RSS Feed

oktober, 2009

  1. Kreativitet kommer udefra

    oktober 31, 2009 by Morten Mosgaard

    For mig er det utroligt vigtigt at finde ud af hvad andre kreative mennesker tænker og gør. Det er blandt andet derfor jeg er flittig bruger af hjemmesiden www.ted.com – som jeg før har henvist til. I dag så jeg et foredrag med forfatteren Elizabeth Gilbert med emnet at passe på kreativiteten. Efter en stor bog succes oplevede hun hvordan folk spurgte hende om hun ikke var bange for ikke at kunne leve op til sin sidste succes. Og jo hun var bange, for hvad hvis inspirationen ikke var der længere, og den bog hun sad og skrev på ikke blev lige så god som den anden. Hun henviser til de mange store talenter man har set dø alt for tidligt, enten ved egen hånd eller pga. deres hårde liv. Det kan være et hårdt liv hele tiden at skulle leve op til de forventninger der kommer, når man er skaberen bag en stor succes.

    Hendes undersøgelser af emnet bragte hende til det gamle Grækenland, hvor kreativitet ikke var noget man havde i sig men noget der kom udefra. I stedet for at være et stort geni, var ens værk kommet til igennem hjælp udefra. Egentlig er det lidt pudsigt at høre dette fra en amerikaner der er vokset op med den amerikanske drøm, kontra os der er vokset op med “Du skal ikke tro du er noget”.

    Jeg kommer til at tænke på mit møde med Lonnie Smith i sommers på Summersession. Efter jeg havde set ham spille, gik jeg hen og sagde til ham at det virkeligt var inspirerende for mig at se ham spille – han har en helt unik kreativ tilgang til det at spille. Svaret jeg fik fra Lonnie var “It’s your fault man, it’s your fault”, jeg tog det i første omgang som en “kæk” bemærkning, men ikke længe efter fik jeg selv lyst til at bruge den. At spille musik med en kreativ tilgang, gør at man finder inspirationen både igennem sig selv men i høj grad også igennem de impulser man får fra tilskuerne, rummet, medspillere og så videre. I mine øjne er Lonnie et geni – men måske er det hans evne til at fange impulserne der gør et geni.

    Jeg kan dog ikke helt forene mig med at “personificere” selve kreativiteten, jeg ser det mere som en kombination af de impulser jeg får og de impulser jeg har inde i mig selv. Denne video kan sætte mange tanker igang, og sætter i hvert fald tingene i et nyt perspektiv for mig – så jeg kan stærkt anbefale at man ser dette foredrag, god fornøjelse:


  2. Morten Mosgaard feat. Persson/Ramsbøl/Skjødt – Forklaring af konceptet

    oktober 26, 2009 by Morten Mosgaard

    Ved siden af alt børnemusikken, studenterpolitiken, skolen, jazzen, undervisningen osv. har jeg haft for vane at skrive mine egne sange. Egentlig har jeg skrevet sange lige siden jeg var en lille dreng, dengang var det mest improviserede numre. Det med at skrive sange tog for alvor fart da jeg tog på efterskole, og siden har jeg skrevet massevis af sange. I efteråret 2008 begyndte jeg så at tage ud og spille med disse sange, først var det alene, så senere med forskellige musikere som mit orkester.

    Et af de orkestre der har spillet mine sange med mig, var til koncerten ved Klaverstemmeren i August hvor jeg havde fået samlet Anders Persson (Sverige) på klaver, Morten Ramsbøl på bas og Christian Skjødt på trommer. Her kan du se nummeret Solen Blir’ Så Rød fra den omtalte koncert:

    Hvorfor jeg ikke samler et fast orkester:

    Det er helt bevidst at jeg ikke har valgt at arbejde med et decideret fast orkester, eller holde mine sange i en fast form, sound eller udtryk. Sangene skal leve og blive formet af de musikere der spiller musikken. Jeg er så heldig at kunne spille med musikere der ikke behøver at øve numrene igennem flere gange. Jeg har lavet nogle meget simple node-ark med et oplæg til en form og så akkorder. Inden koncerten giver jeg så et lille indblik i numrene ved at spille dem igennem en eller to gange med de folk der nu skal med til koncerten.

    Hvad giver det musikken?

    Mit humør skifter, det samme gør omgivelserne, publikum, musikerne jeg spiller med, maden vi får inden, status på vores økonomi og så videre. Alt sammen ting der er med til at gøre hver enkelt situation helt sin egen. Ved at have så frie rammer i mine numrer, føler jeg at der plads til at hver gang nummeret bliver spillet vil det være et nyt nummer. Der er selvfølgelig ikke den fuldstændige harmoniske eller melodiske frihed, der er heller ikke en handlingsmæssig frihed – men inden for de rammer er der masser af frihed. Den frihed er for mig med til at gøre hver eneste koncert unik, jeg elsker at blive udfordret musikalsk, jeg elsker at jeg ikke altid skal spille det samme nummer på den samme måde, og jeg elsker specielt at musikerne jeg spiller med, publikummet jeg spiller for, kan være med til at forme den musik vi alle oplever når vi er der.

    Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal opleve at spille mine numre med og for nye mennesker, umiddelbart er næste gang i Bakkehuset Ikast 18. november hvor jeg spiller numrene sammen med den danske guitarist Uffe Steen, som foruden at være vanvittig dygtig også er et dejligt menneske – det bliver en ære.


  3. Et flot og dejligt land – 3. del

    oktober 21, 2009 by Morten Mosgaard

    Det er blevet tid til 3. og sidste del af blog-triologien “Et flot og dejligt land”. Jeg er netop hjemvendt til Aalborg efter endnu en behagelig rejse med Cimber-Sterlings direkte rute Aalborg-Oslo, Oslo lufthavn skal til gengæld alt andet end anbefales! Højrøstet fulde polakker gør det ikke en synderligt meget bedre oplevelse at være i lufthavnen, for ikke at tale om deres kø-system som alle skal igennem. Men det skal ikke gå ud over Norge.

    Først lige en udsigt fra skolen ved solnedgang:

    18102009252

    Det har virkeligt været en dejlig tur, men inden jeg kommer for meget til konklusionen, eller hvad man kan kalde det, så vil jeg lige fortælle lidt om mit ophold på Toneheim Folkehøjskole hvor jeg var lørdag-tirsdag. Jeg havde før stiftet bekendtskab med Toneheim da jeg sidste år var på Norges-turné med VoxNorth – så for mit vedkommende var det et gensyn, og et glædeligt gensyn. Allerede sidste gang jeg var på skolen, syntes jeg at kunne mærke en god energi – og den energi var der stadig, denne gang lærte jeg dog bedre at forstå hvor den energi kom fra. Alle elever på Toneheim spiller musik i en eller anden sammenhæng, trods dette virker flokken på mange måder til at formå og være både homogen og alsidig. Det er nogle meget dedikeret unge mennesker, og som en af lærerene udtalte – hvis man ville lære noget, var der rig mulighed for det. Altså der skulle være en lyst fra eleven til at lære. Jeg kunne ikke lige forestille mig en dansk højskole, hvor eleverne kommer søndag! morgen klokken 9.00 og spørger efter en tilsynslærer der kan låse op til øvelokalerne. Lærerne imellem på skolen var der virkeligt en god kommunikation, og alle lærere jeg fik at snakke med i den korte tid jeg var der – var åbne og interesseret. Sjældent har jeg mødt et sted hvor man kunne gå så konstruktivt i dialog omkring indholdet af et fag. Det virkede som en drømme arbejdsplads.

    På Toneheim skulle jeg foruden at lære lidt mere om stedet, undervise 16 sangere i musik og bevægelse med fokus på Circlesongs. Jeg havde været lidt nervøs for hvordan jeg skulle gribe det an med denne aldersgruppe (18+) – da jeg jo før havde oplevet en stor forskel på at undervise danske unge og norske unge. Det er simpelthen sværere for mig at læse eleverne i forhold til hvor jeg skal bevæge mig hen, så jeg valgte at læne mig tilbage og tro på min intuition. Til tider spurgte jeg dem direkte om “det var en god måde at gøre det på for dem” eller om “det virkede mærkeligt”, hvilket jeg ikke fik så meget ud af, men alligevel fik jeg en pejling om at vi var på rette vej. Dette var dog kun tilfældet søndag, for da vi mandag eftermiddag havde en 2 timers session - tog det virkeligt form! Det som om alt lige pludselig faldt på plads og vi endelig var blevet en sammentømret gruppe der var klar til at gå på scenen to timer senere, hvilket vi jo så også skulle. Jeg valgte at give dem meget ansvar, og vi lavede ting på koncerten hvor jeg mere eller mindre bare kastede folk ud i at være centrum – det er ikke mit indtryk det er en særlig norsk måde at gøre det på, men vi havde arbejdet meget med at bryde vores grænser, lidt efter lidt, til jeg var sikker på de troede så meget på gruppen at de turde gå i front. Koncerten forløb fremragende, selvom man jo ikke må sige sådan noget selv, men set fra instruktørpladsen var jeg ovenud (himmelråbende) tilfreds med mine elevers præstation – som også fik at føle at de virkeligt havde været med til at give deres medstuderende en stor oplevelse. Rent musikalsk fik de en god og anderledes oplevelse af deres instrument, stemmen (kroppen) – en oplevelse jeg bliver mere og mere bevidst om er vigtig for sangere der måske ikke er bevidst om i hvor høj grad de selv har mulighed for at “være musikken”.

    Jeg har oplevet det nogle gange nu, og det er fuldstændig mærkeligt (og grænseoverskridende at fortælle) at når man har sunget sådan en koncert oven på en workshop – føles det lidt som en drøm der går i opfyldelse, jeg føler mig priviligeret at jeg kan have sådanne oplevelser. Tak.

    På alle måder har det været en stor oplevelse at være på Toneheim, se deres undervisning og få lov til at arbejde med nogle af deres elever. Nu kan jeg kun håbe at de 16 stjerne sangere holder fast i hinanden og fortsætter med at arbejde sammen som gruppe – og at jeg får lov til at komme igen og lege lidt mere med dem :) Hvis du går og overvejer og søge ind på kons men ikke føler dig helt klar, eller bare trænger til et anderledes år – så er Toneheim (foruden MGK selvfølgelig) helt klart en anbefalelse værdig! Tak til jer alle, specielt Heidi og sangerne :-)

    Afslutning:

    Da jeg rejste afsted på min Norges tur, var jeg ikke helt sikker på hvad det egentlig var jeg ville have med hjem. Jeg havde selvfølgelig en klar idé om hvad jeg kom efter, som jeg jo også havde formuleret i min ansøgning – men hvordan jeg skulle finde frem til noget som helst jeg kunne bruge, kunne jeg ikke lige forestille mig. Nu sidder jeg på den anden side og kan se tilbage på en tur som jeg tror på mange måder kommer til at spille en stor rolle i mit fremtidige liv. Så selvom jeg nu sidder med en skræmmende to-do liste som stort set kun består af opgaver der skal gøres NU! – har det på alle måder været det hele værd at rive de her 13 dage ud af kalenderen. Om alle ville have godt af en sådan tur skal jeg ikke kunne sige, for mig passede det perfekt ind i der hvor jeg er lige nu.

    Men hvad var det så jeg lærte? Ja det er svært at sige hvad jeg helt præcist har lært – men for mig har det virkeligt været inspirerende at se sig selv, sin uddannelse og sin egen kultur i forhold til en anden nært beslægtet kultur. For selvom vi danskere og nordmænd på mange måder er det samme folk, er der forskelle der kan være med til at forklare mere om hvorfor vi er som vi er. Jeg havde en idé om at Nordmænd var født kreative og derfor sagtens kunne arbejde kreativt inden for løse rammer – der blev jeg klogere, det er der rigtig mange der ikke har nemt ved, de var i mit tilfælde sværere at få til at “lege med” end jeg før har oplevet i Danmark. Men trods det virker de kreative af sind, på en eller anden måde, og samtidig har de en utrolig stor respekt for og til tider hæmmende trang til faste rammer og form. Det kom mig for øre at de lærebøger man ofte bruger på seminariet i Norge er Danske. Det undrer mig faktisk lidt i forhold til “resultatet af systemet” som man kan se på børnene. Som underviser ser jeg næsten et større potentiale i Norske børn, specielt i forhold til den måde jeg underviser (med lettere modifikationer), måske fordi de simpelthen virker til at følge mere med og have mere respekt for deres omgivelser end danske børn virker til at have. Denne respekt virker også til at være en interesse i at lære, det er svært at generalisere sådan noget, men det er min klare opfattelse at det er tilfældet. Det er svært for mig at sige om det resultat jeg fik med gruppen på Toneheim, ville afvige sig fra en gruppe på samme niveau i Danmark, for det tror jeg egentlig ikke rigtigt det ville. Det kan nok bedst sammenlignes med det weekend kursus jeg havde på MGK træf sidste år, men de forskellige omgivelserne gør det umuligt at sammenligne (stævne med fremmede kontra højskole med bekendte). Det virker altså til at der er kortere fra man begynder undervisningen, til der eksisterer et konstruktiv læringsrum. Musikalsk kan jeg kun være misundelige på Nordmændendes stadige brug af deres egen folkemusik – noget man desværre må kigge meget længe efter i Danmark, noget der i Norge i mine øjne helt sikkert har påvirket deres “tone” – og noget man simpelthen kan høre når man improvisere med dem. Dette var også noget jeg lagde vægt på i ansøgningen, og det er mit indtryk at det har stor betydning for deres kultur.

    En ting er sikkert: jeg vender tilbage til Norge, og gerne om ikke så længe!

    En stor tak til alle der støttede, tog sig tid til eller hjalp mig på min tur: Bodil, Ann-Camilla, Christina, Elisabeth, Tore, Christian, David, Heidi og alle jer andre :) Og til sidst kons og Obelske for det økonomiske fundament som var grunden til det overhovedet var muligt at komme afsted.

    Så vil jeg gerne lige undskylde at jeg ikke har fået sendt nogle postkort :-( Det skal jeg simpelthen være bedre til, undskyld. Til gengæld tog jeg et billede af damen som jeg nød godt selskab af i suiten. Hun er eftersigende en gammel præstekone, der vidst er rent kendt som kogebogsforfatter i Norge. Jeg kan selvfølgelig ikke huske navnet, men her er hun:

    20102009258


  4. Et flot og dejligt land – 2. del

    oktober 18, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg sidder i suiten i Præstegården på Toneheim Folkehøjskole, og har fået en rar modtagelse må man sige. Det er et dejligt sted, og sikken udsigt at vågne op til:

    Udsigt fra Suiten

    Som tidligere nævnt er der udsigt overalt i Norge, bare tog-turen til Hamar fra Oslo var virkelig en smuk tur – og det blev bestemt ikke grimmere af at det var ved solnedgang. Nok om udsigt og solnedgang, som jeg også skrev i sidste blog – skulle jeg jo være i Oslo i nogle dage, hvor jeg skulle opleve arbejdet i en norsk kirke og fredag stod den på jazz med nogle flinke drenge fra Musik Högskolen. Kirken i Norge, fylder mere i samfundet så vidt jeg kan fornemme – og det jeg sådan lige umiddelbart kan sammenligne det arbejde jeg oplevede med, ville i Danmark være Kfum og Kfuk. Den sidste dag i Bryn Kirke var jeg et smut med ude i en anden kirke, hvor de havde første gang af en lederuddannelse de er 4 kirker der samarbejder om. De nyeligt konfirmerede unge får muligheden for at få en slags leder uddannelse, hvor de så skal være med til at arrangere næste års konfirmantlejr. At der ville være ca. 70-80 deltagere fra 4 kirker havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig. Det er mange unge mennesker der på en god måder oplever at være rollemodeller og få ansvar. Jeg oplevede MAXIgospel og Ten Sing koret imens jeg var der, som også fik lov til at opleve lidt af mine lege, og så fik jeg set en meget kendt video om hvordan vi danskere ikke kan finde ud af at snakke med hinanden – inspirationen til Kamelåså Blues. Tak til Bryn Menighet og Elisabeth for at lukke mig indenfor.

    Fredag skulle jeg være gæstevært til et jam med en bassist, Christian Meaas Svendsen, og et par af hans medstuderende fra Musikhøgskolen. Vi havde en lidt træt øver om dagen, og ellers drog vi bare ud til Copa Con Oro hvor jammen skulle være. Hvis du bor i nærheden af Lilleborg i Oslo, kan det godt anbefales at tage der forbi. Fremragende jam med masser af dejlige mennesker, så det kan også anbefales hvis man ikke ved man skal lave næste fredag aften i Oslo. Nummeret Frit Fald fik nyt liv med mine norske kompisser. Jeg vender forhåbenligt tilbage. En af de store forskelle jeg oplever på Danmark og Norge, det er jo svært at generalisere – men jeg prøver alligevel. Det var min oplevelse at fortolkningen af numre ikke var så reference bundet som jeg ofte oplever den til danske jams. Her var mulighed for at tage nummeret i en HELT anden retning end jeg lige kunne forestille mig ville ske – og det var en fornøjelse at opleve. Det var klart med til at gøre det en mere interessant musikalsk oplevelse end jam ellers plejer at være for mit vedkommende. Tak for det gutter og gutinder, specielt tak til Christian, Tore Flatfjord og David Sjølie for at lade den lille jyde være medvært.

    Nu er jeg så i Hamar, og check lige det her sted: Hamardomen (billede 1billede 2) - der vil jeg gerne spille! Om ikke så længe står den på workshop for 16 sangere her på Toneheim Folkehøjskole, og i morgen + tirsdag har jeg fået mulighed for at opleve noget af undervisningen her på skolen. Så er der ligesom lagt i ovnen til en 3. del i denne saga om min Norges tur.

    Jeg har lagt lidt billeder ud på Facebook, ellers er her lige et lille billede fra soveværelset mit:

    Loftet i Suiten


  5. Et flot og dejligt land – 1. del

    oktober 13, 2009 by Morten Mosgaard

    Det gik sådan til at jeg før sommer modtog et rejselegat, af Obelske Familiefond igennem konservatoriet, så jeg kunne komme mig en tur til Norges land og lære lidt mere om landet, dets kultur og musik. Nu sidder jeg så her i Tertnes uden for Bergen, er lige kommet hjem fra en gæste-optrædet på Logen Bar – hvor Voksne Herrers Orkester spiller (hold godt fast) HVER mandag aften. Og der var folk, masser af folk, søde folk og folk der virkeligt lyttede. Så har jeg set det med. De spiller rigtig godt, og i aften fik de så lov til at være med til at lave en version af nogle af mine sangskriver sange: Husholdningshøj, Hvis Min Lejlighed, Solen Blir’ Så Rød og ta-da: SMS sangen (med fællessang i omkvædet, vi gik ikke så meget op i rytmen da vi havde “Dansk Time”). Inden da var jeg på besøg ved vokal gruppen YR hvor min veninde Ann-Camilla synger, hende som så venligt (mange mange tak) har givet mig tag over hovedet siden lørdag og lært mig meget mere om Norge og norsk kultur. Det var en god oplevelse at være forbi hos YR, opleve deres kollektive måde at arbejde på og ellers lave lidt improviseret musik med dem – hvilket de var virkeligt hurtige til at opfange på en meget musikalsk facon.

    Da jeg ankom i torsdags til Bergen, tilbragte jeg første dag med Bodil Lunde Rortveit, som blandt andet synger i den norske vokalgruppe Abes & Babes. Vi fik snakket en masse om musik og indstilling dertil, og så fik vi også lavet lidt musik undervejs. Om aftenen tog Bodil mig med hen til koncert på Hulen (et spillested lidt a la studenterhuset, som befinder sig inde i en klippe og er bygget om i 1968 efter at have været beskyttelsesrum) – her så vi Hanne Hukkelberg, norsk sangerinde og komponist. Jeg har oplevet bedre lyd vil jeg med det samme sige, men wow – den pigen hun blæste benene væk under den lille jyde i den bergenske hule. Og siden har jeg meget ofte sat hende på anlægget, igen og igen. Det var en anbefaling hvis man skulle være i tvivl, hun skriver godt – men hendes skæve og meget musikalske måde at arrangere på giver musikken et ekstra lag.

    Det var så hvad jeg har lavet ind til videre, mere eller mindre – jeg har også være på den obligatoriske “Rundt og se byen” tur, boet på et meget hyggeligt hotel – som jeg fandt mig meget godt tilpas på (på nær fredag eftermiddag da der var en eller anden øver i et lokale over caféen – det var disco, og det var højt).

    I morgen skal jeg i skole og opleve musikundervisning i den Norske grundskole, og senere forskellige kor alt sammen med Ann-Camilla, som er så venlig at lade mig opleve lidt af hendes hverdag med musik i Norge. Det vil jeg glæde mig meget til. Onsdag drager jeg til Oslo hvor jeg onsdag og torsdag skal opleve kirken, og lære mere om dens plads i den norske kultur – fredag skal jeg være gæst til åbning af en jam med en bekendt jeg mødte sidst jeg var i Oslo og lørdag drager jeg videre til Toneheim Folkhøjskole hvor jeg skal bo nogle dage, og lave musik/workshop med nogle af deres sangere. Men det skriver jeg meget mere om når jeg er kommet lidt tættere på.

    I sidste ende skulle jeg gerne være meget klogere på dansk og norsk musikkultur, jeg har i længere tid været fascineret af Norge og dens musik – og det virkeligt fedt at komme tæt på og møde de mennesker der begår sig i musikken. Mere om det når jeg er færdig med mine “studier”.

    Ha’ det bra’ (hvilket jeg ikke helt ved om er Norsk eller Svensk, jeg har nemlig en tendens til at snakke svensk når jeg lige syntes jeg skal kaste mig ud i at være norsk… Så kan jeg lære det!) Og hvad sker der lige for at der er god udsigt OVERALT heroppe – det er simpelthen ikke mindre end snyd. Men man kan da godt savne heden til tider, få tider.