En dansk impro-trio, et norsk jazzorkester, en nordjysk saxofonhelt og en strandet brooklyn avangardist.

Da jeg i 2010 startede den eksperimenterende musikforening It’s a boring century sammen med Christian Skjødt, Søren Raaschou og Edith Vizer, fik den ikke for lidt på arrangør tangenterne i Aalborg. Det hele peakede da vi blev tildelt penge fra den daværende “Nordkraft” pulje, til at afholde et arrangement i det nyåbnede kulturcenter Nordkraft i Aalborg. Rammen blev den alternative biograf, Biffen, og aftenens vært blev den nordjyske saxofonhelt Jacob Mygind.

Med til koncerten var mit daværende impro-orkester Trio Trio Trio, det norske orkester Oro og sidst men ikke mindst min gode ven og fantastisk improvisationsmusiker Andrew D’Angelo fra avantgarde miljøet omkring Brooklyn, som (heldigvis) var strandet i Danmark grundet en stor askesky over Island.

Til lejligheden havde Christian Skjødt udviklet en buzzknap, som var koblet til det store biograflærred med lyd. Denne buzzknap var til Jacob Mygind, som i aftenens anledning havde fået en dommerrolle. Han satte en ramme, og bestem hvem der måtte være med. Det hele kunne hele tiden afbrydes af den store buzzknap.

Hvordan det gik, kan du læse meget mere om i denne 5 stjernede anmeldelse fra Nordjyske.dk: “Sjovt, sært og umuligt smukt”

17. april 2010