RSS Feed

september, 2009

  1. Det der ikke bliver fortalt

    september 15, 2009 by Morten Mosgaard

    Det er sket op til flere gange at jeg har siddet til undervisning, et foredrag eller en workshop, og bare suget til mig af information jeg ikke rigtigt kunne bruge til noget som helst. Et eksempel: Jeg var til SPOT og tænkte at høre en manager tale lige måtte være noget for mig, men nej – det er nemlig ikke det samme for mig, som det var for manageren hvilke beslutninger vi skal tage. Det var ligesom om der lå en masse gemt der var relevant for mig, men som ikke kom på tale. I stedet kunne jeg høre mere om hvordan de spillede de og de koncerter, fik kontrakt, gik fra den og fik en ny kontrakt. Jamen så gør jeg også det?

    Jeg bringer dette eksempel frem, fordi jeg ønsker at fortælle om alle de ting vi ikke altid er opmærksom på at fortælle, når vi skal fortælle andre om hvordan de skal gøre. Uden at dømme nogen, har jeg mødt rigtig mange på min vej som ikke var i stand til at formidle deres kompetencer, måske fordi de ikke helt var klar over hvad der egentlig udgjorde deres kompetencer. Jeg blev en del klogere på det her område da jeg skrev min teoretisk pædagogik opgave til sidste eksamen. Jeg blev mere bevidst om at en vigtig kvalitet er evnen til hele tiden at relatere til den kontekst man er i.

    Hvis jeg for eksempel skulle fortælle hvordan jeg havde booket mine Gruppen i Boksen turnéer, ville det være fuldstændig intetsigende at fortælle lige præcist hvad jeg havde gjort – rent praktisk. For chancen for at man ikke kan bruge det til noget som helst, er meget stor. Det jeg ville kunne formidle ved at fortælle om de turnéer, var at gøre opmærksom på alle de reflektioner jeg hele tiden gjorde mig, og bruge det som et eksempel på hvordan man kunne gribe det at lave koncerter an.

    Jeg håber at vi i fremtiden bliver mere bevidste om disse ubevidste kompetencer, som nogle glemmer at gøre opmærksom på de når fortæller os andre om det de kan. Indtil da, vil jeg være meget mere bevidst om hvilke foredrag og workshops jeg går til.

    Og lige en anbefaling: Et Steen Hildebrandt interview af Erik Lyhne

    Category Anbefaling, Holdning | Tags: | No Comments

  2. En personlig note – Det er jo musik alt sammen!

    september 3, 2009 by Morten Mosgaard

    Hvis man skulle gå og tænke “Hvad har ham Morten egentlig gang i nu” – ja så skal jeg sige jer det. Det undrer nok ikke dem der kender mig at planer er der nok af, og lige nu har jeg gang i en større indre diskussion. En af de ting jeg tænker meget over – er den plade jeg aldrig har fået udgivet. Derfor har jeg gang i ikke et, men 3 (4) pladeprojekter for tiden. Som forhåbenligt kan blive en realitet i løbet af det næste halve år, så har jeg vidst ikke lovet for meget (indsæt smily efter eget valg).

    Derudover har jeg som sagt gang i en større intern diskussion, den handler om “hvad står jeg for” og “hvordan forstår folk det jeg laver”. En diskussion jeg flere gange har overvejet om jeg skal offentliggøre, men ind til videre har jeg mere eller mindre holdt den for mig selv og nogle udvalgte venner, undskyld til jer (i ved hvem i er). Nu bliver en del af den offentliggjort her, jeg har nemlig aldrig kunnet finde ud af det der med at spille med lukkede kort, så det gør jeg heller ikke nu.

    Det kan være svært at formidle sit budskab hvis man er en person med mange kasketter, det har jeg snakket med min gode ven og kollega Christian Skjødt (Tonometer Music) om så sent som i aften, hvor vi var samlet for at lægge fundamentet til en ny forening for experimenterende akustisk musik. En forening der gerne skulle være med til at sætte Aalborg på det eksperimentelle Danmarks kort.

    Det kan godt virke som om man har gang i forfærdelig mange ting, og det er da også utrolig svært at formidle hvad “det egentlig er man laver”. Som eksempel findes der jo jeg ved ikke hvor mange bands der vælger at bruge al deres tid og energi på at skabe sig et navn med den musik de laver i bandet, det handler blandt andet om at finde en stil, en sound og få skabt sig et image. Det er lidt nemmere at forklare at man hedder “Dit og dat” og spiller 60′er inspireret indie-rock, end det er at forklare at man spiller børnemusik, fri improvisation, jazz, a capella og rock/pop/country/blues i mindst 5 forskellige konstellationer. Hvis man spiller 5 forskellige ting spiller man så hver ting 20% i stedet for 100%? Og er det så kun 20% så godt, som noget der er 100%?

    Egentligt er det nemt nok at forklare, vi spiller alle musik, og når jeg f.eks. underviser børn, unge eller voksne er det mere eller mindre de samme ting jeg gør. En ting er gennemgående for det hele, jeg relaterer hele tiden til den given situation jeg er i og har en kraetiv tilgang til tingene. Men det er jo f.eks. meget forståeligt at hvis man leder efter et lokalt orkester der spiller originalmusik (100%?), at man så vælger de folk der målrettet fokusere på dette – frem for os der spiller alt muligt (20%?) og laver alt muligt andet ud over “bare at spille”, og som ikke har haft tid til at få lavet et pressefoto, promo cd og plakat. Hvem der så spiller den bedste musik er jo relativt, men lige nu er min klare favorit i Danmark ikke overraskende Kresten Osgood og Hvad Er Klokken!

    Ja. Så hvis i gik og tænkte på hvad jeg havde gang i, så var det noget af svaret…

    Category Holdning, Projekter | Tags: | No Comments

  3. Land art

    september 3, 2009 by Morten Mosgaard

    Jeg startede dagen idag som så mange andre, med at læse mine kulturnyheder – der faldt jeg så for denne artikel:

    Skulpturen, der blev en stat

    Skulpturen Nimis er blevet bygger igennem de sidste 30 år, i et naturreservat hvor der sådan set ikke må bygges noget som helst, ej heller kunst. Det har ført til masser af sager imellem kunstneren Lars Vilks og den svenske regering. Midt i 80′erne blev den så solgt, og i midt 90′erne blev der oprettet en stat. Det er noget af en historie må man sige.

    Det er utroligt hvad det er der kan få en kunstner til at bedrive sådan et værk, for fascinerende må det siges at være – og man kan heller ikke undgå at holde med den lille i den her sag – som så nu er staten Ladonia. Så selvom vi alle går rundt og har regler der skal overholdes – er det ikke altid at vi ønsker at håndhæve disse regler. Der er i hvert fald ingen tvivl om at jeg her er på kunstens side – og vil overveje at blive indbygger i Ladonia, og eventuelt betale de 12 dollars det koster for at få en titel. Hvorfor ikke.

    Hermed mine varmeste anbefalinger til ovenstående artikel i Berlingske!

    Category Anbefaling, Artikler | Tags: | No Comments