani ligger i den næst største by. En kæmpe stor fordel for Bergen. Jeg havde desuden æren af at møde Bruno Heynderickx, lederen af Carte Blanche, og fik en lille snak om dans, Bergen og folk der flytter verden rundt. Jeg ønsker Carte Blanche alt held og lykke med deres fremtidige produktioner, og glæder mig til at vende tilbage en anden gang jeg er i byen.

    Mødet med de voksne

    Sidst jeg var i Bergen, sørgede Bodil for at jeg kunne komme ned og spille en lille mini-koncert med det lokale orkester “Voksne Herres Orkester”. Det er fire garvede Bergenmusikere som hver mandag mødes og spiller 4 korte sæt på Logen Teater i Bergen. Jeg havde sat forventninger højt, og det kunne jeg sagtens gøre – for det var igen en sand fornøjelse at spille med disse fire garvede herre. Og selvom det tog lidt hårdt på mig at skulle introduceres for Steiner Krokstads (trommer) yndlingssnaps, var det en aften jeg sent vil glemme.

    Tak til orkestret, Bodil og alle jer der tog så pænt imod mig på Logen.

    Workshop for de unge

    Igennem min Bergen veninde Ann-Camilla, kender jeg Ruth som har et ungdomskor på Bergens Kulturskole. Hun havde i anledningen af mit besøg sat en workshop op for hendes ungdomskor på deres øve-aften. Det blev en turbo udgave af Rytmik, leg og bevægelses workshoppen jeg arbejder på, og jeg ser frem til at kunne vende tilbage til Bergen og arbejde videre med Ruths fremragende ungdomskor.

    Det er virkeligt spændende at arbejde med nordmænd, man kan når man underviser virkeligt mærke den mentalitets forskel der er imellem danskere og nordmænd – på trods af at vi på så mange måder minder om hinanden. Det var samme oplevelse jeg havde da jeg besøgte Norge tilbage i efteråret, og for første gang prøvede at undervise heroppe.

    Bergen i billeder

    Her er et udvalg af de bedste billeder fra turen, hele billedserien kan ses i dette galleri: Bergen April 2010

    Til slut vil jeg sige tusind tak til alle jer jeg mødte på min vej på denne Bergens tur, og specielt tak til Bodil og Henriette for at tage initiativ til dette spændende projekt, og til Ruth for at invitere mig til at undervise hendes ungdomskor. Vi ses i Bergen.

    Category Diverse, Projekter, Workshop | Tags: ,,,,,, | No Comments