Den første artikel jeg fandt så interessant at jeg ville fremhæve den på bloggen efter min tilbagevenden, var en artikel i Berlingske om indpakning af kultur. For det første er der en interessant forklaring af Antichrist markedsførings-strategien, og derudover lidt ekspert udtalelse som for eksempel:
»Der er mange i kunstmiljøet, som synes, at det ikke er fint at bruge markedsføring, når det kommer til kunst. Det er at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet, mener de. Det er en stor fejl. For folks fritid er mere kostbar end nogensinde, og den hårde konkurrence blandt kulturinstitutioner i dag betyder, at man ikke kun kan tillade sig at tænke på det kunstneriske indhold,« – Udtalelse fra Michael Thouber til artiklen.
Læs artiklen her: Indpakning er lige så vigtig som indholdet
Det forklarer egentlig meget godt hvorfor jeg driver denne blog, det er nemlig utrolig vigtigt at vi som kunstnere begynder at forholde os til hvordan vi pakker vores produkter ind. For det første gør det ikke noget at se sin kunst som et “produkt” – for hvis det skal ud til forbrugeren, bliver vi nød til at forholde os til hvordan vi kommer i kontakt med forbrugeren. Heldigvis begynder der at komme mere og mere snak om hvordan man kan markedsføre sig selv, især inden for musikbranchen har jeg oplevet en stigende interesse for debat målrettet bands der ønsker at slå igennem. Desværre er denne del af musikbranchen forholdsvis snæver, og alle os der bliver uddannet som musikere og musikunderviser går for det meste en arbejdsdag imøde der umuliggøre at tage kampen op med andre “bands”. Det skal dog ikke være en undskyldning for ikke at gøre det.
Jeg tænker ofte på hvordan jeg kan være med til at sikre at det er kvalitets kunsten, hvem der så end skal bestemme hvad det er, der skal nå igennem til forbrugeren. Orkestre af professionelle musikere der ikke kan spille “gratis” eller på døren, da deres økonomi og prioritering af tid gør at de må prioritere betalte jobs – kan få svært ved at føre et orkester frem. Man tjener ikke synderligt med penge på at lave sig et orkester, og arbejdet med at udgive musik, booke jobs og så videre – er oftest givet meget dårligt ud i sidste ende.
Det kan virke som en uoverskuelig kamp at tage op for rigtig mange, men vigtigheden af indpakningsarbejdet stiger – og det samme gør bevidstheden herom heldigvis også. Så mon ikke vi kommer til at se flere musikere der, hvis de ikke selv kan, så alliere sig med folk der kan bevæge sig i indpakningsfeltet.
